Krav til innovation stiger i pensionsbranchen

I tråd med tidens tendens bliver pension i stadig mindre grad et standardprodukt og stadig mere et individuelt produkt, rettet mod den enkelte kunde. Denne tendens gør det totale billede mere komplekst. Og i takt hermed ønsker kunderne mere enkelhed og transparens. Det er et paradoks, som adm. direktør i AP Pension, Søren Dal Thomsen, ser som en spændende udfordring, fordi det også giver en masse muligheder.

I arbejdet med at imødekomme den modsatrettede trend investerer AP Pension et stigende antal kroner i produktudvikling. I dag udgør disse investeringer 20 pct. af selskabets samlede budget.

”Det gør vi, fordi vi har behov for at bruge stadig mere krudt på at udvikle nye produkter og optimere vores processer,” siger Søren Dal Thomsen og fortæller, at det i dag er 25 pct. af medarbejderstaben, der ikke laver andet end at produktudvikle, mens det for 15 år siden blot var fem pct.

Behovet for nye produkter på hylderne skyldes, at kundernes krav til afkast er blevet vanskeligere at honorere, især i en tid med nul-renter. Og når produkterne samtidig skal være lette at gennemskue og lige til at gå til, øges behovet for procesoptimering tilsvarende. Helt centralt i denne proces er evnen til at have styr på data.

”Hos os begyndte udviklingen med ændringer i ledelsen. Vi er således gået fra at være ekstremt tillidsbaserede over den mere eksekveringsorienterede tilgang til i dag først og fremmest at være procesorienterede. I AP Pension siger vi lidt provokerende: Proces vinder over sund fornuft. Og hermed mener jeg, at sund fornuft ikke altid rækker på vejen til succes. Især ikke i en pensionsverden, der er blevet uhyre kompleks. Her er det nødvendigt at etablere processer så stærke, at de vinder over alt – også den sunde fornuft,” lyder det fra topchefen.

Sådan er det nødt til at være. For hvis processerne er strukturerede, og man ved præcis, hvor data befinder sig, kan man bruge samme data på kryds og tværs og få en masse nye muligheder ud af det. På den måde kan AP Pension personificere hver eneste henvendelse til kunderne fuldstændig og skræddersy både pensionstilbud og forsikringstilbud til lige netop den situation, der gælder for en given kunde på et givent tidspunkt i hans liv. Fx i forhold til, om han har hjemmeboende børn, hvor han bor, hans arbejdssituation, helbred osv. Forudsætningen for alt dette er imidlertid, at data ligger ekstremt stringent. ’De skal ikke være 100 pct. korrekte, men 100,0 pct.,’ som Søren Dal Thomsen siger.

Hele denne udvikling ser han også som en konsekvens af koncentrationen i pensionsbranchen, som har accelereret kravene til det enkelte selskab og dets evne til at innovere. Og regner man i AP Pension på kompleksiteten, når man frem til, at pensionsproduktet på godt og ondt er blevet 10 gange så kompliceret som i 2000.

Pionér på mange områder

Procesoptimering er i AP Pension altså lig med præcise data, som igen er lig med den gode service og den trygge kundeoplevelse. Alt sammen elementer, der er helt afgørende for konkurrencekraften. Og når Søren Dal Thomsen tænker innovation ift. kunderne, er nøgleordene enkelhed og transparens. Siden hans tiltræden for fem år siden har AP Pension derfor gennemført ændringer i den ånd og er således blevet pionér i branchen på mange områder. Foruden den mere komplicerede procesoptimering handler det om simple ting som fx mulighederne for selvbetjening og om udvidede åbningstider. Det handler om at lette kundernes overgang til eller fra et andet pensionsselskab, hvis de vil flytte deres garanterede pensionsopsparing – fx i forbindelse med et jobskifte. Og endnu et sted, hvor AP Pension er gået foran, er på området for de meget billige og passivt forvaltede indeksforeninger. Dvs. at pengene bliver stående i de samme aktier og følger aktiemarkedets generelle udvikling.

Regler med positiv effekt

I bestræbelserne på at skubbe på udviklingen i forhold til innovation har finanskrisen også spillet en rolle. Den har således afstedkommet øget regulering fra både EU’s og statens side til finanssektoren generelt samt en verden med lavere afkast. Begge dele noget, der umiddelbart lyder skidt, men som Søren Dal Thomsen har valgt at se på som yderligere anledninger til at strømline virksomheden.

”Vi sagde til os selv, at når vi nu har fået en Solvenspakke II, så skal vi have noget godt ud af den. Derfor bruger vi dens krav til at optimere vores egne processer og vores risikostyring og på den måde skabe ekstra værdi,” siger han.

Ud af denne proces er bl.a. kommet et øget fokus på, hvordan man skaber det bedst mulige afkast. Også her var AP Pension et af de første selskaber til at få øjnene op for alternative investeringer af pensionsmilliarderne.

”I en tid med nul-renter er vi nødt til at spørge os selv, hvad det er, vi kan, som andre ikke kan i forhold til at øge værdien af kundernes opsparing. Vi erkendte fra starten, at vi som pensionsselskab ikke skal konkurrere med bankerne om kreditgivning og udlån, men indså også, at vi har noget, som de ikke har, nemlig råderet over store summer penge på et meget langt sigt. Vi har jo kundernes penge i mange år. Og det betyder, at vi kan investere i noget, der på den korte bane kan forekomme illikvidt. På den måde udnytter vi det, at vi kan operere på langt sigt, til at få et godt afkast på noget, som vi over tid mener er ekstremt stabilt,” siger Søren Dal Thomsen.

De alternative investeringer

Et eksempel på denne type investeringer er landbrugsejendomme. Her var AP Pension tidligt ude og har gjort det så godt, at man for nylig blev kåret som Nordens bedste investor i ejendomme. Det skete på IP Real Estate Global Conference & Awards, hvor komitéen kaldte det ’en spændende og frisk investeringstilgang med banebrydende investeringer i dansk landbrugsjord’. Investeringen viste også, lød det, at ’AP Pension ikke er bange for at tage en risiko, samtidig med at man behandler den nye niche med respekt’. Foreløbig har pensionskassen opkøbt landbrugsbedrifter for over 500 mio. kr. Og man forventer at øge investeringsrammen til 1,2 mia. kr.

”Det er et nyt investeringsområde, hvor vi får et godt afkast, samtidig med at vi hjælper en række yngre landmænd og i sidste ende også samfundet,” siger Søren Dal Thomsen og tilføjer, at man med samme begrundelse har taget hul på investeringer i solceller.

”Vi er presset på at levere afkast. Og det pres må vi ikke imødekomme ved at tage mere risiko, men ved at være innovative. Derfor må vi se andre steder hen og bevæge os i nye retninger i en balanceret form, hvor vi udnytter de fordele, vi har frem for andre. Vi er gode til det, der er kapitaltungt. Men vi skal ikke forsøge os med at drive andres virksomheder. Vores organisation er optimeret til at drive pensionsselskab. Derfor skal det ikke alene være kapitaltungt, men også hjernetyndt. For så kan vi være med uden at skulle ud og hyre en masse eksperter med forstand på at drive landbrug eller på at få en solcelle til at virke. Når vi investerer i landbrugssektoren, er det derfor også kun jorden, vi sætter penge i, mens vi sørger for at leje ud til de dygtigste landmænd, som har forstand på driften. På den måde er det en enkel investering. Og det samme er gældende for solceller; de kræver hverken ledelse eller vedligeholdelse. Vi er fx tilbageholdende med at sætte penge i vindmøller, fordi det så er vores vurdering, at vi er tvunget til at komme for tæt på driften, hvilket vil sige, at vi skal sætte os ind i, hvad vi gør, når møllen går i stå. Det, vi vil investere i, skal vi også være villige til at bruge kræfter på.”

Og de gode afkast er helt essentielle i en verden med stigende konkurrence – uanset hvad vej verden drejer. For med Søren Dal Thomsens ord er betingelsen for at være her, at ’nogen savner os, hvis vi ikke er her’.