Vi tager topledernes bekymringer meget alvorligt

Da Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale kaldte den aktuelle migrations- og flygtningekrise for den største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede, forklarede han den med det urolige verdensbillede, som tegner sig lige nu – med områder i verden, som er præget af konflikter, ustabilitet og statssammenbrud plus en udfordring fra Rusland mod den europæiske sikkerhedsorden.

”Det var store ord. Men jeg tror, at de vinder genklang hos de fleste,” siger statsministeren til CXO Magasinet.

Den umiddelbare løsning på krisen ligger ikke lige for og skal under alle omstændigheder findes internationalt, som han ser det. Men han sætter også en tyk streg under det faktum, at ”Danmark opfylder sine internationale forpligtelser og mere til.”

For at sikre, at konsekvenserne af krisen ikke kommer til at gå ud over de løfter, som blev givet i valgkampen forud for folketingsvalget i juni sidste år, vil Lars Løkke Rasmussen først og fremmest sørge for, at flygtningeudgifterne ikke løber løbsk. Det er bl.a. sket ved at indføre integrationsydelsen, som i 2020 vil have sparet samfundet for ca. to mia. kr. ift. de tidligere regler. Desuden vil regeringen begrænse, hvor mange der kommer til landet:

”De, der kommer hertil, skal integreres bedre, end man har formået det før. For vi skal fortsat have råd til at styrke kernevelfærden og gøre det mere attraktivt at arbejde. Til sommer vil regeringen derfor præsentere en samlet økonomisk 2025-plan, hvor vi indregner, hvad flygtninge betyder for dansk økonomi,” siger statsministeren og understreger, at regeringen allerede nu har indfriet en lang række valgløfter:

”Jeg kan nævne et markant løft af sundhedsområdet og genindførelsen af BoligJobordningen. Desuden har vi gennemført en række af vores løfter om at sænke erhvervslivets skatter og afgifter. Vi har indført et nyt kontanthjælpsloft. Vi har foretaget et klart skifte i udlændingepolitikken med bl.a. en ny integrationsydelse. Og vi flytter statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Præcis som vi lovede det før valget.”

Dér, hvor statsministeren håber, at erhvervslivet selv bidrager, er i forhold til integrationen:

”Jeg mener ikke, at regeringen kan eller skal stille krav til virksomhederne om at ansætte flygtninge. Men vi skal finde løsninger sammen. Jeg er overbevist om, at nøglen til bedre integration er at få flere hurtigere ud på en arbejdsplads. Det er gennem et arbejde, man i sidste ende kan forsørge sig selv. Det er ved at omgås kolleger, man lærer sproget. Det er her, snakken går om traditioner, børneopdragelse og forældremøder. Og det er på arbejdspladsen, man lærer, hvordan vi gør tingene i Danmark,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Tilliden skal genskabes

Ifølge PwC’s Global CEO Survey har topledernes forventninger til vækst i verdensøkonomien lidt et knæk. Her ser statsministeren det som en væsentlig opgave at genskabe tilliden og understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at holde fast i, at der stadig er udsigt til vækst i verdensøkonomien – også for de lande, som Danmark handler mest med:

”Det vigtigste for Europa lige nu er, at vi håndterer flygtningekrisen – også ud fra en økonomisk betragtning. Men vi må ikke glemme, at der også fortsat er behov for reformer, der øger konkurrencen og fleksibiliteten på arbejdsmarkederne. Sidst, men ikke mindst, vil det bidrage til at reducere usikkerheden, hvis Storbritannien vælger at forblive i EU.”

Mange byrder er lettet

Som Lars Løkke Rasmussen ser det, overhales Danmark lige nu af lande omkring os, som er mere sultne efter vækst. Derfor skal der ikke herske nogen tvivl om, siger han, at regeringen går efter at forbedre erhvervslivets vilkår, og at man i øvrigt tager erhvervsledernes bekymringer dybt seriøst. Den største bekymring er, ifølge PwC’s Global CEO Survey, at overregulering udgør en barriere for vækst. Og trods en årrække med afregulering stiger bekymringen. Hertil siger statsministeren:

”Regeringen gør flere ting for at mindske byrderne for at forbedre reguleringen af erhvervslivet. Vi har nedsat et EU-Implementeringsudvalg og et rådgivende Implementeringsråd. Det skal sikre, at der ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder i forbindelse med implementering af EU-regulering. Samtidig har vi for eksempel saneret miljø- og fødevarelovgivningen, hvor der har været en tendens til lag-på-lag-lovgivning. Antallet af love og bekendtgørelser på området nåede op på næsten 2.400 gennem årene, og det er nu reduceret til omkring 1.500. Det er min forventning, at arbejdet her, sammen med arbejdet i Virksomhedsforum, der jo er sat i verden for at forenkle reglerne for erhvervslivet, vil bidrage væsentligt til regeringens målsætning om at lette de erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet med op mod tre milliarder kroner frem mod 2020.”

Mere udenlandsk arbejdskraft

Næst efter overregulering er de globale topledere bekymret for adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Her minder statsministeren om, at der gennem de seneste år er sket en kraftig stigning i optaget på uddannelsesinstitutionerne, særligt på de videregående uddannelser. Men han siger også, at ”det gør det endnu vigtigere, at uddannelserne har en høj kvalitet, og at de er relevante for samfundet.” Og han understreger, at regeringen også vil arbejde for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med praktik:

”Det forudsætter en stærk indsats for at sikre praktikpladser til unge. Det er et tema, som evt. vil kunne indgå i regeringens drøftelser med arbejdsmarkedets parter, efter at vi sammen har set på integrationsudfordringen.”

Og for at klare sig i den internationale konkurrence mener Lars Løkke Rasmussen også, at virksomhederne skal have mulighed for at rekruttere højt kvalificerede og dygtige medarbejdere fra andre lande:

”Flygtningeproblematikken fylder meget lige nu. Men det må ikke få os til at glemme den anden side af mønten. At vi også får brug for udlændinge. Og for nu at sige det ligeud: De rigtige udlændinge. Derfor er det en del af regeringsgrundlaget, at vi skal styrke den internationale rekruttering.”

Ned med skatten på arbejde

Ser man i PwC’s Global CEO Survey på topledernes ønsker til politikerne, står et letforståeligt, stabilt og effektivt skattesystem højt på listen. Det er regeringen helt med på og har derfor sænket flere erhvervsrelaterede skatter og afgifter på finansloven for 2016, påpeger Lars Løkke Rasmussen og nævner desuden, at NOx-afgiften er reduceret til en femtedel, at man har fjernet reklameafgiften, afsat midler til skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde og desuden agter at sænke bo- og gaveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder til en tredjedel.

”Til efteråret vil vi forhandle anden fase af vores jobreform om at sænke skatten på arbejde. Især for dem, der tjener mindst. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone, ligesom vi arbejder på at minimere virksomhedernes administrative bøvl – også på skatteområdet. Vi ønsker blandt andet at rydde op i virvaret af punktafgifter. Det er vi gået i gang med,” lyder det fra statsministeren, som sluttelig gerne vil understrege:

”I mit verdensbillede er det aktiviteten i de private virksomheder, som er grundlaget for alt andet, vi vil med vores samfund. Erhvervslivet skaber de værdier, vi allesammen skal leve af. Derfor skal virksomhedernes vilkår være bedre. Og derfor lytter jeg selvfølgelig til erhvervsledernes bekymringer og idéer.