Flere patienter + færre ressourcer = nyt sundhedsvæsen

Regnestykket er sådan set ganske enkelt: Patienterne bliver flere og vil have mere sundhed, mens mandskabet og pengene har svært ved at følge med. Med andre ord – udviklingen i sundhedsvæsnet er nu nået dertil, hvor man er tvunget til at tænke meget mere i teknologiske løsninger. Derfor skal der fyres op under innovation og integration af it. Og inden længe vil et nyt og spændende samarbejde mellem private virksomheder og offentligt sundhedsvæsen formentlig blomstre.

I Danske Regioners øverste top er der ingen vaklen i geledderne, når talen falder på sundhedsvæsenet i version 3.0. Og det er ikke så lidt, administrerende direktør Adam Wolf har på dagsordenen p.t. For meget skal ske meget hurtigt, hvis danskerne bogstavelig talt skal overleve i det eksisterende sygdoms- og sundhedssystem. Derfor er man i Danske Regioner godt i gang med at tænke ud af boksen og skrue tempoet i processen op.

”Vi kommer i sundhedsvæsnet til at arbejde på en meget anderledes måde end i dag. Vi skal bruge teknologi i et helt andet omfang, samtidig med at vi som borgere hver især skal engagere os langt mere i vores egen sundhed. Tanken er både at opnå bedre forebyggelse og bedre behandling af det hele menneske, så langt flere kan undgå at blive begrænset af sygdom, men kan leve et liv med kronisk sygdom og stadig have en aktiv tilværelse,” siger Adam Wolf og peger på, at nye digitale løsninger bl.a. kan bruges til øget hjemmebehandling og hjemmemonitorering af sygdomme.

Sundhed i stedet for sygdom

Den forestående forandring i sundhedssektoren bliver altså noget af et paradigmeskift. For hvor man har været vant til at fokusere på enkeltsygdomme og behandlingen af dem, skal man nu til at producere sundhed – på en måde, hvor borgerne selv og andre aktører kommer til at spille en mere aktiv rolle. Sundhedsbegrebet udvides således markant, idet det bliver en meget bredere leverance, sundhedsvæsnet skal kunne præstere.

Her kommer nye teknologiske løsninger langt mere ind i billedet. Og da det hidtidige innovationstempo slet ikke er tilstrækkeligt til at kunne imødekomme borgernes stigende behov og efterspørgsel, siger regionernes topchef:

”Lige nu handler det om at få noget mere fart over feltet. Og det er en svær øvelse. For den kan ikke lykkes med vores klassiske måde at tænke itprojekter på – hvor vi specificerer opgaverne og dernæst byder dem ud og får dem leveret. I stedet skal vi forsøge at udnytte dynamikken i markedet, så det trækker meget mere selv. For eksempel ved, at vi i sundhedssektoren bredt melder ud, hvilke behov vi har og opfordrer markedet til at byde ind med gode løsninger til os. Jeg kan da også se private virksomheder have en stor interesse i at medinvestere i en produktudvikling, som vi sammen bidrager til. Dette, tror jeg, er en hurtigere og mere agil måde at udvikle ny teknologi på for os.”

For at nå hertil er der dog lige nogle barrierer, der skal ryddes af vejen. I det offentlige handler det bl.a. om reglerne for offentlige udbud og indkøb og om risikoafvejning ift. skattekronerne – foruden at der vil være noget vanetænkning, der skal gøres op med. Og i det private handler det om at blive skarpere på at dokumentere, at det er effektive løsninger, man tilbyder.

”Sagen er jo, at vi ikke har råd til at købe ind, alene fordi det er spændende ny teknologi. Vi skal kunne vise, at det er godt for patienten, og at det giver mere sundhed for pengene,” som han siger.

Kvalitet frem for kvantitet

Men er teknologisiden i sig selv en udfordring, så er spørgsmålet om, hvordan man helt generelt når målet om et godt sundhedsvæsen i version 3.0 det måske i endnu højere grad. For her handler det om hele den politiske styring og administrative forvaltning af de milliarder af kroner, der lægges i sygdom og sundhed, og om ledelse af de titusinder af mennesker, der arbejder i sundhedssektoren.

”I vores måde at producere sygehusydelser på i dag har vi været vant til at tale om det som produktion. Sundhedsvæsnet er styret efter antal ydelser, hvor jo flere operationer og ambulatoriebesøg, desto bedre. Men denne måde at måle produktivitet på har jo en bivirkning, som handler om, at der opstår en tendens til at indkalde patienterne lidt for ofte. Og vi har jo også set, at man for nogle patienter har måttet spørge, om et mindre indgreb og mindre hospitalsopfølgning måske havde været bedre for patienten – og billigere for samfundet,” siger Adam Wolf.

Det afgørende skifte i styringen af sundhedssektoren, som allerede er undervejs, går ud på at styre efter resultater frem for produktion.

”Det er jo ikke styk-produktionen, der er den vigtige, men effekten – sundheden – der kommer ud af det,” uddyber direktøren.

Han finder det dog også vigtigt at understrege, at der siden 00’erne, hvor man etablerede produktionsstyringen og i øvrigt også indførte ventetidsgaranti og udredningsgaranti, er sket et kæmpe produktions- og produktivitetsløft. Det har også været nødvendigt, som han siger og lægger hertil, at patienterne jo også har nydt godt af det, fordi det har sikret Danmark europarekord i korte indlæggelsestider. Nu er sagen bare, at fremtidens udfordringer kræver, at der vendes op og ned på tingene.

Måling er stadig vigtigt

Men at skatteborgerne fortsat skal have vished for, at deres sundhedskroner bruges fornuftigt, anerkender Adam Wolf fuldt ud og mener da heller ikke, at det fremover handler om at undgå måling.

”Nogen kalder det værdibaseret styring, som vi er på vej til. Men det er reelt en tankegang, hvor man siger, at i stedet for at måle vores produktivitet ved antal besøg op imod vores omkostninger, så skal vi ideelt set måle sundhedseffekten op imod omkostningerne. Så det er ikke, fordi vi vil løbe fra at blive målt på vores effektivitet – vi udvider bare effektivitetsbegrebet. Et begreb, der indebærer, at det ikke er så afgørende, om noget foregår på hospitalet, hos den praktiserende læge eller i kommunen. Hvis det for eksempel er billigere for samfundet og bedre for patienten, at det er egen læge, der foretager diabeteskontrollen, og kommunen, der står for hjerterehabiliteringen, så er det jo det, vi skal måle – at patienten får den behandling, der virker bedst. Så vil vi også kunne undgå, at hospitalet vælger en skulderoperation frem for genoptræning, på trods af at helbredseffekten faktisk er bedre på genoptræning,” forklarer Danske Regioners topchef.

Behov for nye kompetencer

Disse fundamentale ændringer kommer også til at sætte sig spor i de kompetencer, der vil være brug for i sundhedsvæsnet fremover. Fokus har længe været på at skabe dygtige læger, der er højt specialiserede. Det vil der stadig være, siger Wolf. Men med et udvidet sundhedsbegreb, hvor man ser på borgeren/patienten i et samlet hele og ikke kun på den enkelte sygdom, vil der også blive behov for flere generalister – både på hospitalerne og ude i praksis. Desuden ser han behov for flere kompetencer til at lytte til patienterne og indgå i dialog om, hvad den enkelte synes er det rigtige for ham eller hende. Desuden vil der komme efterspørgsel på folk, der evner at innovere – ikke kun ift. it-løsninger, men også ift. arbejdsgange, organisering osv. Endelig vil der skulle opgraderes på det relationelle – dvs. samarbejdskompetencerne. Og det gælder især ift. den videre behandling og genoptræning m.m., der rykker uden for hospitalernes mure; til borgeren selv, praksislægen, kommunen e.l.

En sværere ledelsesopgave

Og hvor efterlader udviklingen så ledelsen på hospitalerne? Her mener Adam Wolf, at man med resultatbaseret styring vil åbne op for et ledelsesrum, hvor chefer på alle niveauer på godt og ondt kommer på en langt sværere opgave end i dag. For så længe det handler om at overholde budgetter og producere så mange ydelser som muligt, er ledelsesopgaven temmelig kontant. Men fjerner man dette styringssystem og gør det afgørende at finde måder at organisere hospitalet på, som giver det bedste resultat og mest sundhed for pengene, bliver der overladt meget mere til hospitalsdirektørerne og deres afdelingsledelser. Der vil være færre dekreter oppefra og flere, hvor det vil handle om at træffe nogle valg i samarbejde med medarbejderne og ”kunderne”. Så mere leadership og mindre management. Til gengæld er direktøren sikker på, at det hele peger i samme retning: mindre system, mindre styring, mere ledelse, mere relation – og mere mening for medarbejderne og dermed øget motivation.