LEO Pharma på vej tilbage til det enkelte menneske

Helping Sarah hedder den officielle 2020-strategi hos medicinalvirksomheden LEO Pharma. Og den kunne også have heddet ’Helping Peter’ eller ’Helping Max’.

”Vi vil gerne sende et signal om, at det handler om mennesker. Et personligt navn gør det tydeligt, at det her er helt almindelige mennesker, der står op om morgenen, afleverer ungerne og tager på job. Det er ikke patienter, der ligger i en seng og venter på at bruge deres liv på behandling. Måske er det banalt, men det er også meget vigtigt, at vi tænker på det i de løsninger, vi udbyder,” siger Gitte Aabo, CEO i LEO Pharma.

Strategien er målrettet patienter med hudsygdomme som fx psoriasis, eksem, akne, infektioner og aktinisk keratose. Det er altså ikke patienter, hvis sygdom med tiden vil tage livet af dem. Men det gør ikke deres udfordringer mindre. Måske endda tværtimod.

”Cancerpatienter er typisk meget åbne omkring deres sygdom og har fortalt om den til både familie og netværk. For psoriasispatienter er det diametralt modsat. Typisk ved ikke engang deres nærmeste venner, at de har en sygdom,” siger Gitte Aabo. Der er med andre ord ofte skam forbundet med hudsygdomme. En skam, der bliver styrket af uvidenhed og fordomme i verden omkring patienten. I 2015 er der stadig børn, der bliver isoleret, fordi legekammeraternes forældre fejlagtigt er af den opfattelse, at eksem smitter. Der er stadig psoriasispatienter, der bliver bedt om at forlade svømmehallen. Og der er stadig ekspedienter, der nægter at modtage kontanter fra en kunde med udslæt på hænderne.

”Hvis vi mener det alvorligt, at vi vil hjælpe mennesker med hudsygdomme, skal vi være mere end producenten. Vi ser det derfor som vores opgave ikke bare at levere et produkt og en behandling, men faktisk at være sparringspartner for både patient og læge i hele feltet omkring sygdommen. Og det kan for eksempel handle om noget så lavpraktisk som, hvor man finder en frisør, der vil klippe håret, selvom man har psoriasis,” siger Gitte Aabo.

Vejen frem for LEO Pharma herfra er en stor digital satsning, hvor virksomheden vil udvikle en bred palette af løsninger til at gøre hverdagen og behandlingen lettere for mennesker med psoriasis. Formålet er overordnet at give patienterne let adgang til troværdig information om alt det, der kan hjælpe dem, og at formidle kontakt mellem mennesker.

”Vi vil ikke alene tilbyde patienterne produkter, der kan behandle deres hudsygdom, men også praktisk vejledning i hverdagen. Vores satsning på dette område skal være tilgængelig for alle, uanset om de bruger LEO Pharma-produkter eller ej. Vores eneste succeskriterium er, at vi gør folk glade,” fortæller Gitte Aabo.

Fra apotek til internet

Patienttilfredshed var også udgangspunktet, da August Kongsted i 1908 etablerede det første LEO Pharma produktionsanlæg. Dengang blev medicin typisk produceret på hvert enkelt apotek. Det foregik ganske vist efter den samme opskrift, men qua manglende ensartethed i metoder og doseringer blev medicinen stærkt varierende – både i relation til effekt og bivirkninger. I 1912 lancerede LEO Pharma Albyl, som i næsten et århundrede var landets mest populære smertestillende pille. I 1917 blev hjertepræparatet Digisolvin det første danskproducerede lægemiddel solgt uden for landets grænser. Og LEO Pharma tog dermed det første skridt på en fantastisk rejse for dansk medicinalindustri på verdensmarkederne i snart 100 år.

Lige før krigen i 1939 dør August Kongsted, og svigersønnen Knud Abildgaard overtager virksomheden. Samme år etablerer LEO Pharma som den første virksomhed på det europæiske kontinent produktion af penicillin.

”Det er lige før krigen. Og i arkiverne fra dengang står det nedfældet, at hvis nazisterne overtager fabrikken, så skal hele produktionen ødelægges. Man var altså helt klar på, at produkterne også kunne give en konkurrencemæssig fordel i krigssammenhæng,” fortæller Gitte Aabo.

Det er dog først efter krigen, at penicillinproduktionen for alvor kommer i gang. Men derfra er den i mange år en hjørnesten i forretningen hos LEO Pharma og en vej til udvidelse af produktionen, også ud over landets grænser.

”Op gennem 50’erne og 60’erne viste fabrikant Abildgaard, at han var en meget ekspansiv herre. Virksomheden gik ind i en række andre forretningsområder som hundemad, kattemad, forblandinger til kvæg og svin, plasticbægre og forskellige andre ting,” smiler Gitte Aabo og fortsætter mere alvorligt:

”Da jeg kom til LEO Pharma i 1992, havde vi en større omsætning inden for disse områder end inden for lægemidler. Men omsætning vel at mærke – ikke indtjening. Derfor var ideen med vores strategi dengang ganske naturligt at fokusere forretningen på lægemidler og sælge de andre områder fra.”

I 1986 dør Knud Abildgaard og overdrager alle aktier til LEO Fondet, som han har stiftet få år forinden. En model han vælger, til trods for at flere købere står i kø, og at han selv har en datter, der på den måde går glip af en anseelig arv.

”Det lå ham meget på sinde, at LEO Pharma kunne fortsætte som en uafhængig virksomhed med fokus på at hjælpe patienterne. Og det er måske dér, hvor vi i LEO Pharma er særegne i forhold til de fleste – måske alle – andre medicinalvirksomheder. Vi arbejder ikke for eksterne aktionærer, men alene for patienterne. Vores primære fokus er ikke at levere et flot resultat i fjerde kvartal, men at vi hele tiden bygger en stærkere virksomhed til næste generation af LEO-medarbejdere og næste generation af de patienter, vi vil hjælpe,” siger Gitte Aabo.

Og når man ikke umiddelbart har nogle aktionærer, man skal tilfredsstille, kan man godt tillade sig at investere massivt i et initiativ, der alene har til formål at gøre patienter med hudsygdomme ’gladere’. Gitte Aabo indrømmer, at det salgsargument nok skulle pustes lidt op, hvis det skulle op og flyve i bestyrelseslokalet i en børsnoteret virksomhed. Det betyder dog ikke, at de forretningsmæssige overvejelser i LEO Pharma er helt fraværende.

”Vi ser det som et supplement til den eksisterende forretning. Jeg tror på, at hvis vi laver noget godt, hvor folk føler sig velinformerede og ordentligt behandlet, så vil det også have en positiv, afsmittende effekt på vores forretning – vel at mærke hvis vi også laver de bedste behandlinger,” siger Gitte Aabo.

”Når alt kommer til alt, vil vi langt hellere drive forretning end forrentning,” slutter Gitte Aabo.