Louisiana er ”unik særhed” i verdensklasse

Et hurtigt smut forbi fotodelingstjenesten Instagram, bevæbnet med ”hashtagget” #louisianamuseum, løfter noget af sløret for den internationale magi, der dagligt udfolder sig på Louisiana Museum of Modern Art:

Selfies, eftertænksomhed og frokost i det grønne i en skøn blanding af folkelighed og elitær finsmagning. Og mennesker, ikke mindst, masser af mennesker.

Faktisk besøgte hele 724.580 gæster fra både Danmark og resten af verden museet i 2015, der dermed endnu engang satte besøgsrekord – både egen og dansk. En udvikling, der understreger de kunstneriske ambitioner og den høje standard, som Louisiana gennem årene har dyrket og fastholdt, og som har ført til bred anerkendelse i toppen af den internationale kunstverden.

Som museumsdirektør Poul Erik Tøjner fortæller om sin første store overraskelse, da han for 15 år siden overtog tøjlerne:

”Jeg følte mig egentlig som en meget velorienteret kulturredaktør for Weekendavisen, men jeg anede faktisk ikke, hvor højt respekteret Louisiana var. Det overraskede mig fuldstændig, og jeg var helt flov, da det gik op for mig, selv om det selvfølgelig var – og er – fantastisk,” siger han.

Siden er det lykkedes at fastholde og udbygge den internationale kendisstatus, men – understreger Tøjner – det kræver konstant udvikling af museets samling og udstillinger, og det kan kun lade sig gøre på grund af stærke støtter i skikkelse af danske fonde som eksempelvis Augustinus Fonden, der, siden den navnkundige direktør og mæcen Knud W. Jensen åbnede museet i 1958, løbende har bakket op om udviklingen af museet, samlingen og de årlige udstillinger.

Økonomi i tre trin

Siden 2012 har Louisiana erhvervet 162 værker af 71 kunstnere gennem donationer og ved egne køb – et udvalg af disse blev præsenteret ved den stort anlagte og meget velbesøgte ‘Illumination’-udstilling i 2016. Og Poul Erik Tøjner fremhæver bl.a. samarbejdet med Augustinus Fonden som baggrunden for, at det kunne lade sig gøre.

”Vores økonomi er, som andre kulturinstitutioner, bygget op som en tretrinsraket bestående af offentlig støtte, der ikke er øremærket og indgår i driften, egenfinansiering, som i vores tilfælde er uhørt stor, men ikke stor nok til at gøre det, vi gerne vil, og så fondsmidler, der giver os mulighed for at udfolde vores visioner,” forklarer Poul Erik Tøjner.

”Dér har det været helt afgørende for os at have muligheden for at kunne købe kunst, og dér har Augustinus Fonden, sammen med Ny Carlsbergfondet, spillet en helt utrolig vigtig rolle for os i de seneste år.”

Poul Erik Tøjner fremhæver vigtigheden af konstant at holde Louisianas samling levende.

”Ellers ender vi som et periodemuseum, hvor du kan få noget at vide om 60’erne og 70’erne, og så måske krydret med en samtidsudstilling en gang imellem. Men det er ikke Louisianas anliggende. Vi skal hele tiden kunne fortsætte med at fortælle med samlingen,” siger han.
I den forbindelse betyder fondsmidler til indkøb af værker, at Louisiana har haft en unik mulighed for selv at tilrettelægge sin erhvervelsespolitik.

”Tager du til fx de store amerikanske museer, går indkøb meget tit gennem enkelte rigmænd eller store erhvervelseskomitéer. Det er meget sjældent, at ledelsen – og den kunstfaglige ledelse i form af kuratorerne – kan handle på egen hånd,” siger Poul Erik Tøjner.

Levende samling

Han fremhæver netop ‘Illumination’ som en vigtig udstilling i forhold til den ”skarpe” og ”fortællelystne” profil. Samtidig understreger han, at tilstedeværelsen af en ”levende” samling af høj kvalitet åbner døre, når museet planlægger nye aktiviteter eller særudstillinger.

Det gælder fx ‘Revolutionære veje’, hvor værker af Asger Jorn og Jackson Pollock – to kunstnere, der aldrig mødte hinanden, men som på hver deres måde revolutionerede maleriet – var udstillet sammen for dermed at fremhæve gamle svar på nye spørgsmål. Det er en type udstilling, hvor det kræver en vis pondus at få mulighed for at låne de nødvendige Pollock-værker af andre internationale museer.

En anden unik udstilling, der i øvrigt for alvor satte gang i aktiviteten på Instagram, var, da Louisiana i 2015 og 2016 åbnede dørene til Yayoi Kusamas prikkede verden. Kusama er en absolut ener i den moderne kunst, og Louisiana ejer flere af den japanske kunstners værker, hvoraf et er blevet et ægte selfie-udflugtssted – ikke mindst efter, at hele 340.721 gæster besøgte denne udstilling.

Den unikke særhed

Uanset, om der er tale om afsøgning af nye brudflader i den moderne kunst eller nye sammenhænge i gamle nybrud, så er det overordnede ærinde dog det samme, understreger Poul Erik Tøjner. Og det er intet mindre end spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et menneske i verden i dag.

”Der er i samfundet et helt overordnet behov for at kigge på, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi er mennesker. Og dér spiller kunsten en meget vigtig rolle,” siger Poul Erik Tøjner.

”Der findes masser af velproducerede modeller af, hvad det moderne menneskeliv er – i form af sociale praksisser, festivaler og tv-serier. Men kunstnerne har nogle gange, i kraft af deres unikke særhed, en særlig styrke i deres blik. Netop fordi det ikke som sådan er repræsentativt, men derimod noget unikt, man kan spejle sig i.”

Varmt og koldt

Louisianas stifter, Knud W. Jensen, var bl.a. ophavsmand til den såkaldte ”Saunamodel”, hvor man svinger frem og tilbage mellem det kolde og det varme. På et kunstmuseum forstået som blandingen af det populære og tilgængelige med det smalle og svære.

Dette er stadig udgangspunktet for Louisiana – både i samlingen, i udstillingerne og i den omfattende satsning på børn og unge med ‘Louisiana Learning’. Med det udgangspunkt understreger Poul Erik Tøjner også, at Louisiana på mange måder kan beskrives som et folkeligt projekt.

”Vi er jo placeret et eller andet sted mellem noget eliteorienteret og noget højskoleagtigt, og vi har haft evnen til at gøre ting relevante for folk. Men samtidig er det en afbalanceret folkelighed, hvor vi ikke vil tvinge alle mennesker til at gå på museum, men hvor vi arbejder meget med at være i øjenhøjde med vores brugere,” siger han.

Et vigtigt anliggende

I Augustinus Fonden glæder adm. direktør Tommy Pedersen sig over de flotte resultater, som Louisiana har opnået gennem årene – både kunstnerisk og i forhold til den popularitet, der omgiver museet. Det er dog det kunstneriske, der er i højsædet for den klassiske kulturfond, som blev oprettet i 1942 på initiativ af tobaksfabrikant Ludvig Augustinus.

”Vi kan jo generelt godt lide kvalitet, og det er der i allerhøjeste grad tale om med Louisiana, der jo har en unik international klasse og en fokuseret kunstnerisk profil,” siger Tommy Pedersen som vurderer, at Augustinus Fonden gennem årene og helt tilbage fra den første donation i 1958 har placeret mere end 200 mio. kr. i det nordsjællandske museum.

”Og det har været og er en glæde at være med til at understøtte den succes. Både i forhold til konkrete nyerhvervelser og i forhold til helt nødvendige renoveringer af museets smukke rammer, der var med til at gøre det muligt at kunne udstille værker fra andre museer sikkert,” siger Tommy Pedersen.

Augustinus Fonden har en erklæret strategi om at støtte netop institutioner, der har ”national betydning, et højt kvalitetsniveau og et fokuseret mål”. Det lever Louisiana, ifølge Tommy Pedersen, i højeste grad op til.

Og Poul Erik Tøjner har da heller ikke planer om at skære ned på visionerne. Allerede nu er programmet for 2017 således ved at være klar, og også her lover museumsdirektøren nye kunstneriske indblik i menneskelivet fra både den danske og verdens kunstelite. Samtidig lover han, at det også bliver sjovt for de mange hundrede tusinde gæster, der lægger vejen forbi.

”Regel nummer ét er, at det skal være interessant. Regel nummer to er, at det er interessant, fordi det også er interessant for nogle andre. Det er hele den tanke, Louisiana er bygget på. Det handler om trangen til at dele – det gjorde det i øvrigt også for Knud W. Jensen – og det er noget, der stikker langt dybere end umiddelbare publikumstal og omsætning,” siger Poul Erik Tøjner.