Sådan bliver Danmark en digital vindernation

Danmark er blandt de bedste i verden til at skabe vækst. Sådan fremgik det af et nyt indeks fra World Economic Forum i januar. Specielt fremhævedes de danske arbejdsmarkedsforhold og lighed i uddannelse – mens der stadig er et stykke vej, når det gælder skatteforhold og adgang til finansiering.

Denne vurdering deles langt hen ad vejen af mange danske erhvervsledere. De værdsætter udgangspunktet, men peger samtidig på, at der skal sættes ind over en bred front for at bevare Danmark i superligaen. Udfordringen er især den teknologiske og digitale udvikling, som lige nu accelererer voldsomt. Her er det erhvervsledernes ambition for Danmark at lægge sig i front.

Erhvervsledernes holdninger fremgår af en ny pulsmåling fra PwC, ’Danmark i vækst – erhvervslivets input’. Konklusionen herfra lyder, at hvis virksomhederne skal leve op til ønskerne om øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne, er politikerne nødt til at være med på at sikre de bedste rammevilkår.

”Erhvervslederne svarer klart, at det er vigtigt, at Danmark som land kæmper for at være med i førerfeltet, når det gælder digitalisering. Det er i den forbindelse afgørende, at erhvervsliv og politikere i samspil bidrager med gode løsninger til omstillingen til et mere digitalt Danmark, så potentialet i den teknologiske udvikling kan udnyttes til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark,” siger Lars Baungaard, direktør og markedsleder i PwC.

Nødvendige konkrete initiativer

I pulsmålingen peger erhvervslederne på især to områder, hvor der er et stort behov for at gribe ind som forudsætning for, at Danmark kan blive en digital vindernation. Det ene område handler om at få skabt en optimal digital infrastruktur, herunder mobil- og bredbåndsnet (46 pct. peger på dette). Og det andet handler om at tilpasse lovgivningen til den digitale udvikling (46 pct.). Ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen ligger Danmark, sammenlignet med andre EU-lande, relativt godt målt på digital infrastruktur med en femteplads, men alligevel efter bl.a. Holland og Sverige. Erhvervsstyrelsens egen redegørelse viser dog, at der fortsat er områder i Danmark, hvor der må gøres en ekstra indsats for at sikre et ordentligt mobil- og bredbåndsnet.

”Det er vigtigt, at rammerne er på plads og ikke spænder ben for os. Og lige nu er der især én ting, som vi har brug for fra politikerne, nemlig at få mulighed for at teste de digitale løsninger og nye teknologier nemmere og hurtigere, end vi kan i dag. Det vil sige uden unødvendigt bureaukrati i form af godkendelser og lignende,” siger Kristian Hart-Hansen, direktør i LEO Innovation Lab, der er farmavirksomheden LEO Pharmas uafhængige ’legestue’, hvor man hver dag arbejder på at skabe nye kreative digitale løsninger til brug for patienter med kroniske hudsygdomme.

I ingrediensvirksomheden Chr. Olesen Group ser CEO Mads Chr. Olesen rammevilkårene i Danmark som overordnet ganske fornuftige. Den største forhindring for vækst, og for at få råd til den nødvendige digitale indsats, mener han i stedet er ”et absurd højt omkostningsniveau i forhold til resten af verden”:

”En øget konkurrenceevne i erhvervslivet skal komme fra en bedre produktivitet, som vi nok selv skal stå for. Men for en global virksomhed som vores hører det til at få sænket omkostningsniveauet. Derfor er mit ønske til politikerne først og fremmest, at de går efter en lavere indkomstskat,” siger direktøren og understreger, at han med vilje hverken nævner selskabsskatten eller marginalskatten.

Politiske indsatser i gang

Ønsket om handling har givet genlyd på Christiansborg. Politikerne er klar til at gøre deres indsatser, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i et interview i CXO Magasinet, hvor han også erkender, at Danmark falder agterud ift. digitaliseringen. Han ser derfor frem til i dette forår at fremlægge en digital vækstplan, som bl.a. kommer til at bygge på erhvervslivets egne anbefalinger. Disse fremkommer bl.a. via regeringens Digitalt Vækstpanel, et nyt Disruptionråd og et nyt strategisk partnerskab med PwC, Google og Microsoft. Det sidste skal løfte digitaliseringen, særligt blandt små og mellemstore virksomheder, der ønsker at styrke anvendelsen af nye avancerede teknologier og digitale løsninger.

Men én ting er den nødvendige politiske indsats. En anden er, at erhvervslederne godt ved, at de også selv har en opgave foran sig. For Danmarks digitale halten efter afspejler bl.a., at virksomhederne ikke har nok viden om de nye teknologier og i mange tilfælde end ikke har hørt om dem. Det sidste gælder særligt de små virksomheder. Og videngabet bevirker også, ifølge pulsmålingen, at virksomhederne ikke, gennem investeringer, i tilstrækkelig grad tager de nye teknologiske og digitale muligheder til sig.

Mangler viden om nye teknologier

Og hvor bærer teknologierne så hen? Ifølge PwC’s pulsmåling mener næsten halvdelen af erhvervslederne, at robotics bliver den mest revolutionerende teknologi for dansk erhvervsliv. Det samme mener en ud af fem om kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Samtidig gør virksomhederne det klart, at de mangler viden om ’emerging technologies’ som eksempelvis AI. Det kan blive en udfordring – også for Danmark.

Det samme gælder en anden ny teknologi som IoT, Internet of Things. Og for begge teknologier gælder, at især de mindre virksomheder ikke har hørt om dem, og at de store savner tilstrækkelig viden om brugen af dem.

En af dem, der erkender de mange muligheder, og at det er nødvendigt at følge med – om end det kan være en udfordring – er CEO Piet Tæstensen fra Aasted, der producerer maskiner og teknologiske løsninger til chokolade- og bageriindustrien:

”Lige nu gennemgår vi hele vores værdikæde for at finde ud af, hvor og hvordan vi mere præcist kan få gavn af digitaliseringen. Vi ser på det i forhold til de sociale medier og lader os også inspirere af Internet of Things og industri 4.0. Samtidig har vi fokus på driftsdata og på at stille dem til rådighed for vores kunder på en måde, der giver dem værdi, enten til forebyggende vedligehold eller til driftsoptimering,” siger direktøren.

Når det gælder investeringer, der skal foretages i de næste tre til fem år, peger flest erhvervsledere på mere traditionelle teknologier som fx CRM- og ERP-systemer og digitale løsninger som big data. Færre peger på emerging technologies som kognitiv teknologi og IoT.

Igen skiller de små virksomheder sig ud, idet hele 40 pct. svarer, at de slet ikke forventer at foretage investeringer i ny teknologi og digitalisering i denne periode, mens tallet for de mellemstore virksomheder er syv pct. og for de store én pct.

Hos Vipp, der i dag designer og fremstiller meget andet end en affaldsspand, er digitaliseringen blevet en integreret del af udviklingen i alle hjørner af virksomheden.

”Ved hjælp af LEAN-processer går vi systematisk til værks i hele virksomheden. Afdækker der sig nogen muligheder ift. at gøre ting smartere og bedre, går vi ombord i at løse det med it. Det handler jo om at få frigivet ressourcer til tænkearbejdet, mens de mere manuelle rutiner overtages af it,” siger Jette Egelund, der er bestyrelsesformand i Vipp.

Store forandringer på vej

Uanset om de foretager investeringer i de nye teknologier eller ej, mener en del af erhvervslederne, at den digitale udvikling vil medføre store forandringer i virksomhederne. Dog mener mange af de små ikke, at det vil forandre stort. Næsten halvdelen (46 pct.) af de store virksomheder forventer, at deres produkter og services er helt eller delvist erstattet af robotter inden for de næste tre til fem år, mens lidt færre (42 pct.) peger på, at deres kerneforretning er blevet datadrevet.

”Det er naturligt, at de store virksomheder går foran, men det er afgørende, at SMV’erne er med i det digitale kapløb. De udgør en stor del af dansk erhvervsliv og dermed også en stor del af vækstpotentialet,” siger Lars Baungaard og tilføjer, at der derfor ligger en klar opgave i at løfte kendskabet til fx robotics, IoT og 3D-print samt mulighederne i de nye teknologier, da det må forventes, at meget få virksomheder forbliver uberørte af den digitale revolution.

Ny vækst og flere ansatte

At den digitale revolution vil påvirke både arbejdskraft og arbejdspladser, er erhvervslederne ikke i tvivl om. Således mener 63 pct. af dem i de store virksomheder (39 pct. i de mellemstore og 15 pct. i de små), at roller og funktioner bliver delvist erstattet eller helt udgår inden for de nærmest kommende år. Det kunne umiddelbart tegne et dystert billede for fremtiden ift. behovet for arbejdskraft. Men sådan ser erhvervslederne det nødvendigvis ikke, ifølge pulsmålingen. Således regner en stor del af de mellemstore og største virksomheder med (hhv. 38 pct. og 44 pct.), at den digitale og teknologiske udvikling vil betyde flere ansatte i deres virksomhed i løbet af de næste tre til fem år. De tror nemlig, at udviklingen vil være med til at drive ny vækst i deres virksomhed.

Ser man på de mindste virksomheder, så forventer flest (40 pct.), at de kommer til at have nogenlunde samme antal ansatte.

”For mig er det både nødvendigt og sjovt at få virksomheden til at vækste på baggrund af viden, frem for på baggrund af administrative indsatser. De kræfter, der måtte frigives ved den digitale og teknologiske udvikling, giver os overskud til at hyre flere af de kloge hoveder, som vi jo dybest set lever af. Og på den måde er digitaliseringen i dag et vigtigt fundament for vores virksomheds fortsatte vækst,” siger Jette Egelund fra Vipp og påpeger, at det samme gælder i rigtig mange andre danske virksomheder, og at det derfor generelt er helt afgørende for dansk erhvervslivs fremtidige konkurrenceevne, at ”vi her i landet sørger for, at vores kloge hoveder er de bedste.”

Behov for mere målrettede uddannelser

Ud over optimal digital infrastruktur og lovgivning, tilpasset en digital verden, peger de danske erhvervsledere i pulsmålingen på en række andre konkrete og afgørende forhold, der skal på plads for at bringe Danmark foran. Bl.a. adgangen til en arbejdsstyrke med de rette digitale kompetencer. Ifølge pulsmålingen mener de således, at der først og fremmest bør satses mere på at uddanne kandidater med teknisk viden, som samtidig har forståelse for forretning og strategi (42 pct.). De ser også gerne, at der sættes mere spot på digitalisering i folkeskolen (39 pct.), mens lige mange af dem ser behov for en uddannelsesreform med fuldt fokus på digitale kompetencer og digitalt lederskab, samt at Danmark er et attraktivt land for udenlandsk arbejdskraft (31 pct.).

En af de virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, er LEO Innovation Lab, hvor man p.t. har 65 ansatte fra 14 forskellige lande. Direktør Kristian Hart-Hansen siger:

”Vi har i Danmark ikke tilstrækkelig mange af de kompetencer, vi har brug for. Derfor er der ingen tvivl om, at der er behov for at målrette uddannelserne mere til fremtidens arbejdspladser. Og i den proces er det vigtigt, at politikerne ser på, hvem de unge er, og forholder sig til, at de tænker og handler helt anderledes end de medarbejdere og kunder, som virksomhederne har i dag,” siger han.

En vigtig pointe ift. kompetencer er, at de rummer mere end det digitale. Ifølge en ny CEO Survey fra PwC finder danske erhvervsledere det vigtigst for deres organisation, at kompetencerne indbefatter evner til at samarbejde (95 pct.), lederevner (92 pct.), problemløsning (91 pct.), omstillingsparathed (89 pct.) samt innovation og kreativitet (80 pct.). Lederne peger samtidig på, at især innovative og kreative evner samt lederevner er dem, der er sværest at finde.

”Vi har et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark. Og det er helt afgørende, at vi fastholder vores evne til at være fleksible, herunder at vi tilegner os nye kundskaber og følger med udviklingen, ligesom det i høj grad bliver evnen til at skabe det rette samspil mellem mennesker og teknologi, der bliver vigtig for, at virksomhederne kan realisere deres vækstpotentiale fremover,” slutter Lars Baungaard fra PwC.