På sporet af et stærkt erhverv

De rigeste lande trækker fra Danmark. En af de væsentligste forklaringer herpå er, at produktiviteten herhjemme halter efter. Så selvom det går fremad, er det de sidste 20 år ikke gået nær så hurtigt som i de lande, vi ynder at sammenligne os med. Og resultatet er, at Danmark har stadig sværere ved at fastholde en privat og offentlig velfærd af international, høj kvalitet.

Men hvad skal der ske, og hvordan gør vi det? Det kom Produktivitetskommissionen med nogle bud på sidste år. Her er status, at politikerne siden har gjort en del for at følge op på økonomernes anbefalinger og lagt grundlaget for at styrke produktivitetsudviklingen i hele samfundet, så Danmark igen kan komme tæt på toppen på listen over verdens rigeste lande. Men meget mangler at blive gjort. Og en af de ting, som erhvervslederne lige nu peger på, handler om reguleringer på flere niveauer som en af de største hindringer for konkurrencekraften og virksomhedernes vækstmuligheder. Det fremgår af den seneste pulsmåling fra PwC.

Et langsigtet problem

Nedsættelsen af Produktivitetskommissionen i 2012 blev initieret af Thorning-regeringen. Kommissionen barslede med sin slutrapport i foråret 2014, hvori den fremlagde 25 hovedanbefalinger og mere end 100 konkrete forslag. Helt konkret kan det i dag gøres op, at halvdelen af hovedanbefalingerne er adresseret politisk. Kommissionens formand, professor i økonomi Peter Birch Sørensen, siger:

”Jeg er rimelig godt tilfreds foreløbig, men omvendt er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at den økonomiske vækst og den underliggende produktivitetsvækst er markant på vej op i Danmark. Vi har altså at gøre med et langsigtet problem, som vi ikke har fået løst endnu. For tiden er vi i samfundet naturligt nok optaget af mange andre ting end produktivitet – for eksempel flygtninge og migrationsudfordringen. Men produktivitet vil komme tilbage på dagsordenen, indtil problemet er løst. Ellers kan vi ikke indfri de politiske ambitioner, vi har for vores velfærdssamfund.”

Og når han taler produktivitet, skal det ikke forstås sådan, at vi alle sammen skal løbe hurtigere. I stedet handler det om, at vi skal arbejde smartere og mere effektivt, understreger han.

Det gjorde vi også i årene frem til midten af 1990’erne, hvor vi danskere skabte et af verdens mest velstående samfund. Bl.a. fordi vores produktivitet var høj. Vi blev stadig bedre til at arbejde smartere og mere effektivt. Og vi var gode til at tage ny teknologi og nye arbejdsmetoder i brug. Det betød, at Danmark indtil 1998 var blandt de fem rigeste nationer i verden. Men siden har bl.a. Tyskland, Holland, Sverige og USA overhalet os.

Udfordringen er i dag, at den danske produktivitet de senere år er vokset med under én procent om året. Og i dag er dét, som økonomer kalder timeproduktiviteten, på cirka 60 dollar i USA mod knap 50 i Danmark – hvor vi i 1995 var på samme niveau.

Skatter hæmmer konkurrencen

Erhvervsledernes ønsker om mindre regulering gælder især personskatterne. Hertil siger Peter Birch Sørensen, at det ud fra et produktivitetshensyn vil være fornuftigt især at få gjort noget ved topskatten:

”I de senere år har man prøvet at sænke skatten på arbejdsindkomst. Men alligevel har vi haft en svækkelse af produktivitetsudviklingen. Så det er ikke derfor, vi er sakket bagud de sidste 15- 20 år. Vores topskat derimod rammer flere end i andre lande og er den mest forvridende. Ud fra et produktivitetshensyn er det derfor hensigtsmæssigt, at man fra politisk side fortsætter med at prøve at gøre noget ved topskatten.”

Men også andre reguleringer hæmmer konkurrencekraften ifølge erhvervslederne. Her er problemet, som Peter Birch Sørensen ser det, ikke så meget den enkelte type regulering, men helheden af reguleringer, plus at en del reguleringer herhjemme ofte er strammere end de tilsvarende i andre lande.

”Diskussionen om overimplementering er især affødt af, at vi i Danmark ofte lægger os højere. Men det er en politisk afvejning. Som økonomer kan vi kun pege på, at det på nogle områder hæmmer produktiviteten,” siger han.

Og noget tyder på, at politikerne har lyttet. For den nye regering oprettede i sommer et ministerudvalg, der skal sikre, at EU-regler ikke bliver overimplementeret.

En del af de reguleringer, som der ifølge både økonomer og erhvervsledere skal handles på, er adresseret i Vækstpakke 2014. Helt lavpraktisk er det eksempelvis besluttet at imødekomme en anbefaling fra kommissionen om, at de danske brandregler ved etablering af højlagre nu sidestilles med reglerne i det øvrige Europa. Netop disse regler har været under kraftig kritik og medført, at flere virksomheder har valgt at bygge højlagre i Sydsverige i stedet for i Danmark.

I den samme kategori finder vi et forslag fra kommissionen om at forøge akseltrykket på lastbiler og udvide adgangen til at bruge modulvogntog – lastbiler med anhængere. Også det har politikerne taget til sig. Brugen af modulvogntog gør logistikken i Danmark mere effektiv.

Masser af anbefalinger

Diagnosen i Produktivitetskommissionens rapport var ligetil. Konkurrencen og dynamikken i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv var for svag. Desuden var den gal med uddannelsessektoren. Kvaliteten af uddannelserne – ikke mindst de højere – haltede sammenlignet med udlandet. Og for få af de færdiguddannede havde de kompetencer, som erhvervslivet efterlyste – og stadig efterlyser. Endelig var der en række rammebetingelser for den offentlige sektor, der stod i vejen for effektivt at imødekomme borgernes behov.

Anbefalingerne var ganske klare:

• Konkurrencen og dynamikken i hjemmemarkedserhvervene skulle styrkes gennem mere international konkurrence og mindre restriktiv regulering.
• Uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet skulle forbedres.
• Nye rammer for det offentliges virke – bl.a. øget konkurrenceudsættelse af offentlig produktion og forbedret offentlig-privat samarbejde – skulle medvirke til at effektivisere den offentlige sektor.

Nogle af de mange anbefalinger havde karakter af lavthængende frugter. Andre krævede langsigtede reformer, som først ville virke på længere sigt. Og nogle kunne umiddelbart gennemføres ved lov i Folketinget, mens andre var op til regioner, kommuner og uddannelsesinstitutioner at tage til sig.

En gennemgang af anbefalingerne, og hvad der videre er sket fra politisk hold, viser, at politikerne har læst og handlet på Produktivitetskommissionens rapport. Syv af de 25 hovedanbefalinger er adresseret politisk i den såkaldte Vækstpakke fra foråret 2014, som et bredt flertal i Folketinget gennemførte. Fem andre hovedanbefalinger er delvist adresseret. Disse vedrører den del af anbefalingerne, som omfatter konkurrence og dynamik i hjemmemarkedserhvervene.

De resterende anbefalinger, som vedrører uddannelsessystemet og den offentlige sektor, er delvist adresseret på uddannelsesområdet og i mindre grad i den offentlige sektor.

Af skemaet fremgår det mere præcist, hvilke anbefalinger politikerne har reageret på, når det gælder konkurrencen og dynamikken i serviceerhvervene. Det ses, at politikerne er begyndt med at plukke de lavthængende frugter, hvilket vil sige de tiltag, der kan gennemføres ved lov, og som ikke er uoverstigeligt kontroversielle. Flere af dem er i kategorien ’afregulering’. Lidt mere kontroversielt har politikerne også efterkommet kommissionens forslag om at fjerne de omstridte jobklausuler i ansættelseskontrakter. Det har mange arbejdsgivere hidtil været imod, men klausulerne er, ifølge kommissionen, med til at øge konkurrencen på jobmarkedet og dermed produktiviteten. Desuden har politikerne taget forslaget til sig om at bringe den danske konkurrencelov på linje med den skarpere konkurrencelovgivning, som findes i de lande, vi gerne vil sammenligne os med.

Ikke plads til hypermarkeder endnu

Kommissionens anbefalinger indeholder på konkurrenceområdet en række mere politisk kontroversielle forslag, som politikerne endnu ikke er kommet så langt med. Det gælder bl.a. lempelser i planloven, der gør det muligt at etablere større butikker som hypermarkeder, der kan skærpe konkurrencen i detailhandelen. Således foreslog SR-regeringen i foråret 2015, at byer under 40.000 indbyggere fik mulighed for at etablere butikker over 2.000 kvadratmeter for udvalgsvarer som elektronik og hvidevarer i bymidten, men tilladelser til etablering af hypermarkeder blev der ikke åbnet op for.

Peter Birch Sørensen konstaterer, at kommissionens forslag til lempelser af planloven på butiksområdet ikke har vundet gehør. Hertil siger han:

”En friere adgang til at etablere større butikker vil givetvis øge produktiviteten – det har vi evidens for i blandt andet engelske undersøgelser. At man så ud fra andre prioriteter end produktivitetshensyn ønsker at opretholde en restriktiv butikslovgivning, må vi tage til efterretning.”

Han lægger dog vægt på, at politikerne har lovet, at Danmark får en konkurrencelovgivning, der er på niveau med udlandets.

”Det har i mange år været til diskussion i Danmark, at visse servicebrancher, som ikke er udsat for international konkurrence, er en væsentlig årsag til Danmarks produktivitetsproblem. Effekten af den manglende konkurrence trækker lange spor efter sig. Det tager mange år at opbygge en konkurrencekultur. Vi har det handicap, at Danmark er et relativt lille marked. Derfor kan den kommercielle interesse for Danmark fra udenlandske aktører være begrænset. Men så meget desto vigtigere er det, at konkurrencen blandt de aktører, der er på det danske marked, er tilstrækkelig skarp,” siger Peter Birch Sørensen.

Lettelser på skatteområdet

Helt så lydhøre har politikerne endnu heller ikke været på hele det kontroversielle skatteområde. Her foreslår Produktivitetskommissionen at øge skatter på fast ejendom til at finansiere indkomstskattelettelser og at fjerne, hvad den kalder ”overbeskatningen” af erhvervsindkomst. Med undtagelse af De Radikale og Enhedslisten er der hos partierne en stærk aversion mod dette. Ikke mindst ansporet af hovedstadsområdets høje grundskyldsstigninger, som kun delvist er omfattet af skattestoppet.

Derimod har politikerne reageret positivt på kritikken af overbeskatningen af erhvervsindkomst. Spørgsmålet skal afklares i det erhvervsbeskatningsudvalg, som den gamle SR-regering nedsatte, og som fortsat sidder. Den nuværende regering har dog kun afsat 210 mio. kr. til lempelser af erhvervsbeskatningen. I stedet har man i finanslovsforslag 2016 prioriteret lettelser i beskatningen ved virksomhedsoverdragelse til fonde og nedsættelse af NOx-afgiften – tiltag, der ikke nødvendigvis kan begrundes med produktivitetshensyn ifølge økonomiprofessoren.

En omfordeling af skatterne

”Mange analyser viser, at ejendomsskatterne er de mindst forvridende, vi har. Så kunne man få lagt mere vægt på dem og mindre vægt på selskabsskatten, ville det være godt. Men på det seneste har man besluttet at forlænge skattestoppet på ejendomsskatterne. Det er rigtig ærgerligt. For på den måde går vi i den stik modsatte retning af, hvad der ville være godt for produktiviteten,” siger Peter Birch Sørensen.

Hvis man lod ham bestemme, ville skattespørgsmålene være nogle af de første, man tog fat på. Og især med fokus på en omfordeling af skatterne fra indkomst til fast ejendom, da det er evident, at alle de øvrige skattekilder er under pres.

”Vi har jo eksempelvis et mål om, at det danske samfund skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Men vi har jo i dag betydelige skatteindtægter ved at beskatte fossile brændsler. Der er også internationalt pres for at reducere selskabsskatten, og grænsehandelsproblematikken begrænser muligheden for at få skatteprovenu hjem via moms og punktafgifter. Naturligvis skal skatter have en legitimitet i befolkningens øjne. Derfor er det vigtigt, at vi nu får et bedre ejendomsvurderingssystem. Men nødvendighedens lov vil hen ad vejen tvinge politikerne til at forholde sig til en omfordeling af skatterne fra indkomst til fast ejendom,” lyder konklusionen fra Produktivitetskommissionens formand.

Mismatch i uddannelsessektoren

En anden topprioritet hos politikerne bør være uddannelsesområdet, mener Peter Birch Sørensen, der dog også konstaterer, at der her allerede er sket noget. Hovedproblemet er, ifølge Produktivitetskommissionen, at der er store udfordringer i uddannelsessystemet ift. at sikre god sammenhæng mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet.

”Det forhold, at vi i mange år har uddannet kandidater med kompetencer, der ikke matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet, har haft og vil få en betydelig negativ produktivitetseffekt. Jeg blev overrasket over, hvor sløjt det stod til, efterhånden som vi fik gravet os ned i problematikken. Mange af de meget populære kombinationsuddannelser, som man har satset på i de senere år, er slet ikke slået an på arbejdsmarkedet, hvor man har svært ved at vurdere kandidaternes reelle kompetencer,” siger han.

Kombinationsuddannelser kan fx være kandidater, der kombinerer fag som kommunikation og økonomi.

For at vende udviklingen foreslog kommissionen bl.a. at ændre uddannelsessektorens taxametersystemer, så de i højere grad afspejlede de enkelte uddannelsers evne til at uddanne kandidater, der var efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet.

Omlægninger af uddannelser

Kommissionen foreslog også at omlægge Statens Uddannelsesstøtte (SU), så kandidatdelen af studierne blev finansieret som lån for at motivere de studerende til at tage uddannelser med gode jobmuligheder og motivere dem til at blive hurtigt færdige. Man foreslog også som én blandt flere muligheder, at der blev givet højere SU til studerende, der vælger naturvidenskabelige fag.

Politikerne har reageret ved at nedsætte et udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, der arbejder med disse spørgsmål. Det har resulteret i, at der på visse uddannelser er sket en reduktion i optaget af studerende på uddannelser, hvor udsigten til ledighed er størst. Man har også vedtaget en fremdriftsreform, der sigter mod at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne, og der tales nu også om en reform af taxametersystemet.

Fremdriftsreformen sigter mod at afkorte studietiden på de højere uddannelser med i gennemsnit fire måneder, bl.a. ved at afskaffe muligheden for at framelde sig eksamener.

”Vi kan konstatere, at de problemstillinger, vi har peget på, er blevet adresseret af politikerne. Dog ikke nødvendigvis i den form vi har anbefalet. Fremdriftsreformen baserer sig på mere bureaukratiske virkemidler, hvor vi foretrak at satse på økonomiske tilskyndelser,” siger Peter Birch Sørensen.

Produktivitet på dagsordenen

Men selv hvis der bliver gennemført ambitiøse reformer, vil det tage tid, før Danmark igen kan komme tæt på produktivitetsniveauet i de mest produktive lande, sådan som det var tilfældet i midten af 1990’erne, understreger professoren. En realistisk overgrænse for, hvor meget vi kan hæve den gennemsnitlige produktivitetsvækst i Danmark over den kommende tiårsperiode, ligger formentlig omkring 0,5 procentpoint om året. Et løft i produktivitetsvæksten på 0,5 procentpoint vil give den enkelte dansker markant flere muligheder i livet, men vil også kræve gennemgribende reformer, konkluderer Produktivitetskommissionens slutrapport.

Hvor meget de initiativer, som er led i regeringens aktuelle udkast til finanslov, vil bidrage med i samlet vækst i produktivitet, er uvist. Sikkert er det, at forslaget til finanslov for 2016 indeholder en vifte af initiativer, der letter byrder og vilkår for erhvervslivet for samlet set 2,4 mia. kr.:

• Vækstpakke, der skal skabe grobund for flere job uden for de større byer.
• Fødevare- og landbrugsinitiativer, der skal gøre det nemmere at drive landbrug.
• Erhvervsbeskatningsreform og forbedrede rammevilkår ifm. generationsskifte.
• Formueskattekursen genindføres, så familieejede virksomheder sikres bedre vilkår.
• NOx-afgiften afskaffes, så det bliver nemmere og billigere at drive virksomhed.
• Reklameafgiften annulleres, før den træder i kraft i 2016.
• Eksport- og investeringsindsatsen styrkes.