Pressede pengeinstitutter må acceptere spillets regler

Ved du hvad, jeg vil lige vise dig noget,” siger Anders Dam, inden han rejser sig fra interviewet og med raske skridt fører an ned ad direktionsgangen.

Vi befinder os i Jyske Banks hovedkvarter i Silkeborg. Den ordførende direktør er blevet bedt om at give sit bud på fremtiden i den finansielle sektor, men han stopper op ved en tidslinje, der går helt tilbage til år 1795. Tidslinjen fylder næsten en hel væg og viser alle de fusioner og opkøb, der har ledt frem til, hvad der i dag kendes som Jyske Bank A/S.

”Vi tager alle de nyansatte med herop og stiller spørgsmålet: Tror du, det stopper her?” siger Anders Dam og peger hen mod dér, hvor væggen endnu er hvid.

Heri ligger det centrale spørgsmål for interviewet. Hvad byder fremtiden på? Og hvad bliver svaret her fra kontoret med udsigten over Silkeborg Langsø?

I korte træk ser Anders Dam en trefoldig udfordring, som de danske pengeinstitutter vil blive konfronteret med de kommende år. Presset kommer på den ene side fra den lave rente, der i øjeblikket koster Jyske Bank et trecifret millionbeløb om året, fordi indlånsrenten i Nationalbanken er negativ, mens kunderne ‘slipper’ med nulrente på deres indlån.

På den anden side har lavrentemiljøet endnu ikke for alvor formået at prikke hul på det private opsparingsoverskud, der giver lav låneefterspørgsel. Og endelig vil pengeinstitutterne blive presset af udsigten til skærpede krav. Ikke mindst fra de kommende reguleringer som Basel IV og Mifid II. ”Et skønt sammensurium af pres fra forskellige sider,” som Anders Dam selv formulerer det.

Hans bedste bud er, at det skønne sammensurium vil få konsolideringen i branchen til at fortsætte, så vi i 2020 er nede på cirka 50 pengeinstitutter. Hvorvidt nogle af dem vil ende som et punkt på Anders Dams tidslinje, vender vi tilbage til.

En verden i opbrud

Fortiden har lært den 60-årige nordjyde, at det er svært at se ind i fremtiden. ”Jeg husker tilbage i 1982, da renten var på et par og tyve procent. Hvis jeg dengang havde sagt, at étårsrenten i 2016 ville blive negativ, havde folk sagt, ”ham dér, ham kan vi ikke bruge til noget,” griner Anders Dam.

Renten er imidlertid ikke det eneste, der har ændret sig siden 1982. For det første ser Anders Dam i dag en række opbrudstendenser i verdensøkonomien, hvor udbuddet af varer og arbejdskraft er steget eksplosivt. Samtidig befinder verden sig i en politisk urolig situation med krige, flygtninge, gældskriser og handelssanktioner. Og hvad er det silkeborgensiske svar så?

”Forsigtighed. Jo mere usikker verden ser ud, desto mere forsigtige skal vi være som finansiel virksomhed,” siger Anders Dam.

Han indrømmer, at det umiddelbart kan lyde paradoksalt. At den fandenivoldske bankdirektør maner til forsigtighed, efter at han som den første i lang tid har skabt ringe i vandet på det ellers fredfyldte realkreditmarked.

”Det er fuldstændig rigtigt, at vi tog en kæmpe chance, da vi fusionerede med BRFkredit og forlod Totalkredit. Da var vi sårbare. Men forsigtighed er i min optik ikke at undgå at træffe beslutninger, men at have råd til de beslutninger, du træffer. Det kan godt være, at vi slår lidt til systemet, men økonomisk forsigtige har vi altid været,” lyder det muntert fra Anders Dam.

Forsigtighed giver større spillerum, understreger han og nævner som eksempel, at der i begyndelsen af finanskrisen blev talt i direktionen om, at Forstædernes Bank måske kunne være et godt opkøb for Jyske Bank.

”Og så viste det sig efterfølgende, at der lå så mange tab gemt i den. Kunne du ikke se, vi havde taget sådan en beslutning? Så havde vi virkelig siddet i suppedasen, for det havde ødelagt vores frihedsgrader.”

Respekt for den digitale udvikling

Den anden og meget fundamentale ændring, verden har gennemgået siden 80erne, er den digitale udvikling. Teknologien er allerede blevet en bærende del af banksektoren herhjemme med komplekse it-systemer, Swipp og MobilePay, videoopkald til bankrådgiveren og meget andet.

Anders Dam understreger, at meget af den vækst, Jyske Bank oplever i øjeblikket, sker på grund af digitale løsninger. For eksempel blev overtagelsen af Fjordbank Mors og Sparekassen Lolland muliggjort af, at man brugte de inaktive kriseår til at udskifte alle it-systemer.

”Jeg har meget stor respekt for den digitale udvikling, som jo kan forandre hele sektorer,” siger Anders Dam.

Generelt ser Jyske Banks direktør dog flere muligheder end trusler i FinTech-bølgen, og han har svært ved at se, at der skulle gemme sig nogle ’disruptors’ i horisonten for den klassiske banksektor.

”Vi er ikke udfordret på det klassiske produkt. Så kan du tage crowdfunding, jeg siger bare velkommen, det er fint at nogen vil byde ind med risikovillig kapital. Men hvis du ser på, hvad der reelt er lånt ud, er det jo ikke store penge,” siger han.

Heller ikke mobilbetalinger har han bange anelser omkring, fordi de er svære at tjene penge på. For slet ikke at tale om Bitcoin, der af Anders Dam tidligere er blevet beskrevet som en avanceret udgave af Christiania-mønten.

”Jeg har svært ved at se, at noget banebrydende skulle være på vej, men det kan jo også være min egen begrænsning. Lige nu ser vi ikke noget, der truer os fra den side, men alt kan jo blive ændret, hvis der dukker en finansiel pendant til Uber op,” siger han.

Nye regler ved hvert dommerfløjt

I den forbindelse nævner Anders Dam en paradoksal fordel ved de mange krav, der efterhånden stilles til pengeinstitutterne. I modsætning til andre brancher, hvor der er sket en revolutionerende disruption, fungerer reguleringen af den finansielle sektor som en ”indtrængningsbarriere” mod nye konkurrenter. ”Der er ikke mange, der har lyst til at kravle ind i en sektor med så mange regler,” siger han. Selv er Anders Dam holdt op med at brokke sig over reguleringen, og nu handler det bare om at tilpasse sig og få det bedste ud af situationen.

”Vi skelner mellem det, vi kan gøre noget ved, og det, vi ikke kan. Det svarer til, at du er fodboldspiller, og så ændrer de grundlæggende på spillets regler. Vil du stadigvæk spille fodbold? Ja, det vil du stadigvæk. Nå, men så må du spille efter de regler. Men det kan være frustrerende en gang imellem, at det virker til, at der kommer nye regler ved hvert dommerfløjt,” siger Anders Dam og smiler.

Og hvad er der så tilbage at gøre fra kontoret i Silkeborg, hvis branchen ikke bliver revolutioneret, og man har accepteret spillets regler? Jo, der er som bekendt den forsigtige tilgang. Frem mod 2020 kommer Jyske Bank primært til at være optaget af det uudnyttede potentiale, der findes i bankens egen kundebase.

”Vi har fået en god størrelse, hvor der er noget at arbejde med, og det er en gunstig situation at være i, når markedet er stagnerende,” siger Anders Dam. På nuværende tidspunkt har Jyske Bank hentet 65 milliarder kroner i lån, efter at man efterlod nogle af bankens bedste kunder hos Totalkredit i forbindelse med skilsmissen. Ambitionen er at nå op på 100 milliarder, og det er et must-win battle at vokse på boliglån og få hentet kunderne ‘hjem igen’, understreger direktøren.

Spørgsmålet er så, om Jyske Bank skal hente andet end kunder. Om der skal føjes nye punkter til opkøbs-tidslinjen i Silkeborg i en finansiel fremtid, hvor nogle af de mindre banker måske viser sig at være for små.

”Kommer der nogen forbi vores dør, kigger vi på det. Men vi har rigeligt at gøre med at udnytte de organiske vækstmuligheder, vi har,” lyder det forsigtigt fra Anders Dam.