Nyt kollegium giver DTU et mere internationalt skær

Et splinternyt kollegieværelse på 19 kvm. med eget bad. Møbleret. Adgang til lækkert fælleskøkken og hyggelig studielounge. Forventet pris: godt 3.000 kr. om måneden. Lyder det som en drøm af en boligannonce, så er det dog ganske vist. For Hempel Kollegiet med sådanne 200 værelser er lige nu under opførelse i smukke, grønne omgivelser midt på campus DTU i Lundtofte. Det er muliggjort af en stor donation fra Hempel Fonden, som i anledning af Hempel Koncernens 100-års jubilæum skulle finde et formål at yde et ekstraordinært stort beløb til. Og her faldt valget på unge tekniske studerende fra Danmark og fra udlandet.

”Det er utrolig vigtigt at have en god base, mens man studerer. Det gør ganske enkelt uddannelsesforløbet bedre. Samtidig er det vigtigt, at de unge lærer at begå sig i en global verden. Derfor er tanken at bygge et internationalt kollegium med et pulserende liv, hvor de unge kan lære af hinanden og nå frem til at kombinere det bedste fra mange verdener,” siger advokat Richard Sand, formand for Hempel Fonden siden 2010.

DTU og Hempel har i alle årene været naboer til hinanden på sletten i Lundtofte. Og Hempel Fonden har også en historie med det tekniske universitet, idet fonden gennem mange år har støttet forskellige projekter her. Bl.a. har man i over ti år støttet Institut for Kemiteknik med jævnlige bevillinger, fordi man gerne vil fremme miljøvenlige teknologier, som er kernen i megen forskning her.

Relationen har naturligt ledt til jævnlige møder mellem Hempel Fondens formand, Richard Sand, og DTU’s universitetsdirektør, Claus Nielsen. Og det var under et af disse møder, at de to fostrede idéen om et internationalt kollegium, der skulle blive omdrejningspunktet for mødet mellem danske og udenlandske studerende. I dag er der på DTU ca. 1.000 kollegieværelser. Men med 11.00 studerende rækker det ikke langt. Og det giver ikke mindst problemer for studerende fra andre lande. En tredjedel af universitetets 3.300 kandidatstuderende er således fra udlandet.

”Det har længe naget mig, at vi ikke har kunnet tilbyde kollegieværelser nok til vores studerende. Særligt de udenlandske studerende. For det at kunne anvise boliger til udlændinge er en forudsætning for, at vi kan få vores danske studerende ud til de bedste læringsmiljøer i verden. Det stiller krav begge veje,” siger Claus Nielsen.

Formand for Hempel Fonden Richard Sand (tv.) og direktør for DTU Claus Nielsen glæder sig til at give de studerende et nyt kollegium.

Her er kælet for alle detaljer

Mens vi går rundt og taler mellem byggearbejdere og betonelementer og meget mere – iført sikkerhedshjelme og -sko samt skrigorange veste – er det tydeligt, at der her er tale om et projekt, som alle parter har lagt utrolig stor energi i og kælet ekstra for.

”Her er ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. Og vi har løbende været nede i alle detaljer for at optimere det, så det passer som hånd i handske til formålet, området osv.,” siger Richard Sand.

Hempel Kollegiet er ikke bare endnu et studiemiljø, men et kollegium, hvor både sjæl og karakter er indlejret i alle detaljer.

En væsentlig idé bag det nye kollegiums arkitektur er, at fællesskabet mellem de studerende skal blomstre. Derfor er der ikke alene fælles køkkener, men også en fælles studielounge, så ingen behøver at sidde alene på sit værelse og læse.

Samtidig understøtter opførelsen af kollegiet DTU’s vision om en levende campus, der aldrig lukker, men pulserer 24/7. En vision, der hænger sammen med kendt viden om, at indlæring styrkes, når de unge indgår i et studenter- og campusfællesskab. Heraf følger, at det er praktisk at bo tæt på undervisningslokalerne. Derfor er Claus Nielsen også ked af, at der ikke er opført flere kollegier – samtidig med at antallet af studerende er steget markant.

”Andre steder, både i Danmark og i udlandet, kan man godt finde ud af at give de studerende boliggaranti. Bare ikke i hovedstadsområdet. Men hvis man siger, at uddannelse er vigtigt, og man gerne vil have de studerende, burde man fra offentlig side gøre mere for at tiltrække dem,” påpeger Claus Nielsen.

Men når det offentlige tilsyneladende prioriterer anderledes, glæder han sig over, at der er noget, der hedder almennyttige fonde. Således er alle DTU’s kollegier opført af sådanne fonde. Også Richard Sand synes, at det kan være svært at forstå, at der ikke er blevet bygget et offentligt kollegium i tilknytning til DTU i snart et kvart århundrede.

”Det er jo helt uforståeligt, når man tænker på, at DTU er et af verdens førende tekniske universiteter. Man kan godt undre sig over, at staten eller kommunen ikke har gjort mere for at sikre boliger til de unge. Men når det er sagt, så har vi jo heldigvisi Danmark en tradition for, at de almennyttige fonde træder til her. Og det vil vi også gerne,” siger han.

Stigende pres på fondene

Richard Sand mærker også, at de almennyttige fondes betydning er steget i forhold til at holde hånden under en masse samfundsgavnlige aktiviteter. Det sker i takt med, at bevillingerne fra det offentlige skrumper. Fx til Det Kongelige Teater, der som så mange andre i stigende grad bliver afhængig af velvillige fonde. P-huset under Kvæsthusmolen, gangbroen over inderhavnen, BLOX og Operaen er andre eksempler, hvor fonde er trådt til i mangel på offentlig finansiering.

”Hver gang vi holder møder i legatudvalget – og det gør vi ca. fire gange om året – sidder vi typisk med over 200 rigtig gode ansøgninger. Så udvælgelsesprocessen er meget omfattende. Og der fokuseres fra legatudvalgets og bestyrelsens side meget på at udpege dem, der ligger tættest på Hempel Fondens DNA,” påpeger han.

Et blik på fondens donationer tyder på, at uddannelse fylder godt i dette DNA. Og det gør det, fordi et af fondens mantraer længe har været: ”skal verden reddes, skal det være af børnene og de unge,” som Richard Sand siger og på denne måde forklarer, hvorfor det bl.a. er uddannelsesrelateredeprojekter, man har kastet sin kærlighed på.

Under turen rundt på byggepladsen fortæller byggelederen om projektet, som både for ham og kollegerne er i særklasse dejligt at være med til. Også med tanke på, hvilken oplevelse det bliver for de studerende, der kommer til at bo her. Det bliver et helt specielt og rigtig fedt miljø, som han siger.

Byggeriet forløber efter planen. Og når det nye studieår starter næste sommer, vil de unge beboere fra nær og fjern være på plads i de 200 kollegieværelser.

Om der bliver plads i Hempel Fondens budget til flere kollegiebyggerier sammen med DTU, er et åbent spørgsmål. At behovet er der, tvivler ingen på. Pladsen på DTU’s grund er dog opbrugt.

Men set med Claus Nielsens øjne burde der være muligheder i at skabe noget sammen med fx Lyngby-Taarbæk Kommune, som har gode byggegrunde til flere kollegier.

En letbane fra Lyngby Station til campus er undervejs. Og med den kommer en god mulighed for at integrere den store DTU-campus mere med byen, skabe et pulserende studenterliv i midtbyen og få det hele til at spille bedre sammen.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med DTU og håber, at DTU fremover kan drage kommunen mere med ind i samarbejdet,” siger Richard Sand.

Hempel Kollegiet står klar til indflytning før studiestart i efteråret 2017. Og skulle nogen nu have fået gode idéer, kan vi da slutte med at fortælle, at alle henvendelser skal ske til Polyteknisk KollegieSelskab.