Kronprinsessen til kamp mod ensomhed

En onsdag formiddag i oktober får Roskilde Tekniske Skole besøg af en ganske særlig gæst. Kronprinsesse Mary skal besøge skolen for at tale med lærere og elever om Netwerk. Et projekt, som har til formål at skabe et godt socialt og fagligt sammenhold samt bekæmpe ensomhed på ungdomsuddannelserne. Projektet, der blev sat i verden i 2012, har indtil i år været rettet mod gymnasieskoler og HF, men nu er turen også kommet til erhvervsskolerne. Hvordan det fungerer, står en række elever og faglærere klar til at fortælle om og illustrere.

Alvor forklædt som leg

Maskinerne kører på højtryk, og arbejdet er i fuld gang, mens Kronprinsessen tager turen gennem tømrerværkstedet og maskinværkstedet, hvor lærere og elever fortæller om deres erfaringer med Netwerk. I snedkerværkstedet slutter hun sig til øvelsen ’Enten/eller’ – en øvelse, som går ud på at lære hinanden bedre at kende gennem simpel stillingtagen. Er du til rockmusik, hopper du til højre, mens de, der foretrækker pop, hopper til venstre, og sådan fortsætter øvelsen med hund og kat, kaffe og te, komedie og gyser osv. En umiddelbart uskyldig leg, der alligevel gør eleverne lidt klogere på hinanden, ryster dem sammen og giver dem noget at tale om. Herefter får Kronprinsessen mulighed for at spørge ind til elevernes erfaring, og hun er bl.a. nysgerrig på, om der har været skepsis omkring Netwerk.

”Tværtimod,” forklarer Jesper Both, elev på snedkeruddannelsen.

”Vi er blevet rystet godt sammen fra første dag, og det har skabt en gensidig respekt, der gør, at vi føler et større ansvar for hinanden. Er der én, der ikke dukker op til undervisningen, tjekker vi lige op på det med en sms.”

Og netop respekt og tryghed ligger Kronprinsesse Marys hjerte meget nær.

”Vi kommer alle til at opleve ensomhed på et tidspunkt i livet. Og vi er særligt udsatte, når der sker store ændringer, som når man starter på en ny uddannelse. Det er derfor vigtigt, at vi sætter fokus på, at kortvarig ensomhed ikke må blive til langvarig ensomhed, for det kan få vidtrækkende konsekvenser for både livskvalitet og sundhed. Ved at skabe et trygt miljø, og ved at eleverne bliver bedre til at opdage, hvis nogen føler sig alene, tror jeg, vi kan skabe et uddannelsesmiljø, hvor der er plads til alle. Den tryghed og det fællesskab, der dannes, vil komme alle til gode – både socialt og fagligt,” forklarer hun.

Mangfoldighed og makkerskaber

Elevsammensætningen på erhvervsskolerne kan være broget. Nogle er helt unge, mens andre har flere års erhvervserfaring med i bagagen, og der er således god grund til at ryste posen og sætte fokus på fællesskabet. For eleverne skal ikke bare have det godt socialt. De skal også arbejde sammen.

”Allerede første dag fik vi tildelt en makker, som vi skulle interviewe, hvorefter vi fik til opgave at fortælle hele klassen om vores nye makker. På den måde fik vi et indblik i den person, som vi efterfølgende skulle lave projekter sammen med,” forklarer Samuel Joseph Sommer, elev på tømreruddannelsen.

Eleverne bliver i løbet af grundforløbet teamet op med forskellige makkere og indgår i flere små grupper, ligesom de bl.a. også tager en walk and talk – en gåtur, hvor alle elever får et par minutters taletid med hinanden.

”Jeg synes, vi har fået bygget et godt sammenhold, og det tager ofte udgangspunkt i en faglig problemstilling. Når vi skal arbejde sammen om et projekt, har vi det at være fælles om, og det fører helt naturligt mere med sig. Fx en øl efter skole,” fortæller Mohammed Amin Jabar, der sammen med Samuel har bygget et legehus – et obligatorisk projekt på tømreruddannelsens grundforløb.

Overskud til andre

Snedkereleverne Jesper Both og Hans Christian Als Dyhr har også arbejdet med Netwerk, og på trods af, at de ikke selv har været udfordret i forhold til ensomhed eller fællesskabsdannelse, har de alligevel lært noget.

”Jeg synes, at det er en fordel, at vi er kommet til at tale med nogle mennesker, som vi måske ellers ikke ville have talt med, for det har skabt en stor åbenhed. Både i forhold til faglig sparring og på det helt personlige plan. Hvis jeg ser én, der står og hænger lidt med næbbet, går jeg hen og taler med vedkommende, for det bliver bare en bedre dag, når vi alle er i godt humør,” forklarer Jesper Both.

”I mine børns børnehave har de ’vingevenner’, hvor de ældste passer på de yngste. Her har vi Netwerk, som fungerer lidt på samme måde. Vi er gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs, inden vi spørger om hjælp fra faglæreren, og således styrkes vi også i at lære fra os. Men det kan også være en træning i tålmodighed og i at have overskud, og det, tror jeg, er meget sundt,” tilføjer Hans Christian Als Dyhr.

Rustet til fremtiden

Når eleverne tager på walk and talks, gennemgår øvelser og teames op med nye makkere, handler det ikke kun om at få en mere rar tid på skolen. Det er også en investering i fremtiden, mener uddannelsesleder Anders Kjærsgaard.

”Det, som hæmmer de unge, mens de er på uddannelsen, vil også hæmme dem fremadrettet på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt, vi sætter ind allerede nu. For mig at se er Netwerk en win win-strategi, for vi vil gerne have, at eleverne er her og gennemfører uddannelsen, og eleverne er her selvfølgelig også, fordi de ønsker sig en god uddannelse med en fremtid. Hvis bare vi kan undgå, at en eller to elever bliver tabt på gulvet, har det været en succes.”

Faglærer på snedkeruddannelsen Tommy Kusk Nielsen er enig og mener, at Netwerk bl.a. bidrager til at ruste eleverne til at blive gode kollegaer
i fremtiden.

”Der bliver sat nogle tanker i gang omkring, hvad det vil sige at være en god makker og en god kollega, og eleverne diskuterer konstruktivt på et fagligt plan for at finde en løsning. Men der bliver også taget ansvar, og eleverne står selv for planlægningen af faglige udflugter og virksomhedsbesøg,” forklarer Tommy Kusk Nielsen.

Som en del af Netwerk-projektet har underviserne deltaget i et seminar om Netwerks metoder og teorien bag. På seminaret har de fået udleveret undervisningsmateriale, der skal hjælpe dem med at implementere strategierne i undervisningen. Faglærer på tømreruddannelsen Johan Borell slår fast, at succesen med Netwerk også ligger i at kunne tilpasse retningslinjerne til den enkelte klasse.

”Jeg har fået masser af gode idéer fra Netwerkkompendiet, men jeg har også suppleret med øvelser, som jeg måske synes passer bedre til en gruppe tømrere. Vi har brugt Netwerk på vores måde, og det har bidraget med en positiv stemning og gejst, der gør, at vi også fagligt kan gå mere i dybden. De dygtigste elever vil altid klare sig, men jeg føler, at vi har fået løftet den nederste barre, så alle er med,” forklarer han.