Massive ændringer til årsregnskabsloven – er du klar?

Med ændringerne til årsregnskabsloven står mange små virksomheder med en udfordring i forbindelse med implementering af de nye regler, der træder i kraft for regnskaber, der starter 1. januar 2016 eller senere. Derfor er det væsentligt, at virksomheden tidligt tager stilling til, hvordan ændringerne vil påvirke regnskabsaflæggelsen, herunder muligheden for at førtidsimplementere de særlige ændringer, der er mest fordelagtige for den enkelte virksomhed.

PwC kan allerede nu hjælpe med at give overblikket over, hvad ændringerne betyder – og herudfra kan det vælges, hvilke regler der ønskes førtidsimplementeret allerede for 2015-årsrapporten, og hvilke Folketinget har vedtaget den største ændring til årsregnskabsloven siden lovens tilblivelse i 2001. der ønskes udskudt til 2016-regnskaber, der starter 1. januar 2016 eller senere.

Ændringerne kan få stor betydning for SMV-virksomhedernes regnskabsaflæggelse. Derfor er det vigtigt, at virksomheden i god tid får overblik over, hvad ændringerne betyder.

Førtidsimplementering af lovændringerne

Det er som nævnt muligt at førtidsimplementere ændringer til loven – eller dele heraf. Det betyder, at virksomheden kan implementere netop de ændringer, som er mest fordelagtige, allerede i 2015-regnskabet. I de tilfælde, hvor virksomheden vælger at anvende dele af ændringerne i 2015-regnskabet, skal det gøres systematisk og konsekvent, så emner, der hører sammen, implementeres samtidigt.

Forhøjelse af størrelsesgrænser

Størrelsesgrænserne, der bestemmer virksomhedens regnskabsklasse, hæves, jf. tabellen på side 61. De nye størrelsesgrænser betyder eksempelvis, at flere mellemstore C-virksomheder fremover kan aflægge regnskab efter reglerne for små virksomheder (regnskabsklasse B). Samtidig hæves størrelsesgrænserne for aflæggelse af koncernregnskab.

Virksomheder – der kommer under de nye størrelsesgrænser – kan med fordel implementere ændringer til årsregnskabsloven allerede i 2015-regnskabet og dermed aflægge regnskab efter en lavere regnskabsklasse eller undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis de ikke overskrider to af de nye størrelsesgrænser i 2014 og 2015.

Holding- og investeringsvirksomheder

Ved opgørelse af nettoomsætningen, til brug for fastlæggelse af virksomhedens regnskabsklasse, skal nettoomsætningen fremover opgøres inklusive finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, hvis disse indtægter samlet mindst svarer til nettoomsætningen.

Det betyder fx, at holding- og investeringsselskaber kan blive ramt af de nye beregningsregler og dermed risikerer at rykke op i regnskabsklasse C, fremfor at nøjes med at aflægge efter klasse B. Det kan betyde, at disse selskaber – hvis de bliver store – underlægges en række yderligere krav, f.eks. om CSR-redegørelse, og et krav om fastsættelse af måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.

Mikrovirksomheder

Fremover kan små B-virksomheder aflægge regnskab efter de mere lempeligere regler for mikrovirksomheder. Mikrovirksomheder er virksomheder, der i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:

1. Nettoomsætning på 5,4 mio. kr.
2. Balancesum på 2,7 mio. kr.
3. Antal ansatte: 10.

Inden virksomheder vælger at aflægge regnskab efter reglerne for mikrovirksomheder, kan det være nødvendigt at drøfte nærmere med banken eller andre væsentlige kreditgivere, eftersom banken eller andre kunne have interesse i de regnskabsoplysninger, som loven giver mulighed for at undlade.

Investeringsejendomme

Virksomhederne får fremadrettet mulighed for at opskrive investeringsejendomme til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen, selvom virksomhedens hovedaktivitet ikke er investeringsvirksomhed. Hidtil har denne regel alene kunnet anvendes for virksomheder, der har haft investering som hovedaktivitet.

Ændringen har betydning for både selskabs- og koncernregnskabet og kan øge virksomhedens frie reserver og dermed mulighederne for udbytteudlodning. Derfor kan virksomheder, der besidder investeringsejendomme – men ikke har investering som hovedaktivitet – overveje at implementere ændringerne allerede i 2015-regnskabet. Gæld knyttet til investeringsaktiver, der værdireguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen, må ikke længere måles til dagsværdi, men derimod til amortiseret kostpris.

Andre investeringsaktiver

Investeringer i dattervirksomheder og associerede virksomheder må ikke længere indregnes til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen – heller ikke selvom virksomheden har investering som hovedaktivitet.

Immaterielle aktiver

Den maksimale afskrivningsperiode på 20 år for immaterielle aktiver ophæves. Det har bl.a. betydning for afskrivning af rettigheder, der rækker længere end 20 år. Fremover skal afskrivningsperioden på goodwill altid begrundes.

Hensættelser til omstrukturering

Fremover stilles der større krav til indregning af omstruktureringshensættelser. Dvs. det ikke længere er tilstrækkeligt, at beslutningen om omstrukturering er truffet, men processen skal samtidig være påbegyndt og meldt ud til de berørte parter.

Nye noteoplysninger

Der gennemføres ligeledes en række yderligere ændringer til notekravene for små virksomheder. Derfor er det vigtigt, at virksomheden danner sig et overblik over, hvordan ændringerne til årsregnskabsloven vil påvirke regnskabsaflæggelsen.

En række noteoplysninger fjernes

Fremover kan små virksomheder (B-virksomheder) undlade bl.a. følgende oplysninger i årsrapporten:

• Oplysninger om afskrivningsperiode for immaterielle aktiver over 5 år. Afskrivningsperioden på goodwill skal dog altid begrundes.
• Egenkapitalopgørelse.
• Krav til specifikation af eventualforpligtelser, herunder leasing-, kautions- og garantiforpligtelser. Der skal nu oplyses om den samlede størrelse.
• Virksomheden skal ikke længere oplyse om den største koncern, hvori denne indgår som koncernregnskab.
• Oplysninger om kapitalandele i datter-, associerede, interessent- og kommanditselskaber udgår.
• Oplysninger om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsen i modervirksomheder eller disses nærtstående parter.
• Består virksomhedskapitalen af flere klasser, er der ikke længere krav om, at disse specificeres.

Er virksomheden en mikrovirksomhed, jf. kriterierne, vil en række yderligere oplysninger kunne undlades, f.eks. oplysning om anvendt regnskabspraksis.

Overgangen til den nye lov

Ved implementeringen gælder en lang række overgangsregler, som kan lette overgangen. Disse kan man med fordel holde sig for øje.

Vi anbefaler, at man skaber sig et overblik – og herudfra vælger, hvad der mest hensigtsmæssigt kan implementeres allerede i 2015 (f.eks. mange lempelser), og hvad der skal vente til 2016 (f.eks. mange stramninger).