Med vindmøller pustes der til klimadebatten

Rygvind på cykelstierne kan han ikke love. Men at man kan blive rigtig god til at forudse, hvordan vinden blæser, er han til gengæld sikker på. For det er noget, man i Vestas arbejder intenst på, og som har været med til at forvandle mølleproducenten fra at være drevet af hardware til i stigende grad at blive en softwarevirksomhed.

Hver og en af Vestas’ mere end 36.000 vindmøller, som virksomheden servicerer, rummer masser af følere, der er forbundet til en af Europas største supercomputere, som konstant står og analyserer på de indkomne data. Og resultaterne bruges til at skabe endnu mere omkostningseffektive møller – i takt med, at man bliver bedre til at koble informationer om energioutput, vindhastighed, lynnedslag, temperatur mm. med indretningen af turbinen.

”Big Data og digitalisering er helt afgørende for værdiskabelsen i Vestas og noget, vi investerer stadig mere i. Det giver os nogle enorme mængder data, som gør os i stand til at optimere og forudsige møllernes output. Og dermed kan vi skræddersy møllerne til lige netop det, som den enkelte kunde gerne vil have ud af dem,” siger Anders Runevad, CEO for Vestas siden 2013.

Teknologi og digitalisering er en af de megatrends, der fylder mest i diskussionerne i toppen af Vestas. Og virksomheden er således et oplagt eksempel på en datadrevet forretningsmodel anno 2016, og på, at udnyttelsen af avancerede data er blevet en afgørende konkurrenceparameter i erhvervslivet, fordi der ligger enorme værdier gemt i evnen til at bruge data til at skabe øget effektivitet.

Med et blik ud ad vinduet her fra Vestas’ østdanske hovedkvarter på Amager, hvor udsigten byder på ivrigt snurrende møllevinger både til lands og til vands, er det dog nemt at følge topchefen, når han understreger, at nummer ét på agendaen i Vestas i dag er klimaet og de ændringer heraf, som er blevet en global kendsgerning.

”Den vigtigste opgave for Vestas i dag er at øge opmærksomheden om klimaforandringer og få virksomheder og samfund til at forholde sig til dem og være med til at imødegå de problemer, som forandringerne skaber. Her har vi en rigtig god sag, fordi vi med vores vindmøller leverer vedvarende, grøn energi og dermed er en del af løsningen,” siger den svenske topchef og glæder sig over, at vindkraftindustrien er modnet så meget, at den globalt anses for nu at være en af de primære bidragydere til en mere bæredygtig elproduktion – med vindkraft som en omkostningseffektiv og pålidelig energikilde.

”Den vigtigste opgave for Vestas i dag er at øge opmærksomheden om klimaforandringer og få virksomheder og samfund til at forholde sig til dem og være med til at imødegå de problemer, som forandringerne skaber. Her har vi en rigtig god sag, fordi vi med vores vindmøller leverer vedvarende, grøn energi og dermed er en del af løsningen,” siger den svenske topchef og glæder sig over, at vindkraftindustrien er modnet så meget, at den globalt anses for nu at være en af de primære bidragydere til en mere bæredygtig elproduktion – med vindkraft som en omkostningseffektiv og pålidelig energikilde.

Ny økonomisk magtbalance

Dette betød i 2015, at 25 pct. af den samlede installerede elproduktion stammede fra vindkraft. Og det tal, håber og tror Runevad, vil stige yderligere fremover. Direktørens fokus er selvfølgelig på at få Vestas med på den vogn. Og det bliver ikke nødvendigvis med den største vækst på de kendte markeder. For samtidig med, at han ser et globalt vækstmarked, ser han også en afgørende trend i skiftet i den økonomiske magtbalance i verden. Det påvirker en virksomhed som Vestas på den måde, at spotlight nu er rykket videre.

”En meget vigtig faktor for os i Vestas er den vækst, vi ser på emerging markets og den modsvarende øgede stabilitet på OECD-markedet. Det er forandringer, der har en stor betydning for vores strategi. Udfordringen på de gamle markeder er, at vindkraft skal erstatte andre energikilder, mens mulighederne på de nye markeder er mere åbne, fordi der er færre energikilder i forvejen. Det er godt for os, så længe vi prismæssigt kan matche fossile brændstoffer. For så vil alle jo foretrække at investere i ren energi frem for eksempelvis i kulkraftværker. Det gør os mindre afhængige af politiske beslutninger – i modsætning til på OECD-markederne, hvor man altid vil have en meget reguleret diskussion om, hvorvidt der er brug for støtte til at forandre det eksisterende mix af energikilder. Så den trend er vigtig og har stor betydning for, hvordan Vestas’ marked udvikler sig,” påpeger Anders Runevad.

Bedre plads til det lange sigt

Målet for Vestas i dag er at blive verdens nummer 1 på markedet for vindkraft. Sådan var det ikke for tre år siden, da svenskeren satte sig i forgængeren Ditlev Engels brandvarme direktørstol.
Dengang var målet nærmest ren og skær overlevelse, hvorfor al energi i mange måneder blev brugt på gennemførelse af en økonomisk hestekur. Samspillet mellem Anders Runevad og bestyrelsen blev i den periode tæt – og debatemnerne skiftede karakter.

”Med de dengang store finansielle problemer handlede snakken i bestyrelsen, og mellem den og mig, mest om dag-til-dag-udfordringer og kortsigtetprofitabilitet. Fokus var her-og-nu. Men det har heldigvis ændret sig. Med en vellykket turnaround bag os har vi fået mulighed for at hæve blikket og se længere frem. Så nu handler det om strategien på langt sigt, ligesom strukturelle diskussioner fylder stadigt mere. Og det tilfører langt bedre, bredere og mere interessante perspektiver på tingene,” fortæller Anders Runevad.

Jo mere diversitet, des bedre

Med talen om megatrends kommer Runevad ind på vigtigheden af at have de rette kompetencer i både den administrative ledelse og i bestyrelsen. For Vestas’ vedkommende går jagten lige nu først og fremmest på folk med viden om det digitale, om de globale markeder og om bæredygtighed og vedvarende energi. Og samme fokus ser han gerne afspejle sig i virksomhedens bestyrelse – med diversitet som det solide fundament.

”Jo mere diversitet, des bedre. Det hjælper os som ledelse i virksomheden, at bestyrelsen er så divers som muligt, så vi kan få præsenteret flere forskellige perspektiver på emnerne. Det mindsker vores risiko for at træffe forkerte beslutninger,” siger han og peger på, at diversiteten i bestyrelsen ikke alene skal reflektere virksomheden kompetencemæssige behov, men også fx både nationalitet, køn og erfaring.

Et hurtigt blik på virksomhedens ledelse beviser pointen. Kun en enkelt i den fem personer store administrative ledelse er dansker. Og CFO’en er fx en kvinde. Også i bestyrelsen er der geografisk spredning, mens en fjerdedel er kvinder.

Ligesom i begyndelsen af sin tid hos Vestas taler Anders Runevad stadig med sin bestyrelsesformand et par gange om ugen. Det er nok temmelig hyppigt, mener han, men betyder meget for ham. For er formanden hele tiden på omgangshøjde med situationen i virksomheden, er der ikke brug for omfattende opdateringer. Og det letter processen, når der skal tages store beslutninger, som han ser det.

Den nordiske model fungerer

I forhold til rollefordelingen mellem bestyrelse og direktion hører Anders Runevad til dem, der mener, at den er helt fin, som den er, og som den følger naturligt af den nordiske governance-model. Og argumentet er, at en virksomheds overlevelsesevne kræver en kvalificeret bestyrelse, der kan udfordre ledelsen, komme med alternative syn på sagerne, stille spørgsmål og levere nye perspektiver.

”Den nordiske model fungerer godt, fordi man altid vil have behov for en kontrolmekanisme i en organisation. Men det er klart, at det i en stadigt mere globaliseret verden er en udfordring, at governance-modellerne og de lovmæssige reguleringer af virksomhedsdrift ikke er mere ensartede rundt omkring, end de er. Det skævvrider konkurrencen, at vi har forskellige regler at forholde os til. Så det ville da være smartere, hvis alle havde det samme system. Og det måtte gerne være vores,” siger Runevad og tilføjer:

”Men det er jo ikke just den vej, det går.”