Madspild bliver til madglæde
Når fødevareBanken kører mad rundt til væresteder og herberger, får en række af samfundets udsatte muligheden for at få en bedre portion mad i en hård hverdag. Og da fødevarerne er indsamlede overskudsvarer fra engros- og detailhandlen, er man samtidig med til at minimere samfundets madspild.
Solen skinner, og det er på mange måder en smuk septemberdag i København, da kølebilen fra fødevareBanken triller ind til kantstenen foran værestedet Reden på Vesterbro. Her kommer en del af byens prostituerede for at overnatte og få noget at spise efter en lang dag på gaden. Her om formiddagen er der ganske stille, da fødevareBankens frivillige banker på døren. Det er socialrådgiver Vickie Bak Laursen, der smilende tager imod og følger med ud til bilen. Her får hun udleveret en håndfuld store kasser med bl.a. hakket kød, sødmælk, brød, frugt og ost.
”Vi får mad fra fødevareBanken to gange om ugen, og så improviserer vores økonoma ud fra råvarerne. Det gør en verden til forskel, at vi kan tilbyde vores kvinder et godt, varmt måltid mad kl. 18 hver dag, for de har en hård hverdag, hvor de sjældent har tid eller overskud til at tænke på sund mad til sig selv. De er især glade for god, gammeldags dansk mad, så det laver vi, så tit vi kan,” siger Vickie Bak Laursen.
Frivilligt arbejde giver mening
Vi er denne torsdag taget med fødevareBanken på en af dens daglige uddelingsture. Som altid om torsdagen er det Karen Marie Aabye og Erik Berg, der kører rundt med maden til de københavnske herberger, væresteder og kvindecentre. De har kendt hinanden igennem 30 år, og da Erik for halvandet år siden blev pensioneret som økonomidirektør i COOP, startede han som frivillig i fødevareBanken.
“Jeg havde fået en brochure fra fødevareBanken for nogle år siden, og den havde gemt sig i en skuffe. Da jeg blev pensionist, fandt jeg den frem og henvendte mig,” siger Erik Berg, der er fast i chaufførsædet, mens Karen Marie Aabye agerer navigatør.
”Erik fortalte begejstret om organisationen, så da jeg selv blev pensioneret for et halvt år siden, meldte jeg mig også. Jeg føler, at jeg har levet et liv med overskud, og nu vil jeg gerne give noget videre til andre, der ikke har samme overskud i deres liv,” siger Karen Marie Aabye, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske, men har arbejdet mange år i lægemiddelbranchen. Ud over at navigere på ruten, er hendes opgave også at sørge for, at samtlige varer scannes – både når de kommer ind i bilen, og når de udleveres. På den måde er kæden sikret, og man ved altid præcis, hvor de forskellige varer er.
Kommer madspild til livs
Efter besøget hos Reden kører vi videre på ruten. Dagen startede kl. 8.30 i Nordvest, hvor fødevareBankens lager ligger. Her er både kølerum med frugt og grønt, fersk kød, pålæg og mejeriprodukter samt et stort område med kolonial. Her står bl.a. en del paller med cornflakes, hvor pakkerne er trykket en anelse. En palle med slik, hvor datomærkningen er blevet trykt forkert. En palle med tomatsuppe, der ’kun’ kan holde sig i et halvt år endnu, og derfor ikke er interessant for supermarkederne at købe af producenten. I kølerummet står bl.a. overskudsmad fra DHL-stafetten i København samt indholdet af en hel køledisk fra et supermarked, hvor der skulle slukkes for strømmen en halv dag, og der var ikke noget sted at gøre af maden imens. Alt sammen er god og frisk mad, der intet fejler, men som normalt ville være blevet smidt ud i situationer som disse – sendt til forbrændingen, simpelthen. Nu har fødevareBanken lavet aftaler med en række producenter og supermarkeder om at afhente maden i stedet, så den kan komme udsatte til gavn.
”fødevareBanken blev grundlagt i 2008 som en non-profit-organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. Slutbrugerne er socialt udsatte, der ikke selv kan sørge for at få god mad. Det kan være alt fra misbrugere og prostituerede til hjemløse og folk, der falder uden for systemet. Vi hjælper med at minimere madspild ved at være bindeleddet mellem fødevarevirksomhederne og de sociale organisationer, og når samlet set ud til mere end 5.000 brugere hver eneste dag,” siger organisationens direktør, Karen-Inger Thorsen, der selv har været med i mere end to år.
Fakta: fødevareBanken
- fødevareBanken er en non-profit-organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark.
- fødevareBanken blev grundlagt i 2008, bl.a. med et tilskud fra Socialministeriet, og siden har man bl.a. overlevet og ekspanderet via en stor bevilling fra VELUX FONDEN på 22,7 mio. kr. i perioden 2013-2017.
- Nu dækker man hele Sjælland og Østjylland og leverer mad til bl.a. herberger, varmestuer, væresteder, børnehjem, asylcentre samt kvindeog mandekrisecentre. Man satser på at udvide det geografiske område i takt med, at man får flere donorer og samarbejdspartnere.
Læs mere på www.foedevarebanken.dk

Fakta: VELUX FONDEN
- VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der blev stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen – manden bag VELUX ovenlysvinduet.
- VELUX FONDEN støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme et videnbaseret, oplyst, rummeligt, inkluderende og bæredygtigt samfund.
- VELUX FONDEN foretog i 2015 uddelinger svarende til en værdi af 221 mio. kr.
Læs mere på www.veluxfoundations.dk
Det gør en verden til forskel, at vi kan tilbyde vores kvinder et godt, varmt måltid mad kl. 18 hver dag.

Tankevækkende madspild i Danmark.
Der smides hvert år ca. 700.000 ton spiselige fødevarer ud i Danmark.

Et godt måltid åbner for dialog
Vi fortsætter køreturen igennem de københavnske gader og når frem til Café Klare ved Enghave Plads, hvor vi bliver modtaget af den daglige leder, Ayfer Baykal. Hun lægger ikke skjul på, at leveringerne to gange ugentligt er af vital betydning for caféen.
”Café Klare er en natcafé for udsatte kvinder, der ikke har andre steder at overnatte. Det kan være alt fra en enkelt nat og helt op til seks måneder. Vi får godt en tredjedel af vores mad fra fødevareBanken og supplerer op ud fra, hvad vi får. Leverancerne gør det muligt for os at servere sund mad af gode råvarer for vores kvinder. Når man har været på gaden en hel dag, betyder det meget at få et varmt måltid mad. Vi åbner kl. 19, og så tænder vi stearinlys og hygger om kvinderne. Kl. 20 serverer vi aftensmad, og maden og den hyggelige atmosfære får samtalen i gang rundt om bordet,” siger Ayfer Baykal, mens hun lægger de mange varer op på et rullebord og prøver at få et overblik.
”Det kunne godt ligne, at vi skal have boller i karry i aften. Og lørdagsslikket her bliver meget populært i weekenden.”
Hjulpet på vej af VELUX FONDEN
I starten var fødevareBankens arbejde noget mindre struktureret end i dag. Man fik en portion opstartspenge fra Socialministeriet og søgte siden fonde til at få organisationen til at løbe rundt. Da man fik en stor bevilling fra VELUX FONDEN, tog tingene dog virkelig fart. I perioden 2013-2017 lyder bevillingen på 22,7 mio. kr., og dén støtte kan næppe overvurderes, mener direktør Karen-Inger Thorsen: ”Man kan sige, at midlerne fra VELUX FONDEN betyder, at vi har kunnet systematisere processerne, ligesom vi har etableret kølerum og fået flere biler. Lige nu flytter vi mere end to ton om dagen, og vi kan håndtere fødevaresikkerhed i stor skala. Så når fx Arla ringer og har 15 ton ost i overskud, er vi reelt set de eneste, der kan aftage det.”
For modtagersteder som Reden og Café Klare koster det 10.000 kr. om året i gebyr at være med i ordningen, og det gør det, fordi fødevareBanken på længere sigt skal kunne drive sig selv, dels fordi modtagerne også skal føle en forpligtelse over for samarbejdet. For 10.000 kr. får man leveret mad én gang om ugen, og gennemsnitligt indeholder en levering mad for mellem 2.000 og 3.000 kr.
Giver mening hele vejen rundt
Når VELUX FONDEN støtter fødevareBanken med så stort et beløb, er det, fordi man vurderer, at organisationen rummer så mange gode aspekter, forklarer fondens direktør, Ane Hendriksen.
”Vi har en rettesnor i fundatsen om, at vi skal støtte sociale opgaver. Det har vi defineret som de mest udsatte – de borgere, der lever på kanten af samfundet. fødevareBanken er baseret på en virkelig god idé, hvor man både kan sætte ind over for fødevarespild og hjælpe nogle af samfundets udsatte. Og derudover påskønner vi også den frivillighed, der ligger i organisationen. Almindeligvis er det typisk kvinder, der melder sig til frivilligt arbejde, men netop her har man flere mænd end kvinder, antageligt fordi der er meget konkret og fysisk arbejde. De frivillige mænd og kvinder kommer også til at fungere som en slags mentorer for nogle af de yngre personer, der er i fleksjob i organisationen. Så der er mange aspekter omkring fødevareBanken, som bidrager til værdiskabelse, både på det økonomiske og på det medmenneskelige plan. Det er meget tydeligt, at vi støtter noget, der skaber en stor værdi på mange parametre,” siger Ane Hendriksen.
Tilbage i kølebilen er det blevet tid til at køre mod Frederiksberg, hvor et herberg for mænd er næste stop. Journalisten og fotografen stiger dog af her, og lader Karen Marie og Erik få ro til resten af arbejdsdagen, der for deres vedkommende slutter omkring kl. 13.30. Da vil bilen være tømt, og de kan returnere til fødevareBankens lager, hvor andre vil tage over og hente nye fødevarer, så de er klar til næste morgens tur.
Fondshåndbogen 2017
Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.
Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.