Følg PwC
En international start på livet
Med folkeskolereformen er der engelsk på skemaet fra 1. klasse, og det stiller nye krav til, hvordan lærerne griber undervisningen an.
I takt med at verden bliver mere og mere globaliseret, stiger behovet for skarpe kommunikations- og sprogkundskaber, ligesom forståelsen for andre kulturer også kommer til at spille en markant større rolle i de kommende år. Derfor har det stor betydning, at der med folkeskolereformen allerede kommer engelsk på skemaet fra 1. klasse samt tysk eller fransk fra 5. klasse. Men det positive tiltag bliver i højere grad en succes, hvis lærerne i folkeskolen har de rette værktøjer og en gennemtænkt tilgang til, hvordan de skal undervise de mindste elever.
”Det er vigtigt at sætte ind tidligt, så børnene bliver gode til sprog og får en mere international start på livet, men der er hidtil ikke forsket i, hvordan man lærer helt små børn et nyt sprog. Med projektet ’Tidligere Sprogstart’ forsker vi i, hvordan vi kan give lærerne de rette pædagogiske værktøjer, ligesom vi arbejder på at skabe undervisningsmaterialer, både i form af lærebøger og digitale løsninger, der bidrager til en højere kvalitet i undervisningen,” forklarer Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet samt formand for Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i Folkeskolen.
Sproget er vejen til fremtiden
Projekt ’Tidligere Sprogstart’, der er et samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, UCC og Metropol, har allerede igangsat pilotprojekter og udviklingsprojekter, som på længere sigt skal danne grundlag for læremidler og efteruddannelsestilbud, der skal tilbydes alle skoler. Foruden et fokus på sprogundervisningen til dansksprogede elever tager projektet også udgangspunkt i tosprogede børn.
”Der er et tæt samarbejde mellem de tre parter samt Københavns Kommune, hvorfra skoler og lærere deltager i udviklingen af projektet. Det særlige er, at forskningen sker i et ligeværdigt samarbejde, hvor hver uddannelsesinstitution bidrager med sin unikke viden, ligesom vi også er i tæt dialog med lærerforeningen, så vi sikrer, at der er sammenhæng mellem forskning og praksis. Gennem sproget lærer vi noget om de kulturer, vi skal besøge, samarbejde med, handle med og leve side om side med, og derfor er det vigtigt, at vi griber sprogundervisningen rigtigt an fra start,” afslutter Jens Erik Mogensen.
Læs også:
Fakta: Tidligere Sprogstart
Københavns Universitet og professionshøjskolerne Metropol og UCC har modtaget 12.350.000 kroner fra A.P. Møller Fonden til ’Tidligere Sprogstart’. Projektet testes p.t. på 20 sproglærere fra fem skoler i Københavns Kommune i tæt samarbejde med Danmarks Lærerforening og skal på længere sigt udbredes til hele landet i form af efteruddannelseskurser, undervisningsmateriale og pædagogiske værktøjer.
Fakta: A.P. Møller Fonden – Folkeskoledonation
A.P. Møller Fonden uddelte de første projektbevillinger i 2014, hvor 200-året for undervisningspligten i Danmark blev markeret. De støttede projekter fokuserer på kompetenceudvikling inden for et bredt spektrum af folkeskolens faglige og pædagogiske områder. Det kendetegner projekterne, at de udspringer af skolernes behov og har som mål at styrke undervisningens kvalitet.
Fondshåndbogen 2017
Fondshåndbogen 2017 stiller skarpt på fondsret, regnskab, skat og moms. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen eksempler og opstillinger, der illustrerer brugen af reglerne. Der er også tilføjet beskrivelser af eksisterende praksis.
Bogen er målrettet de, som arbejder med erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.