Digital udvikling forudsætter tillid og tryghed

Med telefonen i hånden går de fleste af os på netbank, tjekker e-post eller bestiller tid hos lægen. Og sådan har vi alle fået en nemmere hverdag. Endnu nemmere vil den blive i takt med teknologiens udvikling, hvor det lige nu er kunstig intelligens og robotter, der for alvor er på vej ind i vores liv. Men samtidig med, at meget bliver lettere, gør de stadig mere avancerede teknologier os også mere sårbare over for, hvordan vores data bruges.

Skal digitaliseringen videreudvikles til gavn for borgerne og velfærdssamfundet, er tillid og tryghed mellem dem, der udvikler de digitale løsninger, og dem, der skal bruge dem, helt afgørende. Og det er derfor noget af det, der aktuelt står højt på dagsordenen i Digitaliseringsstyrelsen, hvor en stor del af arbejdet med at udmønte regeringens digitaledel af Sammenhængsreformen skal udgå fra.

”Den nye teknologi rummer muligheder for at binde den offentlige sektor sammen og skabe en bedre og tryggere service til borgerne. Vi vil bare ikke komme ret langt, hvis ikke borgerne stoler på, at vi behandler deres data og oplysninger ordentligt,” siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg.

Hun oplyser med tilfredshed, at det i dag er 83 pct. af danskerne, der har tillid til myndighedernes håndtering af personlige oplysninger. Regeringens mål er, at dette tal inden 2024 skal være oppe på 90 pct. For jo større tillid, des bedre vil den offentlige sektor kunne anvende data effektivt til at skabe gode, digitale løsninger.

Bekymringer skal tages alvorligt

Men jo flere data, og jo flere måder at udnytte dem på, des mere udfordres tillidsforholdet, påpeger Rikke Hougaard Zeberg og nævner sidste års debat om databeskyttelsesloven, som med al tydelighed viste, at der opstår utryghed hos borgerne, når de ikke ved, hvilke oplysninger myndighederne har adgang til, og hvordan de bruges. Det samme er sket i forbindelse med nogle store sager om læk af eksempelvis CPR-numre og andre personlige oplysninger.

”I sådanne situationer oplever vi en større bekymring i befolkningen. Og den tager vi meget alvorligt. Jeg er overbevist om, at målet om at genskabe og øge tilliden går via gennemsigtighed og overblik. Det er derfor helt nødvendigt, at borgerne får adgang til at se, hvad det offentlige har af data og oplysninger om dem – og få gennemsigtighed i, hvad data bruges til,” siger hun.

Og den mulighed er godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder man lige nu helt konkret på at sikre danskerne et nyt og nemmere overblik via en samlet visning af de data, myndighederne har om dem på tværs af hele den offentlige sektor.

Det betyder, at man på portalen borger.dk, som styrelsen står bag, snart vil finde en fane med overskriften ’Mit Overblik’. Her vil man på sigt kunne gå ind og se relevante data – fx skatteoplysninger, ejendomsoplysninger, sundhedsoplysninger m.m. Desuden vil man kunne se sin e- post, forløbet i eventuelle igangværende sager, sine udbetalte ydelser og få en kalender med aftaler og betalingsfrister o.l.

Planen er, at alle myndigheder frem mod 2024 løbende bliver koblet op på dette overblik. Et andet initiativ undervejs fra Digitaliseringsstyrelsen for at sikre tillidsforholdet til borgerne er den nye informationsportal sikkerdigital.dk, hvor man kan finde viden, værktøjer og vejledning til en sikker digital hverdag.

En bedre sammenhæng på tværs

Brugerrejser er et andet initiativ, som skal være med til at sikre den sammenhæng på tværs af de offentlige sektorer som er et stort ønske i regeringens udspil til en sammenhængsreform.

Som det er i dag, er det op til borgeren selv at skabe sammenhæng på tværs af myndighedernes mange selvbetjeningsløsninger, der er bygget på deres præmisser. Mister man eksempelvis en pårørende, er det i dag nødvendigt at henvende sig til fire forskellige myndigheder. Og står man over for en skilsmisse, er der hele fem myndigheder involveret.

”Vi er nødt til at forholde os til, at borgerne ikke oplever deres verden som opdelt i sektorer. Deres behov går ofte på tværs af siloerne, og deres møder med det offentlige kan derfor være meget frustrerende. Så når målet er sammenhæng for den enkelte, er det klart, at vi står over for en udfordring med en siloopdelt offentlig sektor,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Bestræbelserne i Digitaliseringsstyrelsen går derfor på at sikre, at borgerne kun har én indgangsdør til den offentlige sektor, hvorfra de kan blive guidet igennem alle de nødvendige trin i en given proces.

Det skal med andre ord være sådan, at borgerne ikke oplever, at de faktisk er inde hos forskellige myndigheder og ordne forskellige ting – men at de er på en sammenhængende rejse.

God tradition for samarbejde

Men ser Rikke Hougaard Zeberg sektoropdeling som en udfordring, ser hun samtidig en god – og unik – tradition for samarbejde på tværs af de forskellige sektorer.

”En af årsagerne til, at vi er så langt fremme digitalt her i landet, er, at vi på tværs af myndigheder altid har formået at sætte os sammen i arbejdet med først at forme digitaliseringen og siden at udnytte de nye muligheder, som teknologiens udvikling giver os. Og dette samarbejde er også fremover nøglen til at imødekomme ønskerne om og behovet for sammenhæng på tværs. For har vi ikke fælles mål, vil vi ikke kunne skabe de nye og bedre digitale løsninger,” lyder det fra direktøren.

Selvom udgangspunktet for samarbejdet er godt, er det dog stadig noget, alle skal ville, understreger hun og peger på den digitaliseringspagt mellem staten, KL og Danske Regioner, som regeringen i sit udspil fordrer. Via den vil regeringen forpligte alle parter på at samarbejde om at levere digital service i verdensklasse.

Videndeling giver hurtig udbredelse

At få sammenhængen til at lykkes er også nøglen ift. at sikre en hurtigere udbredelse af de nye digitale løsninger. Dog afhænger meget her desuden af en øget videndeling. Som det er i dag, opfinder man i mange myndigheder den samme dybe tallerken. Det er ikke en særlig god udnyttelse af ressourcerne. Rikke Hougaard Zeberg er derfor godt tilfreds med, at videndeling er et indsatsområde i Sammenhængsreformen.

”Landet rundt er vi rigtig gode til at finde på smarte digitale løsninger. Problemet er bare, at de har svært ved at komme uden for kommunegrænsen eller det enkelte hospital. Men vi vil hurtigere kunne sikre alle danskere de bedste løsninger, hvis vi evner at dele vores viden og erfaringer. Og fundamentet for det er vi godt i gang med at skabe med udgangspunkt i Sammenhængsreformen.”

Til formålet har regeringen etableret en fond på 410 mio. kr., som skal sætte skub i afprøvningen og anvendelsen af ny teknologi og digitale velfærdsløsninger. I den forbindelse udarbejdes bl.a. en ny strategi for Center for Offentlig Innovation, hvor centret tildeles en ny rolle på dette område. Der indgås desuden en aftale med regioner og kommuner for at styrke udbredelsen af digitale velfærdsløsninger.

Den etiske udfordring

Ny teknologi skaber imidlertid ikke alene nye muligheder, men rejser også nye udfordringer. Og nu, hvor vi ser næste bølge i den digitale udvikling komme til at centrere sig om kunstig intelligens og robotter, mener Rikke Hougaard Zeberg, at vi samtidig er rykket tættere på behovet for en diskussion om grænser, etik og jura. Hvor går fx grænserne for udnyttelsen af data, og hvor går grænsen for, hvad man kan sætte maskiner til at erstatte af menneskeligt arbejde?

”Jeg forudser store diskussioner i de kommende år om grænser for datadeling. Det er en etisk udfordring, som, når vi ser ud i verden, ingen hidtil for alvor har taget stilling til. Så her bliver vi i Europa nødt til at tage teten og finde ud af, hvor vores grænser går. Og det haster lidt med at få taget diskussionen, inden der kommer teknologier væltende ind i landet, som ikke i sig selv rummer nogen grænser for anvendelse,” siger direktøren.

Set med hendes øjne er det vigtigt at holde fast i, at digitalisering handler om at udvikle velfærdssamfundet, men hun understreger, at det skal ske i en takt, så man når at få taget de etiske diskussioner undervejs. ”På den ene side giver udnyttelse af de digitale løsninger magt og kontrol til dem, der leverer dem. Og med den øgede digitalisering stiger risikoen for misbrug også. På den anden side medfører digitalisering også større frihed og større selvbestemmelse til borgerne. Og at finde balancen herimellem er det, det hele handler om, for at vi kan udnytte de digitale muligheder positivt til at skabe værdi, service og nye velfærdstilbud til borgerne,” siger Rikke Hougaard Zeberg.