Offentlige ledere skal fokusere mere på borgerne

Som formand for Ledelseskommissionen stryger Allan Søgaard Larsen hverken offentlige ledere, deres medarbejdere eller faglige organisationer udelukkende med hårene, men udfordrer ellers udbredte synspunkter. Fx om, at det skal være nemmere at være offentlig leder eller ansat, og at kravene om dokumentation er gået for vidt. Den slags hører vi ofte fra Christiansborg, men den mangeårige Falck-koncernchef ser anderledes på det.

”Den offentlige sektor bruger omkring 48 pct. af vores bruttonationalprodukt, og vores formål er at bidrage til, at lederne sørger for at give borgere og virksomheder mest mulig effekt for pengene. Vi er ikke sat i verden for at gøre det lettere at være leder; en lettere hverdag gør ikke nødvendigvis resultaterne bedre,” fastslår Allan Søgaard Larsen.

Og nok er mål og registrering mange steder forkætret, men Ledelseskommissionens store spørgeundersøgelse med svar fra over 1.800 af landets cirka 46.000 ledere i kommuner, regioner og staten viser, at mange også sætter pris på dokumentationskrav. I vuggestuer og børnehaver – samlet set nogle af velfærdssamfundets største arbejdspladser – vurderer 46 pct. af lederne, at dokumentationskravene understøtter arbejdet, mens færre, 33 pct., mener det modsatte.

Allan Søgaard Larsen peger også på, at et vist omfang af data og målinger kan være nødvendigt for at sikre det optimale beslutningsgrundlag og ikke mindst for at sætte ind, hvor sløje resultater kræver en skærpet eller ændret ledelsesindsats.

”Vi skal gøre op med gold registrering, men data kan bidrage meget væsentligt til at udvikle driften. Hvis fx en kommune har 27 skoler, og tre af dem ligger markant dårligere, end de burde, så skal kommunen og lederne på området gribe ind,” argumenterer formanden.

Borgeren i centrum

Det vigtigste tema for Allan Søgaard Larsen og de ni øvrige medlemmer af kommissionen er, at ”lederne på alle niveauer sætter borgeren i centrum,” som formanden formulerer det.

”Tag fx folkeskolen. Den er hverken lærernes eller for den sags skyld ledernes skole, men forældrene og børnenes skole. Det vigtigste mål må være, at alle børn bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for samfundet, og det er afgørende for det videre livsforløb for den enkelte elev,” forklarer Allan Søgaard Larsen.

Og netop brugerinddragelse er et klart udviklingsområde.

”Helt overordnet bliver der seks ud af 10 steder i det offentlige taget afsæt i brugerundersøgelser. Det betyder omvendt, at 40 pct. ikke inddrager, hvad brugerne mener,” pointerer Allan Søgaard Larsen.

Et andet hovedtema for kommissionen er at sikre et konstruktivt samspil mellem den politiske ledelse og lederne ude på plejehjem, i børnehaver og skoler.

”Den politiske ledelse skal være understøttende for lederne og opgaverne ude i institutionerne, men nogle ledere oplever, at den politiske ledelse kan være intervenerende og styre på detaljer frem for på de overordnede linjer,” fortæller Allan Søgaard Larsen.

Et tredje hovedtema er et ændret samspil med de faglige organisationer, som i det offentlige traditionelt spiller en stor rolle, fx via de mange samarbejdsudvalg i det såkaldte MED-system.

”Her bruger vi mange ressourcer. En undersøgelse har kortlagt, at alene i kommunerne svarer tidsforbruget i MED-systemet til 2.000 årsværk. Tager vi regioner og staten med, bliver tallet endnu højere, og det er tankevækkende, at vi ikke rigtig har tal på det.”

Også traditionen med ofte ganske brede ansættelsesudvalg er genstand for det kritiske kommissionsblik:

”Lederne skal i langt højere grad have mulighed for at sætte holdet. Nogle gange sidder der op til 14 mennesker i et ansættelsesudvalg. En af bagsiderne kan være, at faglige repræsentanter kan være tilbøjelige til at vælge den, der giver mindst friktion i en organisation. Men nogle gange handler det måske netop om, at en organisation eller institution har brug for ændringer og nye impulser.”

Ledere skal udstikke kursen

Kommissionen er samtidig enig om, at lederne også skal sætte retningen. Her fremhæver Allan Søgaard Larsen sin kommissionskollega Alfred Josefsen, der blev landskendt for sin evne til at motivere de ansatte i Irma-butikkerne.

”Men da Alfred stod i spidsen for Irma, vidste hans ansatte, at gjorde de det ikke godt nok, så lå der en Netto og en Fakta rundt om hjørnet. Det markedspres mangler den offentlige sektor. Det offentlige kan ikke gå fallit, men kan spille fallit…”

Allan Søgaard Larsen løfter lidt af sløret for de anbefalinger, som kommissionen har finpudset i de første måneder af 2018.

”Vi lægger op til, at der generelt skal mere fokus på selve driften ude i institutionerne. Fx skal forvaltningschefer i kommuner ikke kun ”se opad” mod kommunaldirektør og politikere, men bruge langt mere tid på at ”lede nedad” og have tættere samspil med de enkelte ledere.”

Forlænget frist

Nogle steder kan det handle om at håndtere konkrete udfordringer. Andre steder kan ledere, især de nyere på posten, have behov for personlig udvikling.

Allan Søgaard Larsen ser fordele ved, at fagpersoner bliver ledere – fx så læreren bliver skoleleder og pædagogen leder af vuggestuen.

”Ledere med en faglig uddannelse har en god indsigt i og viden om det område eller den institution, de skal lede, og med den fornødne støtteog efteruddannelse, fx i jura, administration og økonomi, kan de blive dygtige ledere. Det har jeg selv gode erfaringer med i Falck, hvor vi rekrutterede mange med en Falckredder baggrund til lederjob. Politiet har også et ledelsessystem, hvor ansatte med en politifaglig baggrund kan nå ret højt op.”

Kommissionen skulle have fremlagt sine anbefalinger i slutningen af 2017, men det udskød innovationsminister Sophie Løhde (V) for at undgå, at anbefalingerne skulle blive overskygget af overenskomstforhandlingerne i de første måneder af 2018. Det glæder Allan Søgaard Larsen, der undervejs har deltaget i omkring 100 møder – både i selve kommissionen og med forskere, ledere, følgegruppen og kommunale topfolk:

”Det giver os ekstra tid til at teste og afprøve vores synspunkter og til at se på, hvordan anbefalingerne bedst muligt kan implementeres.”