Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

Tre små udtørrede blodprøver på et filterpapir. Et sådant findes der for hver eneste dansker, født siden 1982, og de mange prøver befinder sig ved minus 20 grader i et aflåst lokale hos Statens Serum Institut. Hvert af dem er kilde til enorm viden om menneskets DNA. Denne viden benytter forskere lige nu til at finde frem til, hvorfor nogle mennesker udvikler psykiske sygdomme.

Lundbeckfonden fostrede for nogle år siden idéen om at skabe et projekt, der kunne gøre en forskel for dansk psykiatrisk klinisk forskning. Det førte til, at man bragte fem førende forskere sammen på tværs af København og Aarhus. Og således blev det store studie iPSYCH født. I 2012 donerede Lundbeckfonden 121 mio. kr. til projektet – det største beløb nogensinde givet til psykiatrisk forskning. Siden har projektet modtaget yderligere 120 mio. kr., og der er mulighed for at supplere med yderligere en treårig bevilling.

”Vi er i gang med verdens største studie af årsager til psykisk sygdom. Det kan få kolossal betydning og komme til at betyde et paradigmeskift i behandlingen af psykisk syge i hele verden,” siger overlæge og professor Merete Nordentoft, der er en af projektets forskningsledere.

Studiet er døbt iPSYCH, som står for Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning. Det har nu kørt i fire år og foregår på højt internationalt niveau med deltagelse af ca. 150 forskere – de fleste baseret i Aarhus og i København, men flere også i udlandet, bl.a. på Harvard University.

En samfundsmæssig opgave

Psykiske sygdomme topper alle lister over, hvad sygdom generelt koster det danske samfund. Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og de største omkostninger til tabt produktion, mens skizofreni er årsag til de største udgifter til behandling og pleje. Dette er også en del af baggrunden for støtten fra Lundbeckfonden. Men først og fremmest handler det om at skabe en bedre tilværelse for mennesker, som lider af psykiatriske sygdomme.

”Jeg håber, at studiet vil medføre, at mange mennesker, både patienter og deres pårørende, kan få et bedre liv. For i og med at det giver bedre mulighed for at kunne forstå, hvilke genetiske og biologiske mekanismer der er med til at udløse psykisk sygdom, bliver det nemmere at finde frem til de rette behandlinger. Og det har vi et stort behov for,” siger Lene Skole, adm. direktør, Lundbeckfonden.

I Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, er man i daglig kontakt med masser af psykisk syge danskere og deres familier og kender kun alt for godt konsekvenserne af, at det i dag er vanskeligt at behandle de syge ordentligt. Derfor følger man spændt iPSYCH- projektet og ser frem til den dag, hvor man kan forklare årsagen til psykiatriske lidelser.

”Det er et spændende projekt, fordi vi jo er meget optagede af dette med at bruge den viden, der samles ind i forskellige sammenhænge, til at forbedre den medicinske behandling og gøre den mere personlig,” siger formand og daglig leder i SIND, Knud Kristensen.

Verdens øjne hviler på os

Forskningsaktiviteterne i iPSYCH kortlægger alle faktorer, som spiller en rolle for psykiske sygdomme. Foruden store kliniske projekter, som følger patienterne over en lang årrække, fokuseres der på de genetiske faktorer, miljøfaktorer og samspillet mellem disse.

Projektets vigtigste produkt de første fire år er opbygningen af verdens største datasæt til studie af disse spørgsmål. Det har kunnet lade sig gøre via den danske Neonatale Screenings Biobank, der blev oprettet i 1982, og som rummer blodprøver fra alle danskere, født siden da. Ud over i Danmark findes en sådan biobank kun få steder. Men det er kun herhjemme, at forskere har lov til at bruge data. Og det er helt anonymiseret, så forskerne ikke kender identiteten på de personer, der er blevet analyseret.

Opbygningen af det omfattende datasæt er i sig selv et bemærkelsesværdigt resultat, som har fået forskere fra alle verdenshjørner til at vende øjnene mod Danmark. For på den måde er det lykkedes at lave genetiske analyser af 90.000 danskere, svarende til en fordobling af antallet af cases i verden, som kan bruges forskningsmæssigt til bedre at forstå, hvad der kan udløse psykisk sygdom. Og det betyder, ifølge Merete Nordentoft, at man for første gang vil kunne konkludere på genetikkens betydning for udvikling af visse psykiske sygdomme.

Gode kliniske resultater

iPSYCH består af flere sideløbende projekter. Parallelt med dataindsamlingen er der en række kliniske studier i gang, som ledes af bl.a. Merete Nordentoft. Her bliver en gruppe på 522 børn og deres nærmeste familie fulgt fra 7-årsalderen, og de skal følges flere gange senere i deres liv.

Håb om tidlig indgriben

Formålet er at finde ud af, om psykisk sygdom allerede kan være undervejs, mens børnene er små. Også her har studiet vist resultater. Således viser det sig, at børn af forældre med psykisk sygdom har ringere motorisk funktion og dårligere kognitiv funktion. Flere af dem har også børnepsykiatriske diagnoser. Disse resultater giver håb for, at man kan gribe ind tidligt og måske forhindre, at sygdommene udvikler sig alvorligt, mener Nordentoft, som ser enorme perspektiver i studiet.

”Nogle af de store psykiatriske sygdomme er formentlig sammensat af flere forskellige grundsygdomme med hver sin årsag. Og hvis vi kan identificere nogle af disse årsagsforhold og måske gøre noget ved dem mere specifikt, er der håb for behandlinger, skræddersyet til den enkelte på baggrund af genetisk profil, miljø og kliniske symptomer – frem for som i dag, hvor alle med den samme diagnose stort set får den samme behandling,” siger hun.

Måske giver det også bedre muligheder for at forebygge, mener hun. Fx hvis man finder ud af, at en del af årsagen er infektioner eller betændelseslignende mekanismer. Så vil man kunne angribe sygdomme på en anden måde – sådan som det skete for år tilbage, hvor hver tredje patient på psykiatriske afdelinger var indlagt pga. sindssygdom og med syfilis i 3. stadium. Men da man fik mulighed for at behandle med penicillin, kunne sygdomsforløbet forhindres.

”Så oplagt et resultat får vi næppe igen. Men kunne vi bare finde fem-seks procent, hvor man kunne angribe sygdommen fra en anden vinkel, ville vi nå langt,” siger hun.

Fint med private midler

Merete Nordentoft har det fint med, at det er private penge, der finansierer hendes forskning.

”Der er jo ingen andre, der giver mig så mange penge. Og så længe de ikke beder mig om at afprøve deres nyeste produkt eller presser mig på anden vis, er det ok med mig. Det er jo et betydeligt samfundsansvar, fondene er med til at løfte. Uden dem ville megen forskning ikke se dagens lys,” siger hun og konstaterer, at der i de statslige budgetter er barberet 1,4 milliarder forskningskroner væk pr. år.

Var hendes afdeling kun offentligt finansieret, ville der være 20 medarbejdere og ikke 60 som nu. Man kunne derfor fristes til at sige, at fondene lapper huller. Men sådan ser Lene Skole ikke på det.

”Jeg ser det sådan, at vores politikere har et ansvar for at sørge for offentlig forskning på et niveau, som de anser for ret og rimeligt. Herudover har private fonde mulighed for, på enkelte områder, at yde støtte, som disse områder ellers ikke ville have fået. Det er kun godt, at fondene har mulighed for at støtte fremragende forskere, hvis forskning bidrager til, at vi i Danmark bliver bedre på et område, der passer med fondens hovedfokus – som for vores vedkommende er hjernesundhed. Men hvis man begynder at blande offentlige og private midler sammen og sige, at private fonde skal dække, hvor det offentlige ikke gør, så forsvinder idéen med det hele,” siger hun.

I SIND mener man principielt, at al forskning bør være offentligt finansieret, så man undgår mistanken om, at det er medicinalindustrien, der styrer det hele. Men den mulighed eksisterer bare ikke, konstaterer Knud Kristensen: ”Vi mener ikke, at fondsfinansiering er det rette fremadrettet, men vi har ikke råd til at være kostbare. Slet ikke på vores område, som i forvejen aldrig har været højt prioriteret i den offentlige forskning. Vi ville være virkelig ilde stedt uden fondene,” siger han.