Bedre sammenhæng kræver tillid og ledelse

Der sker i disse år en bevægelse væk fra målstyring, kontrol og nulfejlskultur i den offentlige sektor i Danmark. Det er sådan, kommunaldirektør i Esbjerg Kommune Rikke Vestergaard oplever den kommunale virkelighed. Det er positive tendenser, mener hun, men der er stadig meget at gøre for at sikre en mere sammenhængende offentlig sektor, er samtidig hendes konklusion. For på trods af regeringens erklærede ønske om at nedbringe bureaukratiet og antallet af regler, som det fremgår af Sammenhængsreformen, kommer der fortsat flere og flere regler.

“Jeg er fuldstændig enig i den diagnose, der ligger i Sammenhængsreformen, at bureaukratiet og de omfattende regelkrav fylder for meget og til en vis grad gør det dyrere og mere besværligt at udføre arbejdet. Og jeg tror sådan set også, at vores service til borgeren i mange tilfælde bliver ringere af for meget bureaukrati,” siger Rikke Vestergaard, der ønsker større handlefrihed for kommunerne, færre regler og færre regelændringer i jagten på en bedre kommunal service til borgerne.

Optimistisk uden at være begejstret

Efter en række år som topleder i både region og kommuner som bl.a. koncerndirektør i Region Syddanmark, kommunaldirektør i Kolding Kommune og nu kommunaldirektør i Esbjerg Kommune, har Rikke Vestergaard set og mærket mange reformer, og på den baggrund er hun positiv uden at være decideret begejstret over regeringens stort anlagte sammenhængsreform.

“Vi har for mange regler, og vi har for meget bureaukrati, men hvis vi ser lidt tilbage i tiden, så har vi snakket om regelforenkling i lang tid, og det eneste, der er sket, er, at der er kommet flere regler. Det er det, der har været symptomatisk. Og det er regeringen selv, der langt hen ad vejen hegner os ind og begrænser os med flere og flere krav og regler. Især på beskæftigelsesområdet har vi set, at reformerne sprøjter ud, og jeg synes tit, vi oplever, at vi aldrig når at komme helt på højde, før der kommer en reform mere. Og det er en kæmpe udfordring for medarbejderne, men også for borgerne. For det er mange gange svært at gennemskue, hvad der egentlig er formålet med alt det, vi skal implementere,” lyder det fra kommunaldirektøren.

Kommunerne foran vigtig opgave

Rikke Vestergaard erkender dog også, at kommunerne selv må tage en del af problemerne – og derfor også løsningerne – på egen kappe.

“Vi må fra kommunernes side også tage vores del af ansvaret. I realiteten har vi måske i nogle tilfælde også en tilbøjelighed til at dække os ind under reglerne, fordi det kan være lettere at afvise noget med et “sådan er reglerne”. Men mange gange kunne vi nok godt være bedre til at se på tingene på en anden måde. Så der ligger også meget af denne problematik hos os selv,” konkluderer Rikke Vestergaard, der slår fast, at hun glæder sig over det budskab, der lyder fra regeringens side i Sammenhængsreformen.

“Det er meget positivt, at regeringen med Sammenhængsreformen sætter en vigtig proces og debat i gang om, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Og jeg synes også, vi generelt mærker, at vi er på vej væk fra new public management, og det skal vi forstå at udnytte i kommunerne frem for at fortsætte, som vi plejer. Vi skal udnytte, at vi har muligheden for at spille ind og måske fortolke noget mere på reglerne, så vi giver mere plads til fagpersonerne og borgerne. Jeg siger ikke, at vi skal se bort fra reglerne, men vi kunne godt være bedre til at oversætte reglerne til noget, vi kan arbejde med i kommunerne. Få det fortolket, så vi får fokus på det væsentlige,” siger Rikke Vestergaard, der mener, at der forestår en vigtig ledelsesopgave i hele den offentlige sektor, hvis denne reform skal være den, der kommer til at gøre en forskel og skabe de ønskede resultater.

Ledelsen skal ændre kulturen

Bedre sammenhæng handler ikke alene om lovgivning, det handler også om kultur og traditioner, og det er bl.a. derfor, at ændringer til det bedre i høj grad handler om ledelse og ikke mindst om tillid, mener Rikke Vestergaard.

“Vi skal som ledelse være med til at skabe en forandring, så vi kommer væk fra nulfejlskulturen og giver mere plads til ledelse og faglighed. Hvis vi fx tager en beslutning ud fra, at vi mener, at det er den bedste løsning, så skal vi være klar til at bakke op om medarbejderne, hvis det ikke lykkes, som vi gerne vil. Og igen, hvad er det værste, der kan ske, når fagligheden er på plads? Enten er den nye løsning bedre, eller også er den gamle løsning den bedste,” siger Rikke Vestergaard, der gerne ser, at der bliver mere plads til at eksperimentere noget mere i forhold til de opgaver, der skal løses.

Som fx de nye frikommuneprojekter, hvor alle kommuner kan foreslå forsøg, der kan forbedre opgaveløsningen. Og hun ser også positivt på den udvidede udfordringsret, hvor alle offentligt ansatte og private leverandører kan påpege uhensigtsmæssige regler med henblik på at få dem ændret.

“Jeg synes, at vi i langt højere grad fra kommunernes side skal have lov til at gøre tingene på vores egen måde, for vi er sat i verden for at hjælpe borgerne, og jeg synes helt klart, at der burde være langt større frihed til at løse de opgaver, vi er sat i verden for at løse på den måde, vi mener er bedst. Vi vil ikke have mere frihed for at misbruge eller yde en dårlig service, tværtimod, vi vil gerne gøre det bedste for borgerne,” siger Rikke Vestergaard.

Enighed om målet

Man skal fokusere på at få borgerne mere på banen i kontakten til kommunen, og så skal der være plads til faglighed og ledelse. Og en væsentlig del af at få alt dette til at lykkes er at blive bedre til at tydeliggøre, hvad målet med indsatsen er.

“Det vigtige her er, at vi bliver enige om, hvad der er vigtigt at måle på, og om det er det rigtige, vi måler på i dag. Og her synes jeg, at vi skal have mere fokus på at lytte til borgerne, fordi det er dem, vi er her for. Eksempelvis inden for ældrepleje. Den basale pleje skal selvfølgelig være på plads, men når det er klaret, så skal vi blive bedre til at lade borgeren få indflydelse på, hvilken hjælp man ønsker. At man som borger får frihed til at tage stilling til, hvad man faktisk har brug for. Det skal der være plads til,” siger Rikke Vestergaard, der vurderer, at det også er den vej, det går – også i Esbjerg.

Måske er det den stigende individualisering i samfundet, der spiller ind, men i hvert fald oplever hun, at der er stor forskel på, hvad der er god service, når man spørger borgeren selv. Og det er en af de udfordringer, der skal håndteres fremadrettet.

“Ofte tror vi, at vi ved bedst, hvad borgerne har brug for, og her skal vi være bedre til at give borgeren plads. Jeg tror ikke, det bliver nemt. Det kan være en udfordring, særligt for fagmedarbejdere, at vi pludselig skal spørge borgeren om, hvad vedkommende synes kan være en god løsning på den situation, vedkommende sidder i,” siger Rikke Vestergaard, der understreger, at det ikke skal være sådan, at borgerne skal diagnosticere og behandle sig selv, men de skal inviteres med ind i processen.

Opgør med siloerne

En afgørende faktor i forsøget på at inddrage borgeren og sikre en bedre sammenhæng er at gøre op med de siloer, der er internt i kommunerne og i hele den offentlige sektor. Lovgivningen er – ofte af gode grunde – med til at lave de siloer, der er i kommunerne, men kommunerne kunne, ifølge Rikke Vestergaard, gøre mere for at nedbryde siloerne.

“Vi vil gerne se lidt mere helhedsorienteret på vores borgere, fordi vi mener, at vi derved bedre vil være i stand til at hjælpe dem. Som udgangspunkt er det sådan i dag, at den ene afdeling ikke må se den andens sager. Hvis man fx har en borger, der både har en sag i familieafdelingen og i jobcenteret, så må de to afdelinger ikke se i hinandens sager, medmindre man har et samtykke fra borgeren. Men det kunne jo sagtens være, at vi sammen kunne finde den bedste løsning for borgeren som helhed, hvis vi fik indblik i hele personens situation frem for at løse jobsituationen for sig og familiesituationen for sig. Jeg tror, at vi nogle gange, uden at vi faktisk vil det, kommer til at modarbejde hinanden,” siger Rikke Vestergaard.

Brug for en borgerguide?

Opgøret med siloerne bør muligvis kombineres med en bedre guidance og vejledning af borgerne i forståelsen af den offentlige sektor. Mange borgere har vanskeligt ved at gennemskue logikken i den offentlige service og har svært ved at finde rundt. For de mest sårbare borgere er udfordringen endnu større, fordi de har flere indgange til kommunen. Og her kunne det, ifølge Rikke Vestergaard, være en stor hjælp rent fysisk at tage den enkelte borger i hånden og guide vedkommende.

“Hvis man er meget sårbar, så mister man som borger meget hurtigt overblikket og føler sig som kastebold i systemet. Det skal vi gøre bedre, så de føler, at de får en ordentlig behandling. Det kræver en håndholdt indsats – måske en guide, der viser borgeren rundt i systemet. Det er muligvis ressourcetungt i første omgang, men det kan jo være, at det i sidste ende bliver en besparelse, fordi vi faktisk finder bedre løsninger hurtigere for den pågældende borger,” siger Rikke Vestergaard, der mener, at der vil være et stort potentiale i på samme måde at tænke helhedsorienteret på tværs af stat, region og kommune.

“Hvis man kunne se længere ud end bare kommunen, så tror jeg, vi kunne hjælpe borgerne meget bedre.”