Nyt om beskatning af fonde

Skat ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde

Som udgangspunkt beskattes en fondsstifter og fonden med 42 %, hvis fonden som gave modtager aktierne i et selskab og med op til 63 %, hvis aktierne modtages som arv. En beskatning i den størrelsesorden er formentlig en væsentlig årsag til, at der i dag stort set ikke stiftes erhvervsdrivende fonde. Et bredt politisk flertal i Folketinget indgik da også i 2013 en aftale om at lempe beskatningen ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde.

Aftalen er endnu ikke udmøntet i et konkret forslag. Regeringen har i dens 2015-plan foreslået, at gave- og arveafgiften skal nedsættes til 0 %, og at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en model for udskydelse af givers/arveladers aktieavancebeskatning – såkaldt succession. Vi har således endnu til gode at se et konkret forslag.

Konsolidering af fonde

I november 2015 fremsatte regeringen et lovforslag om at fjerne fondes mulighed for at foretage fradrag for hensættelser til konsolidering. Dette forslag blev i modificeret form vedtaget, inden folketingsåret sluttede.

Helt tilbage fra fondsbeskatningens indførelse har fonde kunnet foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af formuen. Fradraget blev beregnet som 25 % af de foretagne almennyttige uddelinger. Hvis fonden uddelte 80 % af indkomsten til almennyttige formål, ville der således ikke ske beskatning af de sidste 20 %. Formålet med denne regel var toleddet. Dels ville man tilskynde fondene til at foretage almennyttige uddelinger, og dels ville man sikre en vis konsolideringsmulighed, da fondene ikke har aktionærer, der kan tilføre kapital.

Ved lovændringen blev fradraget nedsat fra 25 til 4 %. Også det fradrag, visse kongeligt konfirmerede fonde havde mulighed for at foretage til fundatsmæssig konsolidering af fondskapitalen, blev afskaffet. Reglerne om fondes fradrag for uddelinger og hensættelser til senere almennyttige uddelinger er ikke berørt af lovændringen.

Konsekvensen af de nye regler er, at hvis fonden ikke ønsker at betale skat, så skal uddelingerne øges markant. For hver 1.000 kr. indtjent skal 962 kr. uddeles til almennyttige formål. Dermed efterlader de nye regler alene 38 kr. (4 % af 962 kr.) til konsolidering af fondens formue mod 200 kr. efter de hidtidige regler. På længere sigt vil det alt andet lige forringe fondenes mulighed for at foretage almennyttige uddelinger.

Hvis en fondsbestyrelse ønsker en konsolidering udover de 38 kr. (svarende til 3,85 % af indtjeningen før uddelinger), skal der betales skat. Ofte er det ikke overladt til fondsbestyrelsen at foretage dette valg, da mange vedtægter indeholder krav om en vis konsolidering.

Indeholder en vedtægt eksempelvis krav om, at kun 80 % af indtjeningen må uddeles, skal fonden betale 37 kr. i skat (beregnet som 1.000 kr. med fradrag af 800 kr. i uddelinger og konsolideringsfradrag 4 % af 800 kr. svarende til 32 kr., i alt skattepligtig indkomst på 168 kr. Skatten udgør 22 % af den skattepligtige indkomst på 68 kr. svarende til 37 kr.).

Afhængig af vedtægtens nærmere udformning må fondsbestyrelser overveje, om der på kort sigt skal uddeles mere til formålet, hvorved fondens langsigtede muligheder for uddelinger reduceres, eller om der skal betales skat og dermed sikres en vis mulighed for langsigtet konsolidering. Det siger dog sig selv, at de penge, der betales i skat, dermed ikke kommer formålet til gode.