“En kapitalfond ville have flyttet arbejdspladserne til Slovakiet”

Bent Jensen er manden bag Linak – en af de mest succesrige industrivirksomheder i Danmark de seneste 40 år. Han overtog med en smule uvilje virksomheden Christian Jensen og Sønner ApS fra sin far tilbage i 1976.

“Det var ikke min livret at skulle overtage virksomheden. På det tidspunkt var jeg 25 år gammel og nyuddannet. Jeg havde andre planer. Opleve verden. Men jeg gjorde det, fordi det var familiens virksomhed. Og fordi min far spurgte mig. Ellers ville han lukke den, sagde han. Så jeg gav det en chance,” fortæller Bent Jensen.

CXO Magasinet møder ham på fabrikken i Guderup på Als for at tale om det generationsskifte, der tog mange år, mange alvorlige samtaler og mange tanker at gennemføre. Bent Jensen har derfor oplevet på egen krop, hvor stor en beslutning det er, og hvor vanskeligt det er at gennemføre et generationsskifte. Og med den erfaring i bagagen sender han en skarp kritik af generationsskifteskatten i Danmark. Skatten betyder, at en virksomhed, der overdrages til næste generation, bliver drænet for kapital, hvilket i værste fald kan forhindre generationsskiftet.

Bent Jensen mener grundlæggende, at generationsskifteskatten er urimelig.

“Jeg oplever, det er, som om mange misforstår, hvad det er, man arver, når man arver en virksomhed. Jeg er enig i, at hvis man arver nogle penge, så er det rimeligt, at man skal betale skat af dem. Men det er ikke tilfældet ved et generationsskifte. Her arver du en virksomhed. De penge, der er i virksomheden, er virksomhedens. Og det er meget vigtigt at forstå, at hvis du tager penge fra virksomheden, så udhuler du virksomhedens kapital, og så gør du det vanskeligere for virksomheden at skabe vækst og arbejdspladser til Danmark,” fastslår Bent Jensen.

Fjerde generation er på plads

Han har forandret et smedeværksted med syv medarbejdere og på 40 år gjort det til en global og moderne industrivirksomhed med 2.000 medarbejdere. I dag har Bent Jensen og Linak de store linjer i virksomhedens generationsskifte til fjerde generation på plads. Bent Jensens to døtre overtager ejerskabet af en tredjedel af virksomheden hver. Den sidste tredjedel har Bent Jensen og hans kone beholdt. Og denne tredjedel vil efter planen overgå til en erhvervsdrivende fond, når de er gået bort. Bent Jensen tænker derfor ikke på sig selv, når han opfordrer til at droppe generationsskifteskatten.

“Der er mange lande, der slet ikke har skat på generationsskifter. Jeg synes helt generelt, at det er problematisk, at vi har en generationsskifteskat i Danmark. Jeg er bekymret for, at reglerne svækker danske virksomheder og i værste fald er med til at sende arbejdspladser ud af Danmark. Skatten har den uheldige konsekvens, at det bliver for dyrt for mange familier at generationsskifte virksomheden. For nogle kan det være umuligt, fordi der ikke er den fornødne kapital i virksomheden til at betale skatten. Det oplagte alternativ er at sælge den til en kapitalfond eller at børsnotere den. Og så risikerer vi, at forankringen til Danmark forsvinder, fordi der kommer andre rationaler ind. Det kortsigtede fokus. Og så risikerer vi, at virksomhederne og arbejdspladserne flytter til udlandet,” siger Bent Jensen.

Ejerledere er noget særligt

Linak er så stor en del af hans liv, at det er umuligt at adskille Bent Jensen fra Linak. Linak er hans livsværk. Han har viet hovedparten af sin vågne tid til virksomheden.

Han vidste ved overtagelsen, at der skulle ske noget med den, hvis han skulle bevare lysten til at drive den videre. Virksomheden skulle have sit eget produkt, og han gav sig selv fem år til at finde det.

Idéen til produktet opstod under studierne. En af Bents studiekammerater sad i kørestol som følge af en ulykke, og sammen tegnede de en kørestol med en masse nye funktioner, der kunne hjælpe kørestolsbrugeren i hverdagen. De manglede ’bare’ det element, der skulle få funktionerne til at virke. I 1979 var produktet klar: En lineær aktuator – mest kendt fra hæve-/sænkebordene rundt omkring på alverdens kontorer. Denne simple idé har vist sig at kunne bære en virksomhed, der bevæger sig i retningen mod fem mia. kr. i omsætning.

Bliver ved, så længe hovedet virker

Bent Jensen, der snart runder 65 år, står nu i spidsen for en familieejet virksomhed med omkring 2.000 medarbejdere, hvoraf cirka halvdelen har deres daglige gang på fabrikkerne i Guderup på Als. På trods af generationsskiftet har han ingen aktuelle planer om at forlade sit livsværk.

“De sidste fem år har jeg sagt, at jeg bliver ved 10 år endnu, men jeg har ikke en dato eller en bestemt alder, hvor jeg stopper. Jeg bliver ved, så længe jeg har lyst, og så længe hovedet er skarpt. Jeg har sagt, at folk skal sige til, hvis de synes, jeg bliver skør eller tager dårlige beslutninger, for så vil jeg ikke mere. Spørgsmålet er så, om de tør sige det til mig,” lyder det med et skævt smil fra Bent Jensen.

Destruktive tanker

Han kalder tanken om generationsskifte for “destruktiv”.

“Jamen, jeg synes, at tanken var destruktiv, fordi det var første gang, at det gik op for mig, at jeg på et tidspunkt ikke selv skulle være i virksomheden mere. Der var noget afvikling over tanken. Ikke af virksomheden, men af min tilstedeværelse i virksomheden. Og det var ikke sjovt at tænke på,” lyder det med alvor i stemmen fra Bent Jensen.

Men han understreger også, at den har haft forskellige faser. Tanken. Og at det var godt, at han fik tænkt sig om, før han tog en beslutning.

“Umiddelbart gik mine første tanker på at komme af med Linak. Få den solgt til en kapitalfond eller måske få den børsnoteret. Men da jeg fik tænkt mere over det, så begyndte jeg at tænke over, hvad jeg ville have det godt med. Jeg tænkte over ansvaret og på medarbejderne. Men jeg tænkte også over, hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke havde Linak. Det ender med, at jeg drikker mig ihjel,” siger han med et smil på læben.

For samfundets skyld

Når det handler om virksomhedens fremtid, taler han med alvor i stemmen.

“Jeg kunne jo godt have solgt til en kapitalfond. Og kapitalfonde har til formål at øge virksomhedens værdi mest muligt over en årrække for så igen at sælge virksomheden videre. Og havde jeg solgt til en kapitalfond, så kan du være sikker på, at Linak ville være blevet flyttet til et andet land, hvor produktionen kan gøres billigere end i Danmark. På de områder, hvor vi har manuelt arbejde i Danmark kunne det bedre betale sig for os at flytte produktionen til Slovakiet. Så ville vi tjene flere penge end i dag. Men jeg kan jo ikke bare gå ud og sige til de mange mennesker, der har været med til at bygge Linak op, at nu bliver I fyret, så jeg kan tjene flere penge.”

Det er ikke kun for hans egen og familiens skyld, at Linak er bevaret på familiens hænder. Det er også, fordi Bent Jensen mener, at det er det bedste for virksomheden, for medarbejderne, for samfundet og for Danmark generelt. Og det er netop hans pointe i forhold til den danske generationsskifteskat.

“Familieejede virksomheder spiller en meget vigtig rolle for dansk erhvervsliv og for det danske samfund. Der er en forankring og en stærk relation til lokalområdet, og der bliver tænkt langsigtet. Hos familieejede virksomheder er rationalet meget bredere end at skabe omsætning og maksimere overskuddet. Og hvis man holder fast i, at det skal være besværligt og dyrt at gennemføre generationsskifter i familien, så risikerer man, at Danmark mister en masse vigtige virksomheder og arbejdspladser,” slutter Bent Jensen.