Dataetik er bankernes gyldne mulighed

Vi står på tærsklen til en ny ansvarlighedsbølge blandt virksomheder over hele verden. En bølge, der kan vende op og ned på tabere og vindere digitalt, og som radikalt vil ændre den måde, data bliver håndteret på forretningsmæssigt. Det forudser Pernille Tranberg, medstifter af tænkehandletanken Dataethics og medforfatter til bogen “Dataetik – den nye konkurrencefordel”.

“Data og handel med data har længe været en bærende forretningsmodel, men vi bevæger os i retning af en bæredygtighedstanke omkring brug af data, hvor privacy, databeskyttelse og transparens bliver det nye konkurrenceparameter,” siger Pernille Tranberg, som forventer, at Corporate Data Responsibility og dataetik i de kommende år vil blive den nye ’grønne bølge’ i erhvervslivet.

“Der er mange faktorer, der peger på, at det stigende fokus på etisk anvendelse af data i respekt for individets ret til privatliv og til at kontrollere egne data bliver et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Først og fremmest ser vi, at forbrugerne viser en stigende bevidsthed og bekymring omkring brugen af deres personlige data. Dernæst har EU og de europæiske stater indført nye og mere restriktive regler omkring håndtering af data. Begge dele er virksomhederne nødt til at handle på,” siger Pernille Tranberg.

Digital tillid er en nødvendighed

Og det er helt afgørende, at virksomhederne tager både forbrugertrenden og lovgivningen som en positiv udfordring, mener Pernille Tranberg. For vinderne i denne dataetiske bevægelse bliver de virksomheder, der evner at se digital tillid som en mulighed og ikke et nødvendigt onde, fastslår hun. Altså, at man som virksomhed ikke bare efterlever lovgivningen, men at man indarbejder dataetik som en væsentlig del af virksomhedens strategi, hvori man beskriver sine digitale værdier, og hvordan man har tænkt sig at efterleve dem, så kunder og andre interessenter kan forholde sig til dem.

“Morgendagens vindere bliver de virksomheder, der forstår, at digital tillid og ægte transparens omkring brugen af personlige data er altafgørende for digital vækst,” siger Pernille Tranberg.

Bankerne står i en gunstig position

Og en af de brancher, der kan vise sig at komme ud som vindere i kølvandet på denne nye trend, er finanssektoren, herunder særligt bankerne. Det skyldes, at bankerne i forvejen har mange data om deres kunder. For det andet – og denne del er endnu mere væsentlig – så har bankerne allerede en omfattende rutine i at håndtere personlige data under en meget restriktiv lovgivning. De nye PSD2-regler har åbnet en anelse for brugen af data, men indtil 1. januar 2018 var lovgivningen yderst restriktiv. Og disse strenge restriktioner kan nu meget vel vise sig at blive en fordel for sektoren. For bankerne har kompetencerne, systemerne og strukturerne på plads. Og det giver dem et forspring og en gylden mulighed for at tage den dataetiske bølge til sig og gøre det til en konkurrencefordel, lyder det fra Pernille Tranberg.

“Modsat andre brancher er bankerne vant til at skulle håndtere data under meget restriktive lovkrav. Det er en meget væsentlig konkurrencefordel, at de allerede opfører sig etisk og ansvarligt med data og ikke skal til at opfinde processer og kompetencer. Denne ansvarlighed bør de i højere grad gøre deres kunder opmærksomme på, for vi ved, at kunderne efterspørger digital tryghed,” siger Pernille Tranberg.

Forbrugerne er en stærk driver

Og netop forbrugerne er en af de stærkeste drivere i den ansvarlighedsbølge, vi ser. Som det ofte er med forbrugerdrevne trends, så starter det, ifølge Pernille Tranberg, med de rige, de veluddannede og de magtfulde. De har med hjælp fra medierne skabt en forøget dataetisk bevidsthed, der kan sammenlignes med den miljøbevidsthed, der for alvor udviklede sig i 1980’erne, og hvor miljøorganisationen Greenpeace var med til at sætte miljøbevidsthed på dagsordenen.

“Forbrugerne bliver oftere og oftere gjort opmærksomme på, at de ikke har kontrol over deres digitale privatliv, når de jævnligt hører, læser og ser nyheder om datalæk, hacking af personlige data og overvågningsskandaler. Og noget tyder på, at afsløringen af rådgivningsfirmaet Cambridge Analyticas brug af data, hentet fra Facebook, til at manipulere det amerikanske valg, kan sætte yderligere fart på forbrugernes opmærksomhed omkring brug af persondata og dermed den dataetiske bevægelse,” siger Pernille Tranberg, der forudser, at denne bølge bevæger sig hurtigere end den grønne bølge.

Lovgivningen sætter nye standarder

En anden væsentlig faktor er naturligvis lovgivningen, og her er der også en væsentlig proces i gang. De europæiske delstater er blevet enige om en ny databeskyttelseslovgivning i form af Persondataforordningen (GDPR), der netop er trådt i kraft. Persondataforordningen erstatter den gamle danske persondatalov, og formålet med forordningen er at ensarte reglerne for beskyttelse af persondata på tværs af EU, samtidig med at de registrerede brugere og forbrugeres rettigheder skærpes.

“Det er vigtigt og på tide, at EU i fællesskab viser ansvarlighed på området, og det er med til at sende et budskab til forbrugere, virksomheder og myndigheder om, at man tager spørgsmålet om håndtering af personlige data alvorligt,” siger Pernille Tranberg.

Personal Data Stores på vej

Samtidig med at tillid, transparens og dataetik er kommet på agendaen, er der opstået et voksende marked for såkaldt privacy tech. Altså virksomheder, der har privacy og datakontrol som kerneprodukt. Det kan være inden for sociale medier, teletjenester, søgemaskiner, mails, chat- og beskedtjenester samt fildelingstjenester osv. Ens for alle nye udbydere på disse områder er, at de lover kunderne et dataetisk alternativ til de eksisterende tjenester på markedet. I kølvandet på dette forudser Pernille Tranberg, at vi vil se flere banker i fremtiden vise større åbenhed over for deres kunder omkring, hvilke data de har liggende om kunderne, hvordan de bruger data, og hvordan de sikrer, at de bliver brugt etisk forsvarligt.

Vi vil i fremtiden se flere banker etablere og understøtte såkaldte “Personal Data Stores” (PDS), som er en teknologi, der gør individer i stand til at samle, opbevare, opdatere, korrigere, analysere og dele personlige data. Særlig vigtigt i forhold til PDS er muligheden for at give eller tilbagetrække samtykke til tredjeparters adgang til ens data. Man sætter så at sige sine egne privatlivsindstillinger. PDS giver altså den enkelte vidtgående kontrol over sine egne data, frem for at kontrollen, som det er i dag, ligger hos virksomhederne.

“Bankerne har et godt produkt, og vi ved, at kunderne faktisk gerne vil dele data med virksomheder, som de har tillid til, og som kan hjælpe dem i deres hverdag. Og jo bedre bankerne er til at vise åbenhed og måske endda udvikle tjenester, hvor kunderne kan bruge deres egen data aktivt til at forbedre deres økonomi, des flere data vil de også få adgang til fra deres kunder, og dermed kan de skabe bedre og mere målrettede produkter og i sidste ende stå endnu stærkere over for kunderne,” siger Pernille Tranberg.