Flere skal have hånden på kogepladen

Jo mindre omsætning, desto bedre. Denne formel for succes er der næppe mange, der kan nikke genkendende til. Men det er omtrent sådan, den lyder for statslige EKF Danmarks Eksportkredit, som er til for at hjælpe danske eksportvirksomheder, når den private del af den finansielle sektor må give fortabt.

Set i det lys har de senere år, lex finanskrisen, været gode for EKF, hvis omsætning steg gevaldigt fra 2009 for at nå en foreløbig top i 2014. Sidste år faldt den dog en smule. Og med EKF’s modcykliske succeskriterium kan det ses som et tegn på, at det går bedre i Danmark og i den finansielle sektor globalt.

”Vores succes baserer sig i høj grad på moving targets. Vi skal være klar til at træde til, når det private finansielle marked har det svært. Og det har det haft de senere år, hvor det har tabt penge og er blevet omgærdet af mange nye regler. Nu ser det imidlertid ud til, at vi skal være klar til at træde lidt tilbage. Og det er jo i realiteten et godt tegn på, at finansmarkederne er i bedring,” siger Anette Eberhard, direktør for EKF siden 2007.

I årene fra 2009 til 2014 er EKF Danmarks Eksportkredit gået fra en årlig omsætning på 5 til 15 milliarder kroner. Sidste år endte den på 14,1 milliarder kroner. Hos EKF’s udenlandske kolleger oplevede man endnu større fald i 2015 med udsigt til yderligere nedgang i de kommende år. Helt så klart et billede venter EKF’s direktør ikke at se i Danmark. For der er stadig elementer, der gør, at man her regner med at holde omsætningen oppe på et relativt højt niveau.

”Det har at gøre med Danmarks evner på det grønne område. Vi har nogle store og aktive sektorer, som eksporterer grøn teknologi – primært inden for vind og biomasse. Og det er der masser af lande, der har brug for. Der mangler til gengæld finansiel kapacitet til at løfte det hele. Derfor bliver vi ved med at have en rolle,” siger Anette Eberhard.

Er EKF’s rolle langt fra udspillet, skifter den til gengæld lidt karakter. For hvor markederne for grøn teknologi hidtil primært har ligget inden for OECD’s grænser, rykker de nu i højere grad udenfor og bliver vanskeligere at gå til. Derfor regner direktøren med, at EKF’s omsætning på traditionelle markeder vil flade ud, mens den vil stige på nye markeder. Og med fortsat tryk på området for vindteknologi vil der være behov for garantier fra EKF for rundt regnet ti milliarder kroner om året i nogle år endnu, forventer hun.

Dristig, men ikke dumdristig

I en for EKF-direktøren interessant og udfordrende verden med moving targets er fondens rolle overordnet at være mere dristig end den private finansielle sektor – dog ikke dumdristig, som hun påpeger. Og hendes korte svar på, hvordan man balancerer dette, lyder: mange års erfaring.

”I min optik er organisatorisk hukommelse meget vigtig. I hvert fald når man arbejder i lange cykler, som os. Inden for OECD samarbejder vi om at vurdere de politiske og kommercielle risici på lande over hele verden. Desuden samarbejder vi med EKF’s søsterorganisationer ude i verden. Og så har vi selv Danmarks dygtigste hold til kredithåndværk, inklusive risikovurdering og finansiel strukturering,” siger Anette Eberhard og understreger vigtigheden af netop holdindsatsen, hvor alle specialistkompetencer spiller hver sin vigtige rolle.

Hun erkender, at en geopolitisk urolig verden vanskeliggør indsatsen for risikominimering. Af samme grund har EKF i 2014 hensat store beløb på tabskontoen. Bl.a. på grund af nogle projekter i Ukraine, hvor ingen på tidspunktet for udstedelse af garantierne kunne forudse, hvordan landet ville ligge i 2015.

Lige nu oplever EKF en stor efterspørgsel på Egypten og Iran. Det er begge lige nu meget risikable markeder, men også markeder, som danske virksomheder rigtig gerne vil i lag med. Begge steder håber EKF-direktøren, at kreditfonden kan være med til at sikre, at danske virksomheder bliver nogle af de første, der kommer i gang dér.

Forhindringer for vækst

Men lige som den geopolitiske situation rummer spændende muligheder, udgør den aktuelt også den største forhindring for vækst, set med Anette Eberhards øjne. Væksten kommer jo typisk dér, hvor man roligt kan se lidt frem i tiden. Kan man ikke det, bliver beslutningsprocesser om investeringer og vækst meget lange, og dristigheden daler. Sådan er det mange steder i verden lige nu, konstaterer hun og forstår også godt, at alverdens topledere ser skiftende regler som endnu en aktuel hindring for vækst.

”Når EU og nationale regeringer laver nye regler, for eksempel for den finansielle sektor, er det vigtigt, at man i processen også har øje for, hvad det betyder for nogle af de andre dagsordener, som EU og regeringerne har. Og dér kunne man måske godt stille sig selv spørgsmålet om, hvordan Basel III egentlig påvirker mulighederne for økonomisk vækst,” anfører EKF-direktøren.

Men når talen er om regler, er det dog værd at notere sig, at de også kan have en positiv effekt, som hun ser det. For havde Danmark ikke tidligt lagt store afgifter på CO2-tung energi for at understøtte en grøn dagsorden, havde vi næppe fået det grønne eksporteventyr, som i dag er en realitet. På den måde kan regler også være et incitament, mener hun og peger på, at samme taktik kunne overvejes på andre områder, fx affaldshåndtering, for fremover at skabe flere danske eventyr.

Hjælp til flere SMV’er

Når EKF de senere år mildest talt har haft susende travlt, skyldes det ikke alene den finansielle sektors udfordringer, men også en ændring i organisationens egen strategi. I efterkrisetiden har især små og mellemstore virksomheder, SMV’er, fået nej til finansiering i bankerne. Derfor blev EKF og de politiske ejere enige om, at man skulle hjælpe langt flere SMV’er, hvilket gav EKF en række nye redskaber – heriblandt eksportkautioner, som der har været meget stor efterspørgsel på. Ser man på fordelingen af kunder hos EKF, er det således også tydeligt, at SMV’erne i dag fylder mere end nogensinde. For mens antallet af store virksomheder, der får hjælp af EKF, ligger nogenlunde konstant på 110-120 årligt, er antallet af SMV’er siden 2008 steget fra 80 til 575 og udgør nu 80 pct. af kunderne. Samtidig gjorde man sidste år det, at man uddannede 160 erhvervsrådgivere i syv pengeinstitutter til at blive eksportambassadører for at gøre kunderne og pengeinstitutterne endnu skarpere på mulighederne i eksportkredit.

Overordnet set har EKF’s rolle i den danske finansielle verden været den samme siden 1922, hvor fonden så dagens lys. Og den rolle kan direktøren ikke få øje på behov for at ændre fremover. Når det er sagt, ser hun dog en finansiel sektor, der samlet set flytter sig og bytter lidt roller.

”I gamle dage havde bankerne penge, og det har de ikke mere, joker man med i dag. Men der er noget om det. Og det gør jo heller ikke noget. For i dag har vi store pensionskasser, der har masser af penge og hellere end gerne vil låne dem ud. Bankerne tager så andre typer af risici, og vi nogle tredje. Så man kan sige, at den finansielle sektor gennem finanskrisen har udviklet sig til, at det i dag mest handler om at være partnere sammen – med det man nu har og er god til – frem for at enkeltaktører har det hele. Det ser vi stadig mere af, efter at både pensionskasser og forsikringsselskaber har meldt sig på banen. Det efterlader i højere grad pengeinstitutterne som facilitatorer af finansielle løsninger,” siger EKF-direktøren.

Flere hænder på kogepladen

At bankerne kan finde på at bruge EKF som en undskyldning for ikke at bidrage til den ønskede finansiering, er EKF-direktøren sig fuldt bevidst. Derfor understreger hun også, at man aldrig vil komme til at se EKF som eneste garant, når der skal løbes risici.

”Vi kunne ikke drømme om at være alene om at finansiere store projekter. Andre skal med ind over, fordi det altid er godt at have fleres vurderinger af risikoen og også være flere om at dele den. Vi plejer at sige, at der skal være flere, der har hånden på kogepladen. Det er et godt princip, som vi ikke agter at fravige,” siger hun.