“Data vil i fremtiden få større effekt på folkesundheden end medicin”

Forestil dig en virkelighed, hvor din smartphone ringer 112 i så god tid, inden du får en blodprop i hjertet, at ambulancen når frem, før det sker. Scenariet er ikke utænkeligt i fremtiden.

“Digitaliseringen muliggør forandringer i sundhedsvæsenet, som vi slet ikke kan forestille os. Det er uden sammenligning vores største udfordring. Og det vigtige i denne proces er, at alle os, der er en del af sundhedssektoren, erkender, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke er helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Vi ved, der vil ske en radikal forandring af vores hverdag, men vi ved ikke, hvordan, hvornår og hvor hurtigt,” siger it-direktør for Region Nordjylland, Klaus Larsen.

Data får en større og større rolle i sundhedsvæsenet. Forecasts og forebyggelse kommer til at fylde mere – og behandling mindre.

“Data vil i fremtiden få større effekt på folkesundheden end medicin. Det skyldes ganske enkelt, at data, digitalisering og kunstig intelligens medvirker til, at vi bedre kan forudse sygdomme og lidelser. Vi kan derfor starte forebyggelse lang tid før, vi kan i dag. Til glæde for både patienter, sundhedsmedarbejdere og samfundet,” lyder det fra it-direktøren.

I Region Nordjylland har man taget nogle af de første skridt på den lange og uforudsigelige forandringsrejse, som sundhedssektoren er midt i: overgangen til Det Digitale Hospital. Det gælder fx telemedicinsk hjemmemonitorering. En indsats, der bruges til patienter med KOL, hjertesvigt, nogle tilfælde af diabetes og komplekse graviditeter.

“Tager man eksempelvis et kronisk sygdomsområde, så er der fx en protokol, der siger, at disse patienter skal indkaldes til kontrol fem gange om året. Uanset patientens tilstand og behov. For de fleste patienter kan det være en stor belastning at skulle tage fri fra arbejde, transportere sig fra hjemmet til sygehuset og tilbage igen. Her arbejder vi nu med såkaldt hjemmemonitorering og telemedicin, hvilket allerede har gjort hverdagen lettere for mange patienter. Og vi er kun lige begyndt,” forklarer Klaus Larsen.

Den personlige behandling

Hjemmemonitorering foregår rent praktisk ved, at patienten kontrollerer sig selv i hjemmet, og data sendes til lægen, hvilket betyder, at konsultationen, når den er nødvendig, i langt de fleste tilfælde klares via telefon eller video. Og når man – som i Region Nordjylland – har ca. 850.000 patientkontroller om året, så forstår man, hvor mange ressourcer regionerne kan spare. Til glæde for patienterne. I Region Nordjylland er ambitionen, at man i 2020 vil lade mindst 1/3 af ambulante kontrolbesøg på udvalgte områder på hospitalerne afløse af digitale løsninger, så borgerne slipper for fysisk fremmøde.

Virtuel stuegang er endnu et tiltag, der sparer sundhedspersonalets tid. Det foregår fx ved, at en robot med et højkvalitetskamera og skærm, foretager stuegangen. Lægen kan på den måde sidde hvor som helst og dermed spare transporttid.

Hvor digitaliseringen vil bære sundhedssektoren hen, er der ingen, der ved. Og det er måske den største udfordring: At acceptere, at hverdagen forandrer sig radikalt, og at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske. Dertil er den teknologiske udvikling for eksponentiel. Det gælder, ifølge Klaus Larsen, også sundhedssektoren.

“Digitalisering har tidligere typisk automatiseret nogle kendte manuelle processer, men nu ser vi, at digitaliseringen muliggør radikale forandringer. Den nye virkelighed fordrer, at vi er i stand til at handle på trods af, at vi ikke kan følge med. Eller ikke helt kan forstå udviklingen. Man skal forstå, hvad digitalisering er, og hvor der kan opnås gevinster – og hvor der ikke kan opnås gevinster endnu. Det gør vi bl.a. ved hele tiden at fokusere på den bedste behandling af patienterne samt den kliniske kerneopgave,” siger Klaus Larsen.

Paradigmeskift til glæde for alle

Han forudser, at sundhedsvæsenet kommer til at forandre sig fra et behandlingsparadigme til et forebyggelsesparadigme.

“Med hjælp fra databehandling og kunstig intelligens kan vi forudse lidelser og sygdomme, inden de opstår. Det gælder både akutte sygdomstilfælde og de mere kroniske lidelser, der opstår og udvikler sig over en længere periode,” siger Klaus Larsen.

Et af de principper, man arbejder med i sundhedssektoren, er ‘Lighed i Sundhed’. Og det handler om at sikre en større lighed i befolkningens sundhedstilstand, fremfor som det er i dag, at den rigeste del af befolkningen også har en bedre sundhedstilstand end den fattigste.

“Digitaliseringen støtter ‘Lighed i Sundhed’- tanken. Her kommer vi til at se et skift i retning mod en mere personlig behandling. Ud over at de teknologiske hjælpemidler sparer ressourcer, åbner de også mulighed for i langt højere grad at designe sundhedsindsatsen efter det enkelte individs behov og situation,” siger Klaus Larsen.

Telesundhed, hjemmemonitorering, virtuel stuegang og virtuelt ambulatorie er ikke blot eksempler på en udvikling, der gør sundhedsvæsenet bedre og billigere. Det er også eksempler på en udvikling, hvor lægens rolle er i forandring. Ligesom mange andre professioner skal lægerne forberede sig på, at nogle af de opgaver, der i dag er en væsentlig del af deres faglighed, bliver udfordret.

”Men lægerne skal ikke frygte for deres jobmuligheder, tværtimod. De skal forberede sig på, at jobbet forandrer sig,” siger Klaus Larsen, der nævner billeddiagnosticering som et eksempel.

“Vi ser kunstig intelligens inden for billeddiagnostik i en rivende udvikling, og derfor er det realistisk, at diagnosticering af eksempelvis røntgenbilleder fremover foregår via kunstig intelligens. Det vil gøre processen langt hurtigere og bedre end i dag. Det minimerer desuden risikoen for fejl,” siger Klaus Larsen, der fortæller, at man i Region Nordjylland er i tæt dialog med lægerne om udvikling af fremtidens sundhedsvæsen. Aktuelt viser resultater på området, at lægerne stadig er bedre end maskinen, og kombineres de to, er de tilsammen meget bedre end hver for sig. I sidste ende er det altid lægen, der tager beslutningen. Derfor er det, ifølge Klaus Larsen, vigtigt at have respekt for specialisterne og deres indsigt i kerneopgaven.

“Det interessante er, at teknologi uden tvivl kan løse, eller medvirke til at løse, lægens største udfordringer. Det handler bare om, at lægen hjælper os med at identificere dem. Og for at få den proces i gang holder vi en række workshops med lægerne i regionen, så vi bliver klogere på de små og store udfordringer i lægernes hverdag,” siger Klaus Larsen.

Datamængden stiger eksplosivt

Danskerne er måske en af de befolkninger i verden, der er bedst rustet til de udfordringer, digitaliseringen stiller os overfor. Det skyldes, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Og Danmark er formentlig også et af de lande, hvor digitaliseringen vil medføre de største forandringer på kort sigt. Særligt i den offentlige sektor, som har været en drivkraft i forhold til det digitale samfund. Danskerne er i dag vant til, at meget dialog med det offentlige foregår digitalt, og danskerne er vant til mange former for registreringer. CPR-Registeret, NemID, Digital Signatur og e-boks er nogle af de digitale hjælpemidler, der har gjort kontakten til den offentlige sektor mere digital. Mange borgere har vænnet sig til, at deres personlige sundhedsdata er tilgængelige på borger.dk og sundhed.dk.

På samme måde ophober der sig enorme mængder personlige sundhedsdata i den private sektor. Og netop danskernes villighed til at dele sundhedsdata på forskellige motions- og træningsapps med private virksomheder, håber Klaus Larsen vil sprede sig til den offentlige sektor.

“Jeg kunne ønske mig, at danskerne ville uploade data fra deres smartwatches eller smartphones til sundhed.dk, ligesom de gør med fx Endomondo. Det kunne foregå som en permanent accept eller som en slags MobilePay-løsning, hvor man sender specifikke data til lægen, når der er behov for det. Det vil øge borgerens kontrol med egne data, samtidig med at flere data stilles til rådighed for behandling og forebyggelse. Det ville løfte sundhedssektoren og give en bedre oplevelse for patienterne,” slutter Klaus Larsen.