Dansk forskning kæmper mod føletab og amputationer

Lægefaglig konsulent i Diabetesforeningen, professor på Aarhus Universitet Torsten Lauritzen, husker særligt en af de mange neuropati-ramte patienter, han har set i sin karriere: En mand, der havde levet fint med diabetes i 20 år, og som en varm solskinsdag gennem mange timer arbejdede med at lægge tagpap på sit hus.

”Først da han kom ned fra taget efter endt arbejde, opdagede han, at han havde fået alvorlige tredjegradsforbrændinger,” fortæller Torsten Lauritzen.

Manden var ramt af den ene af de tre alvorlige følger af lidelsen neuropati, der rammer op mod 50 pct. af alle, der lider af type 2-diabetes: nemlig følelsesløshed. Andre alvorlige symptomer er ulidelig smerte og udfordringer med at ”mærke”, når blodsukkeret bliver lavt.

”Lidelsen ødelægger ganske enkelt nerverne, og det påvirker livskvaliteten negativt i høj grad,” fortæller Torsten Lauritzen.

Han forklarer, at mange patienter oplever, at verden føles som vat, andre oplever stikkende smerter, der beskrives ”som at gå barfodet på glasskår”, mens andre igen helt mister følesansen. Derfor bliver de sårbare over for både fysiske skader som den uheldige tagdækker samt infektioner, der i værste fald medfører amputationer.

Det er således neuropati, der er skyld i, at mange diabetikere mister tæer og fødder, men samtidig er neuropati en af de mest underbelyste følgevirkninger af den ellers yderst udbredte og på verdensplan folkesundhedstruende diabetes-form.

Stærkt invaliderende

Det fortæller professor i neurologi på Aarhus Universitetshospital Troels Staehelin Jensen, der siden 2015 har stået i spidsen for International Diabetic Neuropathy Consortium (IDNC), der med en 60 mio. kr. stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden nu har sat sig for at kaste lys på den kendte og smertefulde, men for forskerne fortsat mystiske, lidelse.

”Neuropatien og smerterne, der ofte følger med, har været noget, som diabetikere har måttet leve med indtil nu. I modsætning til andre kendte følger af diabetes såsom nyresvigt og blodpropper, er det nemlig som udgangspunkt ikke noget, man dør af. Lidelsen kan dog være stærkt invaliderende, enten pga. de voldsomme smerter, eller fordi patienterne helt mister følelsen. Det betyder, at mange får store betændte sår uden at opdage det. I sidste ende kan det føre til en amputation,” siger Troels Staehelin Jensen.

Han understreger, at den store fondsbevilling er afgørende for at give forskningsprojektet international vægt og dermed øge sandsynligheden for klare resultater.

Formålet med forskningsprojektet beskriver professoren som todelt:

”Vi skal finde ud af, hvorfor nogle mennesker får denne lidelse, og hvorfor andre går fri. Hvornår det starter og hvordan. På den måde er det vigtigste perspektiv fremtidig forebyggelse. Men derudover afsøger vi også, hvilke muligheder der er for at lindre lidelsen hos de personer, der er ramt,” siger Troels Staehelin Jensen. Og med tæt på en kvart million danskere – og milliarder af mennesker på verdensplan – i risikogruppen, har projektet stort potentiale.

150.000 er i risikozonen

Det er ikke kendt, præcist hvor mange mennesker der oplever neuropati på grund af diabetes. Det skyldes, at sygdommen kommer snigende hos mange og først opdages, når skaden er sket. Men at der er mange – og at der er tale om en alvorlig lidelse for de ramte – er der ingen tvivl om.

”Cirka 300.000 danskere er ramt af type 2-diabetes, og på længere sigt vurderes det, at op mod halvdelen risikerer at udvikle neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen og forklarer, at en del af forskningen handler om at udvikle mere præcise rammer for at forudsige, hvordan lidelsen udvikler sig i befolkningen.

Troels Staehelin Jensen forklarer, at forskningen bl.a. tager udgangspunkt i en løbende indsamlet gruppe af type 2-diabetespatienter.

Gruppen udvikles fortsat, og der er i dag 7.000 deltagere fra hele landet. Denne gruppe repræsenterer en guldgrube for at få viden om neuropatien, forklarer Troels Stahelin Jensen og fortæller, at forskerne følger en tilfældigt udvalgt gruppe på 700 personer særlig tæt.

Strøm til patienter

Forskningen består bl.a. af kliniske forsøg, hvor patienter samt en kontrolgruppe udsættes for forskellige målinger af følsomhed.

”Fx måler vi føleimpulsernes udbredning gennem nerverne med elektriske målinger af patienterne og registrerer på den måde, hvordan nerverne reagerer,” forklarer Troels Staehelin Jensen.

Derudover foretages målinger af, hvordan fysisk aktivitet spiller ind. En af de store udfordringer, forbundet med neuropati, er således, at smerterne ofte forværres, når patienten bevæger sig.

”Det får mange til at holde sig i ro. Men det er mildt sagt en kortsigtet løsning, fordi vi ved, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på diabetes og på blodsukkerreguleringen, og dermed forværrer stilstanden helbredet og kan være med til at øge risikoen for eksempelvis amputation,” siger Troels Staehelin Jensen.

Han forklarer, at forsøgene foretages flere steder i Danmark for at sikre bredden i forsøgsgruppen. Samtidig finder en stor del af forskningen sted i England og USA, hvilket, ifølge professoren, netop er den store styrke i projektet.

På tværs af Atlanten

Mens forskningen således ledes fra Danmark, spiller forskernes partnere i USA og England en stor rolle, der kommer til at udvikle sig i de kommende år.

Bl.a. vil de amerikanske kolleger udføre forsøg på laboratoriemus, som får en menu bestående af, hvad der bedst kan beskrives som ægte amerikansk fast food, indtil de udvikler sukkersyge og i nogles tilfælde neuropati. Herefter undersøges blod og væv fra dyrene for at finde ud af, hvad der præcist udløser lidelsen.

”Vi er cirka 30 forskere knyttet til projektet i dag, men det udvider sig hele tiden. Og det, at vi har den store bevilling, betyder, at vi kan knytte nogle af verdens bedste eksperter på området til projektet,” siger Troels Staehelin Jensen og understreger samtidig, at netop samarbejdet mellem Danmark, USA og England giver perfekt mening i forhold til diabetes.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at USA har store problemer med overvægt, og derfor oplever de også større udfordringer forbundet med type 2-diabetes og neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen og fortsætter: ”Men samtidig er det, på grund af den måde, det amerikanske samfund er bygget op på, forbundet med meget store vanskeligheder at følge en stor patientgruppe tær. Med vort unikke registersystem i Danmark har vi langt bedre mulighed for at undersøge forskellige risikofaktorer, der kan føre til udvikling af diabetisk neuropati.”

Resultater i fokus

Netop det internationalt problemløsende perspektiv er også hele baggrunden for det program, der har sendt den gigantiske bevilling på 10 mio. kr. om året i seks år af sted.

Det forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der, ud over selv at være både læge og professor med lang forskningserfaring, er Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden.

”Challenge Programmet er det største vi har, og tager udgangspunkt i, at vi ønsker at yde et betydeligt bidrag til løsning af både nationale og internationale problemstillinger, og netop derfor er der tale om en meget stor bevilling, der er i stand til at flytte noget – fx i form af, at der oprettes et mindre center som i dette tilfælde,” siger han med henvisning til Troels Staehelin og hans kollegers diabetesforskning.

Selve processen omkring Challenge Programmet foregår hvert år som en åben konkurrence med et overordnet tema, hvor forskergrupper så kan søge.

”Sidste år var temaet netop diabetes-komplikationer, hvor der internationalt er en underbelysning af de komplikationer, der følger med. Her har fokus været primært på øjne og nyrer, mens nervesystemet og føleforstyrrelser har været underprioriteret,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Indtil videre har forskerne i IDNC primært arbejdet med at opbygge det nødvendige datamateriale i form af patientprofiler, og de nævnte amerikanske museforsøg. Fremadrettet bliver fokus så at skabe resultater, der forhåbentlig kan sikre positive forandringer hos patienter med type 2-diabetes. Både nu og i fremtiden.

Hos Diabetesforeningenglæder den lægefaglige konsulent sig over, at der nu for alvor kommer forskningsmæssigt fokus på problemstillingen.

”Det er virkelig al ære værd, at der nu sker noget på det her område. Både fordi det kan betyde, at vi undgår amputationer, men også, fordi det er noget, der griber alvorligt ind i mange menneskers liv med alt fra smerter til impotens,” siger professor Torsten Lauritzen.