Et stærkt velfærdssamfund kræver samarbejde og nytænkning

Det danske samfund er kendetegnet ved en høj grad af velfærd. Og skal det fortsætte sådan i fremtiden, skal vi tænke anderledes, end vi plejer. Der skal nytænkning til og et øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om innovative løsninger. Væsentlige elementer her er sikringen af, at arbejdsstyrken til enhver tid har de rette kompetencer, og at erhvervslivet formår at bruge dem rigtigt, ligesom teknologien skal sættes i spil for at sikre grundlaget for velfærden i fremtiden.

”Den store udfordring er, at færre ressourcer skal sørge for velfærd til flere. Og løsningen er ikke at blive ved med at gøre, som vi plejer. Løsningerne skal findes i krydsfeltet mellem den offentlige og den private sektor og med et oplagt fokus på teknologi,” påpeger Christian Klibo, partner og markedsleder for den offentlige sektor i PwC.

Som eksempel nævner han, at der bør fokuseres mere på de teknologiske muligheder i forbindelse med de nye sygehusbyggerier. Og med innovation som nøgleord skal der spot på, hvordan man kan udnytte de nye digitale muligheder og bruge dem til at skabe velfærd.

”I den proces er det vigtigt at tænke på tværs af kommuner, regioner, stat og det private og se på, hvordan vi ved at arbejde sammen på nye måder kan fremme den innovative tænkning,” siger han.

At velfærdssamfundet står foran en række udfordringer, der skal løses i samarbejde på tværs af sektorer og på tværs af stat, regioner og kommuner, er også aktuelt på regeringens dagsorden.

”Hvis vi også i fremtiden skal have et velfungerende velfærdssamfund, hvor vi både har råd til at investere i vores sundhedsvæsen, tage os af de stadig flere ældre og give mennesker på kanten af samfundet en støttende hånd i ryggen, bliver en af vores helt store udfordringer at få løftet kvaliteten og få mest mulig velfærd for de ca. 540 mia. kr., vi årligt bruger i den offentlige sektor,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V), der i øjeblikket – med bl.a. Sammenhængsreformen – er i gang med en af de største velfærdsreformer i nyere tid. Læs interview med Sophie Løhde.

Den skandinaviske velfærdsmodel er anerkendt for samspillet mellem den offentlige og den private sektor. Skal vi fastholde vores velfærdssamfund, er der dog behov for nytænkning. Eksempelvis vil der være 434.000 flere danskere over 55 år i 2050 i forhold til i dag. Det øger behovet for velfærdsydelser i en grad, hvor finansiering og arbejdsstyrke har svært ved at følge med.

Et velfungerende erhvervsliv

Forudsætningen for et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er de rette rammevilkår. Det handler bl.a. om, at det offentlige sikrer en arbejdsstyrke med de nødvendige kvalifikationer.

”Denne indbyrdes afhængighed af hinanden i bestræbelserne på at opretholde vores velfærdssamfund har vi i Danmark en høj grad af bevidsthed om. Og på samme måde har vi en lang tradition for at lytte til hinanden og tale sammen om løsningerne. Disse relationer må vi aldrig sætte over styr. Jo mere erhvervslivet og det offentlige kan interagere, des større robusthed kan vi skabe i vores kernevelfærd,” siger Christian Klibo.

Adgangen til arbejdskraft er vigtig for, at danske virksomheder både nu og i fremtiden kan realisere vækstpotentialet og derigennem levere deres bidrag til den samlede velfærd.

Men faktum er imidlertid, at arbejdsstyrken reduceres. Ser man på udviklingen i erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årige, har den i løbet af de seneste mere end 30 år været faldende.

I 1981 lå erhvervsfrekvensen på 80,4 pct., mens den i 2015 var faldet til 74,9 pct., viser en analyse foretaget af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at der er 197.000 personer, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet, men som ville have været det, hvis erhvervsfrekvensen havde været den samme som i 1981.

En del af forklaringen er, at flere unge i dag tager en længerevarende uddannelse og derfor kommer senere ud på arbejdsmarkedet. Men ellers er det særligt danske mænd i aldersgruppen 30-54 år samt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der har oplevet fald i tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Dansk Erhvervs analyse viser, at den eneste aldersgruppe, der arbejder mere i Danmark i dag end i 1981, er de ældre. Det skyldes ikke mindst, at der netop for den gruppe er gennemført målrettede reformer.

Således har tilbagetrækningsreformerne fra 2008 og 2011 fået flere over 60 år til at udskyde pensionen.

Samlet set har reformerne af fleksjob og førtidspension nok medvirket til at bremse tilstrømningen til førtidspensionsordningen, men ikke i et omfang der gør en væsentlig forskel for udbuddet af arbejdskraft.

”På trods af flere gode reformer går regnestykket samlet set fortsat i minus. Man kan sige, at reformerne dels er kommet for sent, og dels ikke har været tilstrækkeligt vidtgående til for alvor at vende kurven,” siger adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.

Vi kan lære af andre lande

Ifølge PwC’s Golden Age Index ville Danmark fx kunne løfte BNP med 2,9 pct., svarende til mere end 50 mia. kr., hvis vi havde samme erhvervsaktivitet blandt den ældste del af arbejdsstyrken, som man har i Sverige, der er et af de lande i OECD med den højeste erhvervsfrekvens for 55-64-årige. Danmark rangerer på en 13. plads i OECD, målt på andelen af personer mellem 55 og 64 år, der er i arbejde, og ifølge PwC’s Golden Age Index har de fleste andre OECD-lande været bedre end Danmark til at aktivere den ældre del af befolkningen de seneste år.

Positivt er det, at de reformer, der er igangsat for at øge erhvervsfrekvensen, virker. Men selv om tidligere reformer altså løfter arbejdsudbuddet, så løfter de ikke nok til at dække virksomhedernes behov. Ifølge Dansk Erhverv bør der derfor sættes ind med flere reformer. Øverst på erhvervslivets ønskeliste står en hurtigere indfasning af en højere pensions- og efterlønsalder, skærpede kriterier for tildeling af livsvarig førtidspension, SU på kandidatuddannelser udbetalt som lån og skærpede sanktioner for ledige, der ikke står til rådighed samt lavere overførsler til passivt forsørgede.

Indsatsen bærer frugt

I forhold til udfordringerne med at forbedre erhvervsfrekvensen blandt indvandrere, så tyder det på, at de foreløbige indsatser med integrationsydelse, en mere virksomhedsrettet indsats og et kontanthjælpsloft virker, idet der, ifølge Dansk Erhverv, er kommet betydeligt flere med ikke-vestlig baggrund i job. Indtil de rette reformer er på plads, kommer dansk erhvervsliv, ifølge en analyse fra Danmarks Vækstråd, til at mangle arbejdskraft.

Mere præcist 110.000 personer i 2025. Særligt den voksende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft forventes at blive en stor udfordring på det danske arbejdsmarked. Det gælder bl.a. inden for byggeri og anlæg, handel, hotel og restauration samt informations- og kommunikationsteknologi – alle brancher, der allerede i dag dækker knap halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringer.

”Denne problematik er velkendt og meget gennemanalyseret. Men situationen minder mig om historien om drengen, der råber ”ulven kommer” så mange gange, at han til sidst ikke bliver taget alvorligt. Vi har meget længe talt om, at erhvervslivet kommer til at mangle arbejdskraft, uden at der er sket noget. Og aktuelt er det ikke længere et fremtidigt, men et eksisterende problem. Så det er nu og her, der skal handling til,” siger Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd.

Han peger på, at mange virksomheder i dag må skrotte vækstplaner, fordi de simpelthen ikke kan få den nødvendige arbejdskraft.

Så et af de steder, han mener, man skal speede op, er på erhvervsuddannelserne, så de bedre vil kunne følge med ift. at producere de faglærte, der skal til for at fylde hullet ud efter de mange, der går på pension de næste fem år.

Selvom Lars Nørby Johansen generelt mener, at der sker for lidt, glæder han sig over, at politikerne har lyttet til Vækstrådets ønske om en teknologipagt. Her i januar bebudede regeringen således igangsættelsen af netop en teknologipagt, hvor et tæt samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal løfte arbejdsstyrkens færdigheder og spore flere unge ind på uddannelser inden for det digitale og teknologiske område.

”Nu handler det så bare om at få sat turbo på de foranstaltninger, der skal til for at lykkes med det,” siger han.

Og endnu et forslag, som han mener kan og skal realiseres relativt hurtigt, går på muligheden for at hente udenlandsk arbejdskraft til landet. Det skal være lettere, peger han på.

For mange virksomheder står i dag med specifikke videntunge job, som de ikke kan få besat. Og ligesom på området for faglærte truer det med at stoppe væksten og dermed velstanden og velfærden i hele samfundet.

Politikerne vil være erhvervsvenlige

Et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv kræver en offentlig sektor, der arbejder med og forstår behovet for bl.a. de rette reformer.

Det viser sig da også, at kommunalpolitikerne anser god velfærd og gode erhvervsvilkår for at hænge indbyrdes sammen, ligesom de mener, at et konkurrencedygtigt erhvervsliv og mange arbejdspladser er afgørende for, at en kommune har et skattegrundlag, der gør det muligt at opretholde de ønskede velfærdstilbud.

Konkret viser en analyse fra Dansk Erhverv, at hele 85 pct. af kommunalpolitikerne mener, at det er et lige så vigtigt politisk fokusområde at sikre gode vækstmuligheder for kommunens virksomheder som at sikre gode velfærdstilbud til borgerne. Et flertal af politikerne vurderer samtidig, at kommunerne langt hen ad vejen kan blive væsentligt mere erhvervsvenlige, uden at det medfører nye udgifter – alene ved at have bedre forståelse for erhvervslivets behov i forvaltningen.

”Kommunerne udviser i stigende grad forståelse for erhvervslivets betydning lokalt. Hurtigere sagsbehandlingstider og bedre vejledning er et stort ønske fra virksomhederne. Og det behøver ikke koste flere ressourcer, men er oftest mere et spørgsmål om en klar organisering med én indgang for erhvervslivet, god vejledning til virksomheder og en imødekommende indstilling på rådhuset,” siger Jens Klarskov, som opfordrer kommunerne til at koordinere deres administrative arbejdsgange, så virksomhederne kan undgå unødvendige administrative byrder ved eksempelvis at skulle orientere sig i 98 kommuner.

En mere kompetent arbejdsstyrke

Spørger man direkte i virksomhederne, får man flere konkrete bud på, hvordan den offentlige sektor kan bidrage til at styrke erhvervslivet.

I en pulsmåling fra PwC op til kommunalvalget i efteråret 2017 gav erhvervsledere fra hele Danmark svar på, hvad de mener vil kunne gøre en forskel, og hvordan de synes, at kommunalpolitikerne bør prioritere. Og erhvervslivets top 5 på det kommunale område er klar: en bedre trafikal infrastruktur er topprioritet med 45 pct., derefter kommer sikring af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft med 38 pct. Tredjevæsentligste prioritet er generel reduktion af sagsbehandlingstider (27 pct.), mens både gode uddannelser (25 pct.) og digital infrastruktur (24 pct.) også er blandt de fem højest prioriterede fokusområder, hvis virksomhederne kunne bestemme.

Pulsmålingen fra PwC viser, at der hvor kommunalpolitikerne har størst mulighed for at forbedre sig, set fra virksomhedernes synsvinkel, er på optimering af digital infrastruktur, en bedre trafikal infrastruktur og reducerede kommunale skatter.

Uddannelse og det digitale område ligger også Henrik Bodskov, CEO i IBM Danmark, på sinde:

”Jeg har egentlig kun været ansat ét sted, men fremover vil vi se mange flere skift og kortere og løsere ansættelser, ofte i job, som vi slet ikke kender i dag. Det skærper kravene til vores unikke uddannelsessystem. Samtidig skal vi skærpe fokus på digitale kompetencer for alle, og det er helt korrekt også en central del af regeringens nye strategi for digital vækst.”. Læs interview med Henrik Bodskov.

Ønskerne om fokus på uddannelse bakkes også op af fagbevægelsen, hvor formanden for LO, Lizette Risgaard, siger: “Vi skal sammen finde løsninger på, hvordan vi sikrer, at danskerne – og danske virksomheder – er godt rustede til fremtidens arbejdsmarked. Der skal investeres massivt i at løfte folks kompetencer, så de er trygge ved, at de nok skal klare udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.”

Og fællesskabet hun taler om, er i særlig grad parterne i trepartssamarbejdet – altså samarbejdet mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Læs interview med Lizette Risgaard.

Fremtidssikret uddannelsessystem

Medarbejdere med de rette kompetencer er altså et rammevilkår, som er vigtigt at få på plads ift. fortsat vækst, velstand og ikke mindst sikring af et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden. Det gælder både faglærte og digitale kompetencer. Og her er det danske uddannelsessystem ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt med tiden og har dermed ikke givet de unge de digitale kompetencer, som efterspørges i arbejdslivet.

Ifølge en befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv er det hver tredje dansker, der ikke føler sig klædt godt nok på med digitale færdigheder fra deres uddannelse. Og det vurderer 35 pct. vil blive et problem den dag, de skal søge job.

”I Danmark har vi ikke været dygtige nok til at tilrettelægge en bæredygtig uddannelsespolitik. Det er en kæmpe udfordring, at vi alt for længe har uddannet alt for mange humanister, når det er tydeligt, at samfundet ikke har brug for dem. Vi må blive bedre til at uddanne de rigtige kompetencer,” siger Marianne Dahl Steensen, adm. direktør i Microsoft Danmark. Læs interview med Marianne Dahl Steensen.

Hun glæder sig dog over et af de nyeste tiltag fra politisk hold, som handler om at indføre kodning i grundskolen.

”Kodning i grundskolen vil give fremtidens generationer en bedre grundlæggende forståelse for den verden, de lever i. Det er tydeligt, at fremtiden og magten tilhører dem, der styrer algoritmerne. Derfor er det afgørende, at vores børn og unge får værktøjer til at forstå den digitaliserede verden,” siger hun.

Også set fra Odense, hvor virksomheden Universal Robots ligger, står Danmark her over for en stor udfordring. For som stifter og it-direktør Esben Østergaard siger, er hele forudsætningen for at bevare produktion her i landet, at adgangen til den rette arbejdskraft er til stede.

”Vores teknologi bærer i sig selv nye muligheder med sig for danske virksomheder til at blive i Danmark. Men det er klart, at virksomhederne til hver en tid vil flytte derhen, hvor det giver mest mening at være,” siger han. Læs interview med Esben Østergaard.

Tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Hvis danske virksomheder fremover skal kunne begå sig i det internationale videnkapløb, skal der sættes ind på flere fronter og i hele uddannelsesfødekæden, ifølge Danmarks Vækstråd.

Her har man udvalgt fem anbefalinger, som bør implementeres hurtigst muligt for at imødekomme den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i dansk erhvervsliv. Det handler bl.a. om at øge kompetenceniveauet inden for særligt det digitale, det tekniske og det naturvidenskabelige område, det handler om at sikre praktikpladser til faglærte, men også om at forbedre og udbrede internationale borgercentre, så virksomhederne lettere kan rekruttere og fastholde international arbejdskraft.

Det sidste handler om, at Danmark, sammenlignet med mange af vores nabolande, halter bagefter i forhold til fastholdelse og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Adgangen til medarbejdere med digitale kompetencer er vigtig for Danmarks vækst og velstand – fordi den digitale økonomi vokser hurtigt, og fordi digitaliseringen i stadig stigende grad bliver en integreret del af flere forretningsprocesser og produkter i en lang række brancher.

Og udfordringerne på dette område kan Esben Østergaard fra Universal Robots også tale med om.

”Når vi taler om at skabe de optimale rammer for virksomhederne i forhold til at skaffe dygtige medarbejdere, halter det noget. Én ting er, at vi ikke er gode nok til at sikre vores egen arbejdskraft de nødvendige kompetencer. En anden er, at når vi er nødt til at hente folk i udlandet, er det alt for bøvlet. En virksomhed som vores har hårdt brug for teknologiske specialister fra eksempelvis Californien, men jeg må sige, at som reglerne er i dag, er de ikke supergodt skåret,” siger han og tilføjer, at vi i Danmark ikke kommer udenom, at hele vores samfundsmodel med skat, pensionsopsparing, gratis uddannelse og sundhed osv. bliver udfordret.

”Her ser jeg en stor opgave i fremover at sikre, at der er rimelighed i vilkårene for alle. For det skal være attraktivt at flytte hertil – også selvom det bare er for nogle få år,” siger han.

En moderne sundhedssektor

Centralt for opretholdelse af den danske velfærdsmodel står også indførelse og udnyttelse af ny teknologi i den offentlige sektor. Her står Danmark med gode kort på hånden som et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden med en offentlig sektor, der har været first-mover i forhold til at tage de nye digitale løsninger til sig. Ikke mindst i sundhedssektoren kommer vi til at se forandringer, hvor kunstig intelligens og robotter vil vinde indpas. Ifølge What doctor? Why AI and robotics will define New Health fra PwC er det faktorer som adgang til sundhedspleje (36 pct.) samt hurtighed og nøjagtighed af diagnosticering (33 pct.), der er primære årsager til, at robotter og kunstig intelligens bliver en større del af sundhedssektoren fremover.

”Teknologien har potentiale i forhold til at transformere sundhedsplejen til hurtigere, bedre og mere tilgængelige behandlinger. I fremtiden vil der ved hjælp af teknologien kunne skabes præcise og personlige løsninger til den enkelte borger,” fortæller Christian Klibo, PwC.

Men ét er teknologiens potentiale til at forbedre sundhedssektoren. En anden afgørende faktor er befolkningens indstilling til de forandringer, der forventes at ske pga. den teknologiske udvikling.

Her viser rapporten What doctor? Why AI and robotics will define New Health, at befolkningerne i de deltagende lande er åbne over for kunstig intelligens og robotter i sundhedssektoren, hvis det betyder bedre adgang til sundhedspleje. Rapporten indeholder svar fra over 11.000 personer fra 12 lande, fordelt på Europa, herunder Norge og Sverige, samt Mellemøsten og Afrika.

På globalt plan er hele 55 pct. af befolkningen villig til, at robotter eller kunstig intelligens bliver en del af eller erstatter lægerne i deres sundhedssektor.

Fokus på mulighederne

Også i lande med veletablerede sundhedssystemer som Norge og Sverige er indstillingen til, at kunstig intelligens og robotter kan blive en del af sundhedssektoren overvejende positiv (hhv. 50 pct. og 48 pct. er positivt indstillede). Det må antages, at den danske befolknings holdning minder herom.

”Robotter og kunstig intelligens bliver i stigende grad en fast del af vores hverdag, og det giver nogle helt nye muligheder for den enkelte – også når det gælder behandling i sundhedssektoren. Mange ser en mulighed for at øge kvaliteten i sundhedsplejen, ligesom det kan bringe både økonomiske og sociale fordele med sig,” forklarer Christian Klibo.

Når man ser på, hvad borgerne på globalt plan vurderer er de største fordele ved at indføre AI og robotics i sundhedssektoren, er det forventningen om, at det vil medføre, at sundhedspleje vil blive lettere og hurtigere for flere mennesker at tilgå. Det mener lidt mere end hver tredje adspurgte i den globale PwC-rapport (34 pct.).

På andenpladsen kommer, at avancerede computere og robotter med AI kan diagnosticere hurtigere og mere præcist, hvilket 31 pct. mener. Lidt flere end hver fjerde forventer – og ser det som en fordel – at avancerede computere og robotter med AI kan foretage bedre anbefalinger omkring behandlingsformer (27 pct.). Tilsvarende andel, 27 pct., mener det er en fordel, at man med AI kan have sin egen sundhedsspecialist tilgængelig hele døgnet rundt (fx via smartphone, tablet, computer, osv.). Selv om der var forskel landene imellem, så afspejler disse gennemsnitstal prioriteringen i samtlige lande.

Stort potentiale i alle lande

Befolkningerne på globalt plan er mest villige til at få monitoreret deres hjertetilstand og blive rådgivet om behandling via maskiner (41 pct.). På en delt andenplads ligger test af hjerterytme, puls og rådgivning på baggrund af dette (37 pct.) samt personaliserede sundheds- og helbredsråd (37 pct.).

Undersøgelsen viser, at AI og robotics har et særlig stort potentiale for at gøre et hurtigere indtog i lande, hvor velfærdsniveauet er lavt.

”Generelt kan vi se i rapporten, at det især er udviklingslande, der er interesserede i den nye teknologi i sundhedsplejen i form af robotter og kunstig intelligens. Det skyldes bl.a., at deres sundhedssektorer stadig er under udvikling, og de har dermed umiddelbart mere at vinde. Men også i Europa er der gode muligheder for at opnå billigere og bedre sundhedspleje med den nye teknologi,” forklarer Christian Klibo.

Og mens der ophober sig stadigt flere data om danskernes sundhed i den private sektor, bl.a. via motions- og trænings-apps, håber it-direktør Klaus Larsen i Region Nordjylland, at denne villighed til at dele data vil sprede sig til den offentlige sektor.

“Jeg kunne ønske mig, at danskerne ville uploade data fra deres smartwatches eller smartphones til sundhed.dk, ligesom de gør med fx Endomondo. Det kunne foregå som en permanent accept eller som en slags MobilePay-løsning, hvor man sender specifikke data til lægen, når der er behov for det. Det vil øge borgerens kontrol med egne data, samtidig med at flere data stilles til rådighed for behandling og forebyggelse. Det ville løfte sundhedssektoren og give en bedre oplevelse for patienterne,” forudser it-direktør Klaus Larsen. Læs hele interviewet med Klaus Larsen.

En forudsætning for at udnytte de teknologiske muligheder bedst muligt er, ifølge Christian Klibo fra PwC, at vi ikke lader os styre af teknologiforskrækkelse, men bevarer innovationsvilligheden og skaber fora, hvor offentlige og private parter fordomsfrit kan diskutere, fx hvad man kan få ud af at udnytte de teknologiske landvindinger og bruge den viden og data, vi allerede har, til på en god måde at fremme velfærdsdagsordenen.

”Det er vigtigt, at vi først får fastlagt, hvad vores fælles ambitioner er. Og så kan vi længere nede i processen beskæftige os med, hvordan vi skal lykkes med dem,” siger han.

Få fart på it-udviklingen

Også i Danske Regioner peger adm. direktør Adam Wolf på behovet for at tænke nyt og anderledes i denne proces.

”Lige nu handler det om at få noget mere fart over feltet. Og det er en svær øvelse. For den kan ikke lykkes med vores klassiske måde at tænke it-projekter på – hvor vi specificerer opgaverne og dernæst byder dem ud og får dem leveret. I stedet skal vi forsøge at udnytte dynamikken i markedet, så det trækker meget mere selv. For eksempel ved, at vi i sundhedssektoren bredt melder ud, hvilke behov vi har og opfordrer markedet til at byde ind med gode løsninger til os,” siger Adam Wolf, adm. direktør, Danske Regioner, som forventer, at et spændende samarbejde mellem private virksomheder og offentligt sundhedsvæsen kommer til at blomstre fremover. Læs interviewet med Adam Wolf.

Succes med bedre udnyttelse af it og data i det offentlige hænger dog meget sammen med tillid og sikkerhed. Ikke mindst også i kontakten med kommunerne og sundhedssektoren. Ifølge Tillidsbarometeret fra PwC er der, med et indekstal på 61, plads til forbedringer i forhold til offentlige myndigheders databehandling. Danskerne vurderer, at det er vigtigt for deres tillid til det offentliges og de private virksomheders databehandling, at data kun opbevares så længe, det er nødvendigt, eller så længe det er aftalt (indekstal 85 for det offentlige, 86 for det private).

”Tillidsbarometeret viser, at der er et stort potentiale for såvel det offentlige som det private erhvervsliv i at have en dialog med danskerne om opbevaringen af deres data. Det kan øge tilliden til databehandlingen begge steder, hvis danskerne får vished for, at deres data kun opbevares så længe, som det er aftalt,” siger Christian Klibo.

Behandling af data og sikkerheden herom står også højt på innovationsminister Sophie Løhdes dagsorden:

”Det betyder, at vi i endnu højere grad end i dag skal stille eksempelvis digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgere og virksomheder. Og på samme måde skal vi bruge automatisering og robotteknologi til at give borgerne både en hurtigere sagsbehandling og en mere sammenhængende velfærd,” siger ministeren.

Det kræver, at borgerne stiller flere data til rådighed. Forudsætningen er, at det offentlige passer ordentligt på disse oplysninger og sikrer, at de ikke falder i de forkerte hænder. For at styrke it-sikkerheden offentliggør Sophie Løhde i dette forår en strategi for cyber- og informationssikkerhed, som skal ruste Danmark mod et voksende antal hackerangreb, der rammer både private virksomheder og samfundskritiske funktioner som sygehuse m.m.