Milliarder til gavn for Danmark

Fra kunstmuseer i verdenseliten til globale førertrøjer i forskningssammenhænge og afsøgning af svar på de udfordringer, der skaber panderynker i såvel rige som i fattige samfund. Så bredt spænder de mange milliarder kroner, som private danske fonde hvert år sender målrettet ind i samfundet. Penge, der hænger tæt sammen med nogle af danmarkshistoriens største erhvervssucceser.

Der findes cirka 1.300 erhvervsdrivende fonde i Danmark. Fra små lokale til store globale med pengekasser, der hver for sig – og samlet – har stor betydning for det danske samfund. Netop evnen til at udpege og støtte målrettede formål med store uddelinger skaber bred samfundsmæssig værdi. Det fremhæver professor Rasmus Kristian Feldthusen, der med udgangspunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet gennem flere år har forsket i de danske fonde og også sidder i Komitéen for god Fondsledelse.

”Fondene spiller en meget vigtig rolle i Danmark, og der er ingen andre aktører, der på samme måde, så hurtigt og så risikovilligt, kan skyde målrettede midler ind på et område,” siger han.

Rasmus Kristian Feldthusen forklarer samtidig, at selve konstruktionen, hvor så mange store danske virksomheder er fondsejede, skiller sig ud i international kontekst.

”Det er en ret unik dansk struktur. Både hvad angår størrelsen af donationer, og hvad angår udbredelsen, som vi slet ikke ser på samme måde i andre lande,” siger han og understreger samtidig, at den rolle, de erhvervsdrivende fonde udfylder, er vokset markant de seneste år.

De samlede donationer fra erhvervsdrivende og almennyttige, private fonde er således næsten fordoblet siden 2012, og en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viste tidligere i år, at de 12 største private fonde i perioden 2012-2014 støttede dansk forskning og innovation med intet mindre end 9,7 mia. kr.

Dertil kommer store bevillinger til kultur- og kunstlivet samt tilskud til mere direkte velfærdsrettede aktiviteter.

Holder job i Danmark

Det er dog langtfra alene via de store uddelinger, at fondene skaber værdi, påpeger Rasmus Kristian Feldthusen. Han forklarer, at den historiske baggrund for oprettelsen af de store pengetanke skal findes i en mere eller mindre hellig alliance af familiære hensyn, ønsket om at videreføre virksomheder i dansk ånd, reel altruisme og skattemæssige fordele.

”Der er en række formål, der går op i en højere enhed, og det er klart, at der også har været en del af det, der berører formueskatter og arveafgift. Men resultatet er jo bl.a., at fondene har formået at få de her store virksomheder til rent faktisk at blive i Danmark,” siger han og peger på, at eksempelvis den svenske medicinalbranche i dag hovedsageligt er på udenlandske hænder.

”Det havde Novo Nordisk og Lundbeck måske også været, hvis ikke de havde fondskonstruktionen,” lyder det.

Afgifter bremser nye fonde

Siden årtusindeskiftet er der dog kun oprettet meget få erhvervsdrivende fonde, hvilket ifølge eksperter primært skyldes, at netop skatter og afgifter i dag gør det vanskeligt og mere usikkert at overdrage sin virksomhed til en fond.

Dermed, påpeger blandt andre Rasmus Kristian Feldthusen, risikerer Danmark at gå glip af såvel fremtidens Carlsberg, A.P. Møller og Novo Nordisk som store samfundsnyttige beløb fra fremtidige
erhvervsfonde. På Christiansborg bliver der lyttet til bekymringen, og en ny lovgivning skal således skabe enklere – og billigere – rammer for oprettelse og drift af fonde.

Med de nye regler følger dog også en række nye skærpede krav, bl.a. i forhold til skatter og afgifter, og Rasmus Kristian Feldthusen fremhæver, at det fortsat vil være mere attraktivt at sælge til en udenlandsk køber end at overdrage ejerskabet til en erhvervsdrivende fond.

“Der er mange, der kigger med misundelse på Danmark, hvor vi har de her samfundsvigtige aktører, der kontrollerer store virksomheder og samtidig gør en masse godt. Men man kan frygte, at politikerne lidt har glemt den værdi og betydning, fondene har for Danmark,” siger han.

Væsentligt fundament

Hos PwC peger partner og fondsekspert Kim Füchsel ligeledes på en række uhensigtsmæssigheder ved lovgivningen vedrørende erhvervsdrivende fonde.

“Der er vedtaget en ny fondslov og udarbejdet regler for god fondsledelse, hvilket bidrager til øget gennemsigtighed i relation til fondenes aktiviteter. Dog er fondenes beskatning blevet skærpet, hvilket forringer fondenes mulighed for at konsolidere sig. Man bør politisk holde sig fra at forringe rammevilkårene for de eksisterende fonde og i stedet holde fokus på at skabe bedre rammer for stiftelse af nye erhvervsdrivende fonde,” siger Kim Füchsel.

Også han understreger, at fondene udgør en væsentlig del af fundamentet under dansk erhvervsliv.

“Nogle af landets største virksomheder er fondsejede, og det er en konstruktion, som har vist sig at være både forretningsmæssig bæredygtig og velfungerende for disse selskaber og samtidig understøttende for samfundet generelt – via de betydelige fondsuddelinger, samt ikke mindst stabiliteten i ejerskabet for de virksomheder, fondene kontrollerer,” siger Kim Füchsel.

Afgørende transparens

Rasmus Kristian Feldthusen fremhæver, at det faktum, at fondene i takt med de stigende uddelinger får mere og mere magt, de seneste år har ført til stigende åbenhed i de enkelte fondsledelser. Bl.a. foranlediget af arbejdet i Komitéen for god Fondsledelse.

”Det er klart, at når en fond pludselig kan lægge en milliard på bordet til kræftforskning, så har det også indflydelse på, hvad der ikke bliver forsket i. Fondene er politisk uafhængige, men med en politisk formåen til at fylde huller ud, som staten eller virksomheder ikke kan udfylde, og det er klart, at den formåen også forpligter,” siger Rasmus Kristian Feldthusen.

I 2014 blev en ny lov om erhvervsdrivende fonde vedtaget indeholdende 136 paragraffer bl.a. gående på øget transparens og bestyrelsernes ansvar. Loven blev endvidere ledsaget af et sæt ”Anbefalinger for god Fondsledelse”.

”Fondene har ikke aktionærer, der holder dem i ørerne, og derfor er det enormt vigtigt, at vi har bestyrelser i fondene, som er vågne og kompetente,” siger Feldthusen.

Ingen nye Porscher

At store pengekasser forpligter, lyder også samstemmende fra såvel topledelser som bestyrelser i de største fonde. Det gælder bl.a. i Lundbeckfonden, hvor adm. direktør Lene Skole fremhæver den helt klare armslængde mellem virksomhederne Lundbeck, ALK og Falck – og Lundbeckfonden, der er hovedejer af de tre.

”Virksomheden Lundbeck har ikke særskilt ret til at bruge resultaterne af den forskning, fonden støtter. Lundbeck skal, som andre virksomheder, klare sig på konkurrencemæssige vilkår,” siger Lene Skole og fremhæver, at det er de samfundsgavnlige formål, der driver værket.

”Den indtægt, fonden får som hovedejer af Lundbeck, ALK og Falck, går ikke til Porscher og røde bøffer. Den går til at investere i yderligere vækst og arbejdspladser i selskaberne og til at hjælpe små, nye virksomheder i gang. Hvert år uddeler vi desuden en halv milliard kroner til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning til gavn for samfundet på lang sigt. Det at være med til at forbedre menneskers liv gennem ny viden er det, der får os ud af sengen og på arbejde hver dag,” siger hun.

Projekter i fokus

Samme understregning lyder fra VELUX FONDEN, hvor direktør Ane Hendriksen fastslår, at fonden med sine uddelinger påtager sig et stort samfundsansvar.

“Vi interagerer jo i alt, hvad vi gør, med velfærdssamfundet, og helt overordnet kan man sige, at jo større midler fondene kommer til at uddele, desto mere skal man være opmærksom på, hvordan vi påvirker samfundet,” siger hun.

VELUX FONDEN skiller sig ud fra de andre af de store fonde ved ikke at have status som erhvervsdrivende men almennyttig.

Fondens donationer bygger dog bl.a. på overførsler fra VKR Holding A/S, herunder selskabet VELUX.

Og bl.a. derfor har fonden også frivilligt valgt at efterleve kravene om god fondsledelse for erhvervsdrivende fonde fuldt ud.

“VELUX FONDEN har jo brandnavn til fælles med VELUX-selskabet – og det forpligter selvfølgelig. Vi skal ikke gøre noget, der ikke er anerkendt, og vi føler også et stort ansvar for de 13.500 medarbejdere i koncernen,” siger Ane Hendriksen.

“Derfor prøver vi at være så transparente som muligt, ligesom vi arbejder i tæt dialog med de organisationer, der er tæt på de projekter, vi støtter,” siger hun.